Trump overvejer nyt indgreb i transkønnedes rettigheder
USA's præsident Trump overvejer at tilbagerulle transkønnedes mulighed for selv at kunne bestemme deres køn.
USA's præsident, Donald Trump, overvejer et drastisk indgreb i transkønnedes rettigheder.
Det skriver den amerikanske avis The New York Times.
Trump-administrationen arbejder således på at indføre en smal definition af køn, så man fremover udelukkende vil kunne blive identificeret som enten mand eller kvinde.
Derudover vil man livet igennem aldrig kunne blive defineret anderledes, end man blev defineret ud fra ens kønsdele ved fødslen, lyder det i et internt notat, som The New York Times har set.
Målet er at få den nye definition indført i den føderale lovgivning om civile rettigheder, skriver avisen.
Det er det hidtil mest drastiske forslag fra Trump-administrationens side i forhold til at tilbagerulle transkønnedes rettigheder, skriver avisen.
Direktøren for det nationale center for transkønnedes rettigheder i USA, Mara Kaisling, kalder forslaget for "aggressivt, affærdigende og farligt".
»De siger (med forslaget, red.), at vi ikke eksisterer,« siger Mara Kaisling.
Sundhedsministeriets talsmand afviser overfor The New York Times at kommentere på notatet, som hun kalder et »angiveligt lækket dokument«.
I det interne notat argumenterer Sundhedsministeriet for, at der er behov for en tydelig og ensartet definition af køn, som er bestemt »på et biologisk og videnskabeligt grundlag, der er objektivt og til at administrere«.
»Køn er en persons status som mand eller kvinde baseret på uforanderlige, biologiske karaktertræk, som defineres ved eller før fødsel,« lyder det i forslaget.
Hvis definitionen vedtages vil det i praksis annullere den føderale anerkendelse af de omkring 1,4 millioner amerikanere, der identificerer sig som et andet køn, end det de blev defineret som ved fødslen.
Forslaget vil være endnu et forsøg på at tilbagerulle tiltag for transkønnedes rettigheder, som blev indført under den tidligere præsident Barack Obama.
Trump-administrationen har tidligere forsøgt at forhindre transkønnede i at tjene i militæret.
/ritzau/
Tusinder af migranter marcherer ind i Mexico
Trump giver Demokraterne skyld for, at tusindvis af migranter fra Honduras vandrer mod USA.
En karavane bestående af tusindvis af migranter begyndte søndag at bevæge sig over grænsen fra Guatemala til Mexico, tæt fulgt af mexicanske politifolk.
Omkring 500 politifolk følger de mange migranter, der vandrer på landevejen med kurs mod nord.
Unavngivne politifolk siger ifølge flere medier, at de har fået ordrer til blot at få trafikken til at flyde, ikke til at stoppe migranternes karavane.
Omkring 4000 mennesker menes at være kommet over grænsen til Mexico søndag.
Langt størstedelen af migranterne flygter fra den omfattende korruption, fattigdom og vold i Honduras. Og en stor del af dem ytrer ønske om at komme til USA. Det er en tur på mindst 1800 kilometer.
Flere steder er mexicanske bilister stoppet for at tilbyde migranter et lift.
En af dem er Jesus Valdivia, der bor i den mexicanske by Tuxtla Chico. Han mener, at det er vigtigt at hjælpe andre.
»I dag er det dem, i morgen er det os,« siger han.
Snesevis af pickuptrucks er kørt ind til siden for at lade ti eller helt op mod 20 migranter hoppe op på ladet og køre med.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at tage udviklingsbistanden fra de mellemamerikanske lande, hvis de ikke hjælper til med at forhindre migranterne i at drage mod USA.
Han fastholder, at migranterne skal søge om asyl i Mexico, inden de bevæger sig mod USA.
»Hvis de ikke gør det, vil de blive afvist ved grænsen,« skriver han på Twitter.
Mexicos regering har i løbet af ugen sagt, at den vil registrere migranterne og behandle de ansøgninger om asyl, der måtte komme.
Der er kun lidt over to uger til det amerikanske midtvejsvalg, og Trump har i en lang række tweets langet ud efter Demokraterne. Præsidenten mener, at partiet er skyld i, hvad han betegner som migranters "stormangreb" mod USA.
»Karavanerne er en skændsel for Det Demokratiske Parti. Lav lovene om indvandring om NU,« skriver præsidenten søndag.
/ritzau/AP
May: 95 procent af skilsmisse fra EU er på plads
Theresa May vil mandag informere parlamentet i London om, at en brexitaftale er tæt på at være på plads.
Ifølge den britiske premierminister, Theresa May, er næsten alt faldet på plads med hensyn til Storbritanniens udtræden af EU.
Parterne er nået til enighed om 95 procent af brexit.
Det vil Theresa May mandag sige i en tale i Underhuset, skriver avisen The Guardian og nyhedsbureauet Reuters sent søndag aften.
De to medier har oplysningerne fra et uddrag af talen, som May ventes at holde mandag eftermiddag i parlamentet.
Ifølge The Guardian ventes May blandt andet at bekræfte, at hun har er nået til enighed med de øvrige EU-lande om den fremtidige status for Gibraltar, og der er også fundet fælles fodslag med hensyn til, hvordan eventuelle fremtidige stridspunkter mellem Storbritannien og EU skal løses.
Klarhed om en britisk militærbase på Cypern er også faldet på plads, vil May sige i parlamentet.
Den største knast i forhandlingerne, spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland, mangler dog fortsat at blive løst ifølge The Guardian.
Ifølge avisen vil May med sin tale forsøge at dæmpe intern uro i hendes konservative parti.
Flere parlamentsmedlemmer kritiserede efter sidste uges topmøde i EU Theresa May for ikke at have opnået nævneværdige fremskridt i forhandlingerne om brexit.
May vil gå i rette med kritikken ved i sin tale at fremhæve alle de specifikke områder, hvor der allerede er indgået aftaler.
Deriblandt skilsmisseregningen på 39 milliarder pund, en overgangsperiode fra den officielle udtræden i marts 2019 frem til mindst udgangen af 2020, som skal give Storbritannien tid til at tilpasse sig de nye forhold, samt sikring af EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og vice versa.
Efter onsdagens topmøde i Bruxelles udtalte flere regeringsledere sig optimistisk med hensyn til at nå en aftale med Storbritannien.
»Vi respekterer alle hinanden, og Theresa May er en formidabel politiker. Jeg er stadig forsigtig optimist,« lød det eksempelvis fra Hollands premierminister, Mark Rutte.
/ritzau/
Saudi-Arabiens konge og kronprins kondolerer Khashoggis søn
Den dræbte Jamal Khashoggis søn modtager kondolencer fra både kong Salman og kronprins Mohammed bin Salman.
Saudi-Arabiens kong Salman og kronprins Mohammed bin Salman har begge været i telefonisk kontakt med sønnen til den dræbte Jamal Khashoggi og udtrykt deres kondolencer.
Det skriver det saudiarabiske nyhedsbureau Saudi Press Agency (SPA) ifølge mediet Al Jazeera.
Kronprins Mohammed bin Salman »trøstede« i opkaldet Jamal Khashoggis søn, Salah, og familien, beretter SPA.
Ifølge nyhedsbureauet skal Salah Khashoggi have reageret på opkaldene ved at udtrykke »dyb taknemmelighed« over for kong Salman og kronprinsen.
Tidligere har udenrigsministeriet i Saudi-Arabien også kondoleret over for den dræbte Jamal Khashoggis familie.
Natten til lørdag dansk tid bekræftede Saudi-Arabien, at Jamal Khashoggi blev dræbt på landets konsulat i Istanbul. Det skete under et slagsmål mellem ham og folk på konsulatet, oplyste en offentlig anklager.
Den 60-årige saudiarabiske journalist og kritiker af styret i Saudi-Arabien Jamal Khashoggi forsvandt, efter han 2. oktober gik ind på konsulatet.
Journalisten flygtede fra Saudi-Arabien til USA i 2017 og levede frem til sin forsvinden i eksil i USA. Men i forbindelse med et forestående bryllup var Khashoggi mødt op på konsulatet for at ordne nogle papirer.
Hans forlovede, den tyrkiske statsborger Hatice Cengiz, blev udenfor og ventede i 11 timer, men Khashoggi kom aldrig ud igen. Anonyme tyrkiske embedsmænd har siden da hævdet, at Khashoggi blev dræbt og parteret under sit besøg.
Saudi-Arabien har tidligere afvist, at Khashoggi døde på konsulatet. I stedet var forklaringen, at han forlod stedet igen kort efter sit besøg.
Myndighederne i Tyrkiet besluttede søndag at sætte Hatice Cengiz under politibeskyttelse døgnet rundt. Det skriver det statslige nyhedsbureau Anadolu.
Nyhedsbureauet Reuters har forgæves forsøgt at få oplyst, hvorfor myndighederne er bekymrede for hendes sikkerhed.
/ritzau/
Australien undskylder for seksuelle overgreb mod børn
Australiens premierminister erkender, at staten i årtier har svigtet af børn, der er blevet seksuelt misbrugt.
Australien giver en officiel undskyldning for seksuelle overgreb begået mod børn i offentlige institutioner.
Det siger Australiens premierminister Scott Morrison i en tale til det australske folk i landets parlament mandag.
Han erkender, at staten har fejlet og svigtet sit ansvar ved ikke at stoppe de »onde, mørke forbrydelser«, som er begået over årtier.
»Det blev gjort af australiere mod australiere, fjender midt i blandt os,« sagde premierministeren under talen, som også blev tv-transmitteret.
Han beklager, at overgrebene fik lov at finde sted »dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, årti efter årti« i skoler, kirker, ungdomsklubber, spejdergrupper, børnehjem og sportsklubber.
Undskyldningen kommer i kølvandet på en rapport, som er udarbejdet af en kommission, der i fem år har efterforsket et omfattende seksuelt misbrug af børn i landet.
Undersøgelseskommissionen konkluderede, at der er begået titusindvis af tilfælde af seksuelt misbrug gennem årtier, og at australske institutioner »på det groveste har fejlet« i deres opgave med at tage sig af landets børn.
»I dag siger vi undskyld til de børn, vi har svigtet. Undskyld,« lød det mandag fra premierministeren.
»Til generationer i fortiden og nutiden. Undskyld.«
I parlamentet blev der efter talen holdt et minuts stilhed for ofrene for seksuelt misbrug.
På tilhørerpladserne foran parlamentet var der opsat en storskærm, hvor talen blev vist. Her var både ofre for seksuelle overgreb samt pårørende mødt op.
Heriblandt flere pårørende, som havde medbragt skilte med navnene på de ofre, som ikke længere lever til at høre undskyldningen.
Kommissionens konklusioner har særlig været et hårdt slag for den katolske kirke i Australien, hvor flere katolske præster efterfølgende har beklaget kirkens »skamfulde« historie.
Ifølge kommissionen har syv procent af alle katolske præster i landet været anklaget for overgreb mellem 1950 og 2010.
/ritzau/AFP
Måling: Polens PiS-parti går frem ved lokalvalg
Polens regeringsparti går frem ved regionalvalg. Men i Warszawa har oppositionen kurs mod borgmesterposten.
Det højreorienterede og EU-skeptiske Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) har sikret sig det største antal pladser i de lokale styrer rundt omkring i Polen.
Det viser en valgstedsmåling fra analyseinstituttet Ipsos, der er offentliggjort efter valgstedernes lukning søndag aften.
Målingen giver PiS 32,3 procent af de stemmer, der er afgivet i de forskellige regioner. Det er en pæn fremgang i sammenligning med de 26,9 procent, partiet fik for fire år siden.
»Disse resultater tegner godt for parlamentsvalget,« siger PiS-leder Jaroslaw Kaczynski.
Men han tilføjer:
»Vi skal arbejde, arbejde og arbejde endnu mere.«
Selv om der samlet set er fremgang for regeringspartiet, lider det også flere nederlag rundt omkring.
I hovedstaden Warszawa ser borgmesterposten ud til at gå til kandidaten fra det største oppositionsparti, viser målingen.
Den 46-årige Rafal Trzaskowski, som er proeuropæisk, ventes at slå PiS-partiets 33-årige borgmesterkandidat, Patryk Jaki.
Trzaskowski ser ifølge valgstedsmålingerne ud til at have fået over 50 procent af stemmerne og kan, hvis målingerne holder, undgå endnu en valgrunde.
I Polens landområder, hvor PiS havde håbet på massiv opbakning, har Polsk Folkeparti (PSL) klaret sig godt og ser ud til at tage en stor bid på 16,6 procent af stemmerne.
Søndagens regionalvalg er den første større prøve på, om vælgerne fortsat bakker op om PiS. Partiets politik har udløst store demonstrationer i Polen og forårsaget alvorlige uoverensstemmelser med EU.
PiS har imidlertid stadig opbakning i den brede befolkning, som har nydt godt af velfærdsreformer og stærk økonomisk vækst.
De endelige resultater af regionalvalget ventes offentliggjort af den polske valgkommission midt på ugen. Men allerede natten til mandag ventes der at tegne sig et mere sikkert billede af, om valgstedsmålingerne holder.
/ritzau/Reuters