Trump vil fjerne Venezuelas præsident. Men midlerne bliver at »sulte ham ud«. Næppe en militær løsning

Venezuela er en eksplosion af katastrofer – menneskeligt, økonomisk og politisk – og de fleste sydamerikanske lande og USA ønsker præsident Nicolas Maduro fjernet fra magten. Men det kommer til at ske gradvis, med mindre at der kommer en intern revolution.

epa07016104 En mand kigger efter mad i en affaldscontainer. Den 12 september 2018. EPA/MIGUEL GUTIERREZ Fold sammen
Læs mere
Foto: MIGUEL GUTIERREZ

Venezuelas præsident Nicholas Maduro og hans nærmeste allierede skal nok ikke lægge de skudsikre veste alt for langt væk. Selv om en direkte militær aktion fra USAs side foreløbig ikke ser ud til at blive til noget, så er faren langt fra drevet over.

Maduro udgør stadig i den amerikanske præsident, Donald Trumps øjne, en sikkerhedsrisiko for USA. Og når en amerikansk præsident bruger udtrykket »national sikkerhedsrisiko«, så har Donald Trump allerede bedt sine rådgivere om at udarbejde forslag, der kan »løse« problemet. Militært såvel som politsk. Så planerne ligger der.

Venezuela er sådan en »sag«. Trump gav ifølge The New York Times angiveligt allerede i august 2017 sine rådgivere besked om at lægge planer for en amerikansk invasion af Venezuela.

Pompeo: Der er forberedt en række aktioner.

Siden er planerne faldet på gulvet, hvis man skal stole på en del af de amerikanske generaler, der senere har udtalt sig netop om det. Men ifølge den amerikansk udenrigsminister, Mike Pompeo, så har man forberedt en række andre aktioner, der skal »presse den venzuelanske regering«, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det bliver sanktioner målrettet Maduro og hans venner. Ikke en invasion.

Talsmand for Det Hvide Hus ifølge The New York Times

»Vi har haft kontakt med venezuelanere, der har demonstreret et ønske om demokrati, med det formål at sætte gang i positive forandringer i et land, der har lidt så meget under Maduro.«


The New York Times skriver, at Trump-administrationen holdt hemmelige møder med oprørsofficerer fra Venezuela igennem et helt år for at drøfte planer om at fjerne Maduro med magt. Sagen var selvfølgelig hemmelig, fordi USA har et traumatisk forhold til det at etablere lyssky forbindelser med lokale sydamerikanere med det formål at fjerne toppolitikere fra magten. Lande som Cuba, Nicaragua, Chile og Brasilien har alle været udsatte for den slags »kup« som regel med USA som mellemmand og med hjælp fra lokale oprørsgrupper.

Det er heller ikke bekræftet officielt, at USA har haft de her samtaler. The New York Times citerer dog en enkelt kilde for, at Trumps administration har været i dialog med visse venezuelanere, som ifølge kilden fra Det Hvide Hus »har demonstreret et ønske om demokrati med det formål at sætte gang i positive forandringer i et land, der har lidt så meget under Maduro«.

100.000 amerikanske soldater

En amerikansk militær aktion vil ifølge Shannon K. O'Neil fra den amerikanske Council on Foreign Relations betyde, at 100.000 amerikanske soldater skulle opholde sig i et fjendtligt Venezuela på ubestemt tid – et land der bogstaveligt talt ligger i kaos, og hvor narkobander og øvrig organiseret kriminalitet hurtigt kan mobiliseres til en modstand mod de amerikanske styrker, også når Maduro er væk.

Læg dertil en befolkning, der er udhungret, fordi den ikke har mad, et sundhedssystem, der ikke kan klare selv banale sygdomme, og et regime, der fængsler ikke alene modstandere, men også tilhængere, som ikke er 110 procent tilhængere. Selv om de hader Maduro, så er det ikke sikkert, at de står med USAs flag i hånden, hvis amerikanerne rykker ind.

Og Kina holder desuden regimet oppe. USA har ikke brug for en ny konflikt med Kina ud over de økonomiske og politiske problemer, USA har lige nu med Kinas præsident, Xi Jinping.

Kinas olielager

Kina er den største bidragsyder, når det drejer sig om at holde Maduro ved magten. Beijing har besluttet at udvide et lån på fem milliarder dollar til Maduro, således at Kina fortsat kan få billig olie, Især på et tidspunkt, hvor olie-leverancerne fra Iran er højst usikre, efter at Trump-regeringen har skrottet Iran-atomaftalerne.

Er Trump skakmat i sin egen baggård? Langfra. Han kan stadig opmuntre til regimeændringer ad omveje. Lade den amerikanske efterretningstjeneste CIA i en kombination med lokale grupper klare problemet. Det giver erfaringsmæssigt mindst bøvl, fordi det, disse organisationer foretager sig, sjældent kommer for dagen.

Nabolandene er presset

Men problemet er stort, og med langt over to millioner venezuelanere på flugt fra sult og sygdomme og død, er nabolandene presset.

Det samme er USA sydlige grænse. Og utilfredsheden med Maduro vokser, fordi man kan se, hvor ligeglad han er med, at befolkningen sulter. For få dage siden kom en video i cirkulation på de sociale medier, der viste en præsident, der i Istanbul smæskede sig i en saftig bøf fra en af den tyrkiske bys fornemme kødrestauranter, hvis chefkok Nüsret Gökce er en fan af den venezuelanske præsident og andre dikatorer.

Videoen viser præsidenten spise bøffen, samtidig med at han får ild i en stor cigar. Den er selvfølgelig blevet symbolet på Maduros enorme ignorance og arrogance over for sin egen befolkning.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent