Trump utilfreds med sit forsvarsteam efter gårsdagens nederlag: Han råbte næsten af skærmen
Donald Trump er ikke tilfreds med sine advokater efter, at rigsretssagen i går blev indledt mod ham. Hans nytiltrådte team var på den umulige opgave at overbevise et flertal i Senatet om, at rigsretten var forfatningsstridig. En opgave, de ikke løste godt nok, mener den tidligere præsident.
Det synes åbenlyst taget i betragtning af, at en rigsretssag imod ham blev stemt igennem i Senatet. Men det, der for alvor irriterede den tidligere præsident, der ikke selv var til stede i Kongressen, var hans forsvarsteams indsats.
Det skriver CNN, der har talt med flere kilder tæt på Donald Trump.
Særligt forsvarsadvokaten Bruce Castors åbningstale irriterede den tidligere præsident.
Advokaten talte i henved en halv time, hvoraf det meste fremstod som sniksnak uden egentlig indhold eller argumenter til fordel for Trump. Talen blev fra flere kanter kritiseret og vurderet til at være forvirrende.
»Han argumenterede ikke for noget, hvilket er en lidt usædvanlig tilgang,« sagde den republikanske senator Susan Collins, der stemte for en højesteretsproces mod Trump. Det skriver Omni.
Trump skulle ifølge CNN være blevet så vred, at han »næsten råbte« af tv-skærmen.
For blot en uge siden blev Trumps forsvarsteam sat sammen, da hans tidligere hold af advokater valgte at stoppe. Det forklarer måske, hvorfor det nyoprettede juridiske team ikke havde koordineret deres budskaber forinden.
Bruce Castor udtrykte blandt andet ros til den anklagende part, hvis argumentation han kaldte »godt gået«. Kort efter, da advokat David Schoen, der også er en del af Trumps team, fik ordet, betegnede han selvsamme argumentation som »opgejlende til konflikt«.
Donald Trump er skuffet over sit forsvarsteam. Nicholas Kamm/AFP/Ritzau Scanpix
Mission impossible
Det er fair at sige, at Trumps team var på en umulig mission i går. Ikke nok med at Trumps advokater skulle overbevise republikanske senatorer om, at rigsretten var uretfærdig, krævede det også, at de skulle overbevise demokratiske senatorer om at stemme til fordel for Trump. Ellers ville det ikke lykkes.
Den mission blev umuliggjort af, at seks republikanske senatorer stemte for rigsretten. Blandt andre senatoren fra Utah, Mitt Romney.
Med stemmerne 56-44 stemte Senatet således for at gå videre med en rigsretssag
Del:
Andre læser også
Globalt
Han var 47 år og rockstjerne. Hun var 13 år. Og han bliver stadig hyldet som en halvgud
USA
Donald Trump ligger i åben krig med Andrea Zuckerman fra Beverly – og han kan ikke få armene ned
USA
Analyse: De fik et chok på en tv-station i West Virginia. Kort efter havde Kamala Harris begået sin første fejl