Trump-regering skaber lettelse i NATO trods ultimatum

Det var en lettet kreds af NATO-forsvarsministre, der onsdag første gang mødte deres nye amerikanske kollega, James Mattis, som forsikrede om, at USA bakker fuldstændig op om NATO. Men Mattis udstedte også et ultimatum. Hvis de europæiske lande ikke øger forsvarsbudgetterne, er der ingen garanti for det fortsatte amerikanske engagement.

Den amerikanske forsvarsminister James Mattis Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHANIE LECOCQ

James Mattis talte med saft og kraft, da han på sit første NATO-møde som amerikansk forsvarsminister gav præcis de betryggende ord om NATO som en »fundamental grundsten« for USA og det transatlantiske forhold, som kollegerne fra de 27 andre NATO-lande havde håbet på.

Men han gjorde det også klokkeklart, at de europæiske NATO-lande skal komme med en klar plan for, hvordan de vil øge forsvarsudgifterne inden årets udgang, hvis USA skal fastholde sine stærke forpligtelser over for de europæiske allierede, fordi det ikke er rimeligt, at amerikanerne skal betale så meget for Europas sikkerhed.

»Amerikanere kan ikke bekymre sig mere for jeres børns fremtidige sikkerhed, end I gør,« sagde han til sine kolleger og kaldte det selv en »åben samtale mellem venner og allierede om, hvor vi bevæger os hen.«

Forsikringen vejer dog langt tungere end ultimatummet om forsvarsudgifter for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i øvrigt kalder det amerikanske krav for »rimeligt«.

Han er derfor en »stærkt betrygget« mand, selv om der nu venter regeringen en stor opgave med at sikre et nyt femårigt forsvarsforlig, der for alvor løfter det danske forsvarsbudget til et sted i nærheden af det utvetydige, amerikanske krav om to procent af bruttonationalprodukt fra de nuværende 1,17 procent.

»De allerfleste indledte med at takke den amerikanske forsvarsminister for hans stærke indlæg, som var stærkt beroligende for alle, der sad i lokalet. For alle, der måtte have en tvivl, kan man sige, at den tvivl eksisterer ikke mere efter det her møde,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Heller ikke i forhold til linjen over for Rusland var der nogen slinger i valsen. I Mattis’ talepapir slås det således fast, at USA og NATO må »forsvare sig selv, hvis Rusland vælger at handle i strid med Folkeretten,« og at NATO-landene kun kan have dialog og forhandle med Rusland ud fra den styrkeposition, som sammenholdet i NATO giver.

»Der er ingen tvivl om, at amerikanerne føler sig forpligtede af sikkerheden på NATOs østflanke over for Rusland. De provokationer, som vi oplever fra Putins side, er også provokationer, der gør, at USA står fast i den forbindelse. Med hensyn til Rusland og med hensyn til kampen mod terror fik vi lige præcis de budskaber, som vi gerne ville have,« siger forsvarsministeren.

Tvivl om Trumps egentlige syn på Rusland

Mens Claus Hjort Frederiksen, James Mattis og de andre NATO-forsvarsministre sad i møde, stod USAs præsident, Donald Trump, op på den anden side af Atlanten med sin daglige salve af Twitter-beskeder. Og det med den hidtil hårdeste tweet over for Rusland:

»Krim blevet taget af Rusland under Obama-regeringen. Var Obama for blød over for Rusland?«

Trumps udmeldinger om Rusland og NATO har hidtil peget i flere retninger, og det diskuteres både i USA og i Europa, om Trumps nye hårde linje over for Rusland er reel, eller om den skyldes de seneste dages afsløringer i USA. Her har Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, måttet forlade jobbet, efter at han havde ført en samtale med den russiske ambassadør i Washington om angiveligt at ophæve USAs sanktioner over for Rusland - hvorefter han skjulte dette over for vicepræsident Mike Pence.

Lukasz Kulesa, der er forskningschef i den uafhængige, sikkerhedspolitiske tænketank European Leadership Network, mener, at man skal hæfte sig ved og stole på Mattis’ ord, mens han er mere skeptisk over for Trumps reelle holdning til Rusland.

»Præsident Trump og nogle folk omkring ham ville gerne »normalisere« forholdet til Rusland, men kan ikke krydse røde linjer som Krim. Dertil kommer, at der er stor modstand i hans egen administration, efterretningstjenesterne og partnere udefra mod en blød linje. Så Trump er tvunget til at tage en hårdere position mod Rusland, end han oprindeligt havde planlagt,« siger Lukasz Kulesa.

Mens Trump ikke har overbevist alle europæiske regeringer endnu, er respekten for James Mattis til gengæld høj. Både fordi han har et dybt kendskab til NATO, hvor han i perioden 2007-2009 besad den næsthøjeste post i kommandostrukturen, og fordi Mattis har været konsekvent i sin holdning om at videreføre NATOs linje over for Rusland.

Lukasz Kulesa vurderer, at det stadig er et åbent spørgsmål, hvor stor indflydelse Mattis’ linje får i Det Hvide Hus.

»Mattis er en stærk fortaler for NATO og skeptisk over for Rusland. Men alle i Europa stiller spørgsmålet, om han vil få indflydelse i Det Hvide Hus eller ende på sidelinjen,« siger forskningschefen.

Amerikansk ultimatum til Europa

Helt sikkert er det til gengæld, at USA mener det seriøst, når det kommer til, at de europæiske lande skal øge forsvarsudgifterne. I dag er det kun fire europæiske lande, der lever op til målet om at bruge to procent af BNP på forsvaret.

»Der er ingen vej udenom, at vi skal øge vores forsvarsbevillinger. Det er lagt på bordet med den styrke, som amerikanerne besidder,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Mattis gjorde det klart, at alle NATO-lande skal være i gang med øge budgetterne inden årsskiftet, samt skal lave en klar plan for, hvordan man når de to procent.

»Hvis I ikke har en plan endnu, så er det vigtigt at få lavet en snarest,« sagde Mattis.

Og Claus Hjort Frederiksen erkender, at det er en udfordring for Danmark af to årsager. For det første er det udelukket, at Danmark kan nå de to procent i det næste forsvarsforlig, som løber fra 2018 til 2022, da det ville kræve »næsten en fordobling« af forsvarsbudgettet fra godt 23 milliarder kroner i dag - ifølge NATOs opgørelse - til over 40 milliarder kroner.

For det andet kan et nyt forsvarsforlig først forhandles til efteråret, da forsvaret stadig er i gang med at vurdere behovene i forhold til det nye trusselsbillede i Østersøen, og dermed skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til NATO-topmøde i slutningen af maj sammen med Donald Trump uden at have en fast køreplan mod de to procent.

Claus Hjort Frederiksen understreger, at Danmark i slutningen af 1980erne faktisk brugte over to procent af BNP på forsvaret, og at det er nødvendigt at arbejde mod det mål igen.

»Det er det mål, som regeringerne forpligtede sig til i 2014 (på NATO-topmødet i Wales, red.), så set ud fra det, er det jo det rigtige mål.«

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles