Saudi-Arabien fra 19-21 maj.
Hvem mødes han med:
Kong Salman bin Abdulaziz al Saud vil mødes med Trump både alene og sammen med 55 andre sunni-muslimske ledere i et fælles topmøde med titlen »Together we Prevail«. De 55 er repræsentanter for Salmans egen regering og ledere fra Golfens Samarbejdsråd, der også er til stede i Saudi-Arabien samt højtstående repræsentanter for Jordan og Egypten.
Udfordringerne:
Trump vil forsøge at fastholde den skrøbelige sunni-muslimske koalition, der sammen med USA kæmper mod Islamisk Stat blandt andet i Syrien. Den amerikanske præsidents største udfordring er, at han taler til en række regimer, der hver især frygter interne opgør i deres egne lande enten fra terrororganisationerne eller fra et folkeligt opgør i lighed med det arabiske forår. For de gamle sheikher og konger i Golfen lever isoleret fra deres egne befolkninger, og demokrati og medbestemmelse er ikke opfundet i de lande, ligesom religiøse mindretal ikke nyder mange rettigheder.
Trump vil holde en tale om islam til de sunni-muslimske ledere. Intet mindre. Han vil opfordre dem til at stå sammen mod terror og bekæmpe ekstrem islamisme, hvilket er afgørende for USAs videre kamp mod terror, Det er vigtigt, at han får et godt forhold til de sunni-mulimske ledere, som også er ivrige efter at høre, hvad den amerikanske præsident har tænkt sig at gøre ved Iran, hvis shiamuslimske styre i Teheran udgør en trussel mod sunni-muslimerne i flere af Golfens områder. Iranerne har også øget deres magt i Irak og i Syrien og gør også deres indflydelse gældende i en række andre sunni-muslimske lande.
Trump har allerede med et vist held strakt armen ud til forsoning mod Saudi-Arabien, efter at han under valgkampen angreb Riyadh for at stå bag terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Samtidig angreb han sin politiske modstander Hillary Clinton for at modtage penge fra et Saudi-Arabien, der »holder kvinder som slaver og dræber homoseksuelle«. Trump mødtes efter valget med Saudi-Arabiens kronprins Mohammad bin Salman, som efterfølgende har kaldt Trump »en ven«. Bin Salman viste også forståelse for Trumps ønsker om at indføre et indrejseforbud fra visse muslimske lande. Ifølge kronprinsen var loven vendt mod terrorister og ikke mod muslimer som sådan.
Men Trump stikker hovedet i en hvepserede, hvis han farer for hårdt frem over for disse arabiske ledere, som er herskere og ikke demokratisk valgte stats- og regeringschefer. Trump er presset både hjemmefra og fra Europa i spørgsmålet om Saudi-Arabien, som er en væsentlig faktor i Mellemøsten, men som også er et problem, fordi landet grundlæggende religiøst næres af den radikale og konservative gren af islam - wahabismen. Saudi-Arabien kritiseres stærkt for at opføre moskeer i Vesten og give støtte til den meget konservative udlægning af islam, Men ifølge Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Herbert McMaster, vil Trump opfordre de sunni-muslimske ledere til aktivt at bekæmpe radikalismen i islam.
»Trump vil opmuntre vores arabiske og muslimske partnere til at tage konkrete skridt til at fremme fred og konfrontere de, der fremmer kaos og vold«, sagde McMaster forud for Trumps besøg og henviste foruden til Islamisk Stat også til Al Qaeda og til Iran og Syriens leder, Bashar al-Assad.
De tilstedeværende arabiske ledere vil til gengæld lytte meget intens til Trump for at høre, om der er forskelle mellem ham og hans forgænger Barack Obama, som ifølge nogle af dem svigtede under det arabiske forår. Især Egypten følte sig forrådt, fordi USA - ganske vist tøvende - skiftede side og tvang Egyptens præsident, Hosni Mubarak, til at træde tilbage. Så Trump har til opgave at forsikre de tilstedværende om, at USA vil stå last og brast med dem, også hvis de skulle blive udsat for et folkeligt oprør, hvilket i sagens natur er svært for en aemrikansk præsident at love.
I det hele taget er hele Golf-regionen med få undtagelser et område, hvor der lurer mange modsætninger under overfladen. Der har været tendenser til oprør mange steder også i Saudi-Arabien, som dog er blevet slået hårdt ned. Også Jordan er under ekstremt pres både fra flygtninge fra Syrien og af indre stridigheder. Kong Abdullah rapporteres ovenikøbet af have store problemer med de beduiner, der har været grundstammen i kongedømmets overlevelse. Hvis Jordan skulle få problemer, vil Mellemøsten for alvor blive kastet ud i kaotiske tilstande - også Israel som er Trumps næste rejsemål.
Israel fra den 22. til den 23. maj.
Hvem mødes han med:
Trump skal mødes med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Reuven Rivlin og efter al sandsynlighed også med lederen for palæstinenserne på Vestbredden, Mahmoud Abbas.
Udfordringerne:
Mødet sker på et tidspunkt, hvor fredsprocessen i princippet har været død længe, og hvor palæstinenserne i Gaza-striben stadig lever under den ekstreme palæstinensiske organisation Hamas’ ledelse.
Kan Trump genoplive fredsprocessen? Ikke umiddelbart for Netanyahu fortsætter med at bygge bosættelser ikke blot på den besatte vestbred, men også i Østjerusalem, som den israelske premierminister ikke vil opgive. Jerusalem skal samlet set være Israels hovedstad.
Trumps største udfordring bliver derfor palæstinenserne, hvor han skal overbevise dem om, at USA fortsat ønsker en fredsproces. Trump har været uklar i sine meldinger. Han har undladt at kritisere Netanyahus bosættelsespolitik. Han har givet indtryk af, at USA vil flytte ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem, hvilket for alvor vil lægge fredsprocessen død, og han har i det hele taget stået på Israels side, hvilket har efterladt Abbas ude i kulden. Abbas har heller ikke kunnet styre sin egen befolkning. Der har været terroraktioner mod Israel, og han har ingen kontrol over det, der foregår i Gaza-striben.
Vatikanet den 24. maj.
Hvem mødes han med:
Pave Frans.
Udfordringerne:
Det er nok der, hvor Trump vil gå den køligste modtagelse. Der er næppe to ledere, der er mere forskellige end rigmanden Trump og pave Frans, som taler de fattige og flygtningenes sag.
Pave Frans kan også tweete, hvilket Trump fik at mærke under valgkampen, da pave Francis på twitter kom med følgende svada: »En person, som kun tænker på at bygge mure, hvor de end må være, og ikke bygge broer, er ikke kristen«. Så fik Trump den.
Trump kaldte kommentaren for »skammelig«.
Paven har også flere gange tweetet om flygtninge, især da Trump forsøgte at indføre et indrejseforbud fra visse muslimske lande. Der tweetede paven: »Hvor ofte i Biblen har Herren ikke bedt os om at byde immigranter og udlændinge velkommen. Det minder os om, at vi alle er udlændinge«.
Trump vil afgjort forsøge at bygge bro til Vatikanet og dermed symbolsk knytte både sunni-muslimer, jøder og kristne sammen på sin tur. Derfor er den første del af hans udlandstur også blevet kaldt for nærmest en religiøs pilgrimstur med besøg hos de store verdensreligioner. Saudi-Arabien huser islams helligste steder, mens Jerusalem er hellig for jøder, kristne og muslimer og Vatikan-staten er hovedsæde for verdens katolikker og af stor betydning også for andre kristne trosretninger.
NATO-topmødet i Bruxelles den 25. maj:
Hvem mødes han med:
Statslederne fra NATO-landene samt partnerskabslandene.
Udfordringerne:
Donald Trump vil blive lyttet til, efter at han under valgkampen kaldt den vestlige forsvarsalliance for »overflødig«. Han har senere trukket det tilbage og har kaldt organisationen for den vigtigste alliance for USA og for Europa muligvis under indflydelse af sin forsvarsminister, den pensioneret fire-stjernede general James Mattis. Trump ventes at levere et budskab om, at alle medlemsland skal nå op på to procent af BNP i forvarsudgifter, hvilket en del lande er igang med at drøfte nationalt. Trump har taget æren for, at debatten er blevet taget seriøst, og synspunktet har ofte været fremført af skiftende amerikanske præsidenter uden synlige resultater. Man venter også spændt på, hvad Trump vil sige om trusselsbilledet fra Rusland mod de »nye« NATO-lande, der grænser op til Rusland.
G7-mødet på Sicilien den 26. maj.
Hvem mødes han med:
Statslederne fra Italien, Japan, Tyskland, Frankrig, Canada og Storbritannien.
Udfordringerne:
Et af de møder, hvor Trump vil blive bombarderet med spørgsmål om klima og klimaaftalerne fra Paris-mødet i 2015, som hans forgænger Barack Obama forhandlede igennem. Trump har sagt, at han ikke tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og han har dog tøvet med at realisere truslen om at trække USA ud af Paris-aftalen, indtil G7-mødet er overstået. De øvrige lande vil helt givet bruge det meste af tiden til at overbevise Trump om, at hvis USA trækker sig fra Paris-aftalerne, så vil det blive svært efterfølgende at opnå nogen former for enighed ved de kommende klima-konferencer, og konsekvensen for verdens klima vil blive katastrofale med større havstigninger end forventet, siger de fleste forskere.
Trump er til gengæld under hårdt pres fra sine egne vælgere i USA, hvor han netop har lovet dem, at USA fortsat vil bruge fossile brændstoffer som altid og satse mindre på vedvarende energi. Trump er dog kendt for at lytte og ændre mening, og de fleste håber på, at G7-mødets største succes vil være, at Trump accepterer klima-aftalerne. Hans datter, Ivanka Trump, hans svigersøn Jared Kuschner og udenrigsminister Rex Tillerson - tidligere direktør for ExxonMobil - har sagt, at de er indtillet på, at USA overholder indgående aftaler om klima.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent