Trump om atomaftale: »I får at se, hvad jeg vil gøre, når vi når oktober«

Det har været en storpolitisk nat, hvor både Japan, Kina, USA, Rusland og Iran har været i vælten. Årsagen er Nordkoreas atomtests. Men også atomaftalen med Iran bliver kritiseret voldsomt af Trump.

Donald Trump har i løbet af natten delt lussinger ud til både Iran, Kina og Rusland. Atomkonflikten er årsagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM

Her får du et overblik over det vigtigste, der er sket, mens du sov.

Vi starter i oceanerne mellem Nordkorea og Japan, hvor Kim Jong-uns diktatur i nat igen har optrådt aggressivt.

Japan: Nordkorea affyrer ballistisk missil over japansk ø

Nordkorea har fredag affyret et missil hen over japansk territorium, oplyser regeringen i Tokyo. Det oplyser den japanske regering ifølge Reuters.

Både amerikansk og sydkoreansk militær er i øjeblikket i færd med at analysere omstændighederne omkring affyringen, oplyser en topembedsmand i det sydkoreanske militær fredag morgen lokal tid.

Missilet blev affyret klokken 06.57 lokal tid og fløj hen over den japanske ø Hokkaido, rapporterer den japanske TV-station NHK.

Yoshihide Suga, der er talsmand for regeringen i Japan, siger, at landet vil tage alle forholdsregler for at beskytte befolkningen. Det vil ske i samarbejde med Sydkorea og USA.

Ifølge talsmanden landede missilet omkring 2.000 kilometer øst for Cape Erimo, der ligger på sydspidsen af den nordlige ø Hokkaido.

Det sydkoreanske forsvarsministerium oplyser, at missilet formentlig fløj omkring 3.700 kilometer. Det nåede en højde på omkring 770 kilometer. Det er både højere og længere end det testmissil, der blev affyret for godt to uger siden.

Sydkoreas præsident har indkaldt til et hastemøde i landets nationale sikkerhedsråd efter affyringen.

USAs præsident, Donald Trump, er blevet briefet om affyringen, oplyser Sarah Huckebee Sanders, talskvinde i Det Hvide Hus.

»Præsidenten er blevet orienteret om den seneste missiltest i Nordkorea af general Kelly, siger talskvinden med henvisning til stabschef i Det Hvide Hus John F. Kelly.

Den nordkoreanske missiltest kommer dagen efter, at styret truede med at  »sænke« Japan og reducere USA til »aske og mørke«.

Truslen fra det isolerede regime kom, efter at FNs Sikkerhedsråd havde vedtaget nye sanktioner mod Nordkorea. Sanktionerne blev vedtaget på initiativ fra USA efter Nordkoreas seneste atomtest 3. september.

Der er således indført begrænsninger på Nordkoreas import af råolie. Samtidig er der indført totalforbud mod at importere tekstiler fra Nordkorea. Alle lande forbydes også at udstede nye arbejdstilladelser til nordkoreanske gæstearbejdere.

Dermed håber Sikkerhedsrådet at svække to af Nordkoreas væsentligste kilder til at sikre sig udenlandsk valuta, skriver nyhedsbureauet AP.

Vi haster videre til USA, som vil have Rusland og Kina til at reagere på affyringen.

USA: Kina og Rusland må reagere på Nordkoreas missiltest

De nordkoreanske provokationer kan ikke længere ignoreres, mener USA. FN har indkaldt til møde om situationen.

Kina og Rusland er nødt til at reagere på Nordkoreas seneste missiltest. Det mener USAs udenrigsminister, Rex Tillerson.

»Kina og Rusland må vise, at de ikke tolererer disse hensynsløse missilaffyringer ved at handle direkte og på egen hånd,« siger Tillerson ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Kina leverer det meste af Nordkoreas olie, og Rusland er den største arbejdsgiver for nordkoreanske gæstearbejdere,« tilføjer han.

Japan vil heller ikke tolerere Nordkoreas provokerende handlinger, understreger landets premierminister, Shinzo Abe.

»Vi kan aldrig tolerere, at Nordkorea ignorerer det internationale samfunds ønske om fred, som er kommet til udtryk gennem FN-resolutioner, og nu fortsætter disse uhyrlige handlinger,« siger han ifølge AFP.

Også Sydkorea fordømmer missiltesten og kalder den »en alvorlig handling, som truer international fred og sikkerhed«. Det oplyser det sydkoreanske udenrigsministerium i en erklæring ifølge Reuters.

Sydkoreas præsident har indkaldt til et hastemøde i landets nationale sikkerhedsråd.

Og som om, Nordkoreas atomprogrammer ikke var rigeligt, går USA også i kødet på Iran:

Trump anklager Iran for at bryde atomaftales ånd

Den amerikanske præsident langer hårdt ud efter Iran og den atomaftale, der blev indgået i 2015.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, går endnu en gang i kødet på Iran, som han mener bryder ånden i den omdiskuterede atomaftale, der blev indgået i 2015.

Denne gang siger Trump, at Iran bryder »aftalens ånd«. Udtalelserne falder, få uger før at præsidenten skal beslutte sig for, om aftalen skal rives i stykker.

»Iranaftalen er en af de værste aftaler, jeg nogensinde har set. Som minimum bliver aftalens ånd slet ikke overholdt,« siger præsidenten.

Han mener, at aftalen er uretfærdig over for USA.

»Iranaftalen er ikke en fair aftale for dette land. Det er en aftale, der aldrig skulle have været lavet,« siger Trump.

USA gik torsdag med til at fortsætte med at undtage Iran for atomrelaterede sanktioner.

Men den amerikanske præsident lader Iran vide, at han er utilfreds med landet.

»Vi har ikke tænkt os at acceptere, hvad de gør ved vores land. De har blandet sig i så mange ting, og de har også forbrudt sig mod ånden i den aftale,« siger Trump.

15. oktober skal Trump beslutte, hvorvidt han vil beholde eller skrotte aftalen med Iran. Kritikere frygter, at præsidenten vil rive aftalen i stykker, og at styret i Iran derefter kan bygge en atombombe.

På samme måde frygter kritikere, at en aflysning af aftalen vil sende et signal til Nordkorea om, at der ikke kan findes diplomatiske løsninger på den slags konflikter, så længe Donald Trump sidder ved roret.

Men Donald Trump vil ikke afsløre, om han allerede har truffet sin beslutning.

»I får at se, hvad jeg vil gøre, når vi når oktober,« siger præsidenten.

Aftalen mellem Iran, USA og fem øvrige stormagter trådte i kraft i januar i 2016, hvor Iran lovede at reducere sit lager af uran og stoppe produktionen af plutonium til våben.

Til gengæld lovede de øvrige lande at ophæve sanktioner mod Iran.

Ud over USA er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Kina og Rusland med i den historiske aftale med Iran.

Vi slipper atomkonflikten og drager sydpå til Tyskland, hvor der snart er valg:

Flygtninge konfronterer Merkel med deportering på direkte TV

Med kun ti dage til det tyske forbundsvalg blev kansler Angela Merkel konfronteret med kritiske spørgsmål fra blandt andre en afghansk og en syrisk flygtning på direkte TV torsdag aften.

Den tyske forbundskansler, der gentagne gange har understreget, at hun »ikke fortryder« sin beslutning om at lade Tyskland tage imod hundredtusindvis af flygtninge i 2015, tog i 90 minutter imod spørgsmål fra vælgere og andre på kanalen ZDF.

En journalist, der flygtede fra Afghanistan i 2015, fortalte Merkel, at hans ansøgning om asyl var blevet afvist af tilsyneladende vilkårlige grunde, og at han lever i konstant frygt for at blive deporteret.

»Mit tilfælde er ikke enestående. Jeg har hundredvis af eksempler på åbenlyse fejl begået af BAMF (den tyske migrationsmyndighed Bundesamt für Migration und Flüchtlinge, red.),« sagde han på flydende tysk.

Hvorfor bliver så mange afghanere afvist, ville han gerne vide.

»Der er mange mennesker i Afghanistan, svarede Merkel og tilføjede:

»Og vi kan ikke signalere til dem alle sammen, at de bør komme til Tyskland.«

»Der er tyske soldater i Afghanistan, der forsøger at gøre landet sikkert, så vi er nødt til at overveje vores muligheder,« sagde hun videre.

Merkels regering begyndte i december sidste år at gennemføre gruppedeporteringer af afviste afghanske asylansøgere.

Det sker ifølge det tyske nyhedsbureau dpa i et forsøg på at vise, at regeringen tager hånd om det høje antal migranter, og at de, der ikke kvalificerer sig som flygtninge, bliver udvist.

På TV torsdag aften forsikrede Merkel, at det udelukkende er dømte kriminelle og dem, der mistænkes for at ville udføre terrorangreb, som bliver tvangsdeporteret.

En syrisk mand, som tidligere i år fik midlertidig asyl, fortalte, at han arbejder som assistent for en fysioterapeut i det vestlige Tyskland, og at han stadig venter på at få bekræftet, at hans hustru i Syrien kan komme til Tyskland.

»Jeg kan ikke leve her uden min hustru,« sagde han.

Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, opfordrede for nylig til en midlertidig begrænsning af familiesammenføringer. Ifølge ministeren er antallet af pårørende, som er berettiget til at komme til Tyskland, »enormt højt«.

»I 2015 kom her 890.000 mennesker,« sagde Merkel til seerne på ZDF.

»Vær søde at forstå, at vi gør vores bedste. Jeg beder jer om at være optimistiske.«

Ifølge en meningsmåling fra ARD-Deutschlandtrend torsdag står Merkels kristendemokrater i CDU stærkest blandt de tyske partier med 37 procent.

Det socialdemokratiske SPD står til at få 20 procent af stemmerne, mens det indvandrerkritiske AfD lige nu ser ud til at få 12 procent.

Vi tager tilbage til USA, hvor efterspillet fra Charlottesville-angrebet stadig spøger:

Trump underskriver Kongressens resolution mod nationalister

Præsident Trump har underskrevet en resolution, der fordømmer hadgrupper efter uroligheder i Charlottesville.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har underskrevet en resolution, der fordømmer blandt andre hvide nationalister, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Resolutionen er udarbejdet af Kongressen. Den fordømmer hadgrupper og tilhængere af hvidt overherredømme.

I teksten står der blandt andet, at underskriverne »fordømmer hvide nationalister, tilhængere af hvidt overherredømme, Ku Klux Klan, nynazister og andre hadgrupper«, oplyser Det Hvide Hus.

Resolutionen er blevet til, efter at et angreb fandt sted i byen Charlottesville i Virginia 12. august.

Den blev tidligere på ugen vedtaget enstemmigt i Kongressen.

Ved angrebet i Charlottesville påkørte og dræbte en mandlig bilist kvinden Heather Heyer.

Hun deltog i en demonstration mod tilhængere af hvidt overherredømme og andre nationalister fra den yderste højrefløj.

Donald Trump har ellers flere gange udtrykt sig tvetydigt omkring hadgrupper og særligt episoderne i Charlottesville.

For eksempel sagde præsidenten, få timer inden han underskrev resolutionen, at der var »slemme gutter« blandt de mennesker, der demonstrerede mod hvide nationalister i Charlottesville.

»Du ved, at der er også nogle ret slemme gutter på den anden side,« sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AP til journalister om bord på flyet Air Force One.

Den amerikanske præsident blev mødt med kritik fra både politiske modstandere og partifæller, da han første gang sagde, at de hvide nationalister ikke bar hele skylden for episoderne i Charlottesville.

Efter kritikken faldt præsidentens popularitet ifølge AFP kraftigt.

LÆS MERE