Trump og Putin havde ikke én, men to samtaler i Hamburg

Den amerikanske og den russiske præsident havde flere drøftelser i Hamburg. Trump peger på erfaren republikaner som Rusland-ambassadør. Betjente i USA har dræbt kvinde i pyjamas på gaden. Få overblikket over nattens nyheder her.

Den amerikanske præsident Donald Trump og den russiske præsident Vladimir Putin havde ikke bare én, men to samtaler under det netop overståede G20-topmøde i Hamburg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Barria
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trump og Putin havde flere drøftelser i Hamburg

Donald Trump og Vladimir Putin havde ikke bare én, men to samtaler under det netop overståede G20-topmøde i Hamburg. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere har det været fremme, at de to havde et to timer langt møde, hvor de blandt andet talte om den påståede hacking af Demokraterne under den amerikanske præsidentvalgkamp.

Trump har tidligere fortalt, at han stillede Vladimir Putin spørgsmål om den russiske hacking ved mødet, men at Putin afviste ethvert kendskab til det.

Offentliggørelsen af den nye samtale har rejst nye spørgsmål til forholdet mellem den amerikanske præsident og Rusland.

Det Hvide Hus afviser, at der skulle være tale om et reelt møde mellem Putin og Trump, men betegner episoden som "en kort samtale".

Der er ingen oplysninger om, hvem der ellers har været til stede, eller hvad de to præsidenter skal have talt om.

- Det var en privat parmiddag ved slutningen af G20-mødet. Hen mod slutningen af middagen talte præsidenten med Putin, oplyser Det Hvide Hus til AFP.

Oplysningerne kommer i forlængelse af oplysningerne om, at Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i juni 2016 mødtes med folk fra Rusland i Trump Tower.

Folkene kunne angiveligt levere smuds på Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton.

Oplysningerne om mødet i Trump Tower kom først frem, efter at avisen New York Times indgående kunne fortælle om en række e-mails forud for mødet.

Efter nyheden om samtalen under middagen er kommet frem, langer Donald Trump igen ud efter medierne for at bringe en historie, hvor de antyder, at mødet skulle være fordækt.

- Falsk nyhedshistorie om en hemmelig middag med Putin. Alle G20-ledere og deres ledsagere var inviteret af den tyske kansler. Pressen vidste det, skriver Trump på Twitter og fortsætter.

- De falske nyheder bliver mere og mere utroværdige. Selv en middag arrangeret for top-20 lederne i Tyskland får de til at se skummel ud, skriver han.

/ritzau/

Senatets flertalsleder forsøger på ny at afskaffe Obamacare

Flertalsleder i Senatet Mitch McConnell siger tirsdag aften amerikansk tid, at Senatet vil gennemføre endnu en afstemning i begyndelsen af næste uge, der kan bane vejen for at afskaffe sundhedsreformen Obamacare.

Det sker på trods af, at han to gange tidligere uden held har forsøgt at gennemføre afstemningen.

- På forespørgsel fra præsidenten og vicepræsidenten og efter at have konsulteret vores medlemmer, vil vi gennemføre afstemningen om at fortsætte afskaffelsen af Obamacare i starten af næste uge, siger han.

McConnell har i det nye forslag indlagt en overgangsperiode på to år, før Obamacare trækkes tilbage. Det er meningen, at man vil lave en erstatning for Obamacare i mellemtiden.

Republikanerne håber, at det kan få de sidste senatorer til at acceptere lovforslaget.

Republikanerne har et beskedent flertal på to sæder i Senatet. Tre republikanske senatorer har allerede sagt, at de vil stemme imod det nye forslag om at trække Obamacare tilbage.

Dermed står forslaget endnu en gang til at blive afvist.

Det uafhængige budgetkontor i Kongressen har advaret om, at op mod 22 millioner amerikanere kan stå uden sundhedsforsikring, hvis Obamacare trækkes tilbage.

For to år siden blev et forslag om at afskaffe Obamacare godkendt i Kongressen. Dengang brugte daværende præsident Barack Obama dog sin vetoret til at forkaste forslaget.

Moderate republikanere har især udtrykt bekymring over at afskaffe den del af Obamacare, der hedder Medicaid.

Medicaid er en sundhedsplan for primært fattige amerikanere.

/ritzau/Reuters

Trump peger på erfaren republikaner som Rusland-ambassadør

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil nominere den tidligere republikanske præsidentkandidat Jon Huntsman som USA's nye ambassadør i Rusland. Huntsman er 57 år gammel.

Han er blandt andet tidligere guvernør i delstaten Utah og ambassadør i Kina.

Trumps beslutning vil blive offentliggjort senere tirsdag amerikansk tid, siger en anonym kilde i Det Hvide Hus.

Hvis Huntsman efterfølgende bliver godkendt af Senatet, vil han blive USA's mand i Moskva, mens sagen om mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg står på.

Her bliver Donald Trumps kampagnestab især beskyldt for at have samarbejdet med russerne i et forsøg på at fælde Trumps modkandidat, Demokraternes Hillary Clinton.

Både Trump selv og den russiske præsident, Vladimir Putin, har benægtet alle former for samarbejde.

Jon Huntsman har tidligere tjent som den amerikanske ambassadør i Kina. Det skete fra 2009 til 2011, mens den amerikanske præsident hed Barack Obama.

Huntsman var præsidentkandidat i 2012, hvor Mitt Romney endte med at vinde Republikanernes kandidatur.

Sagen om mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg, som Donald Trump vandt i november 2016, er et tilbagevendende problem for præsidenten.

Trump har gentagne gange stemplet historierne som falske og langet ud efter modstandere og medier.

Medierne har løbende berettet om møder mellem russiske repræsentanter og Trumps kampagnestab.

I sidste uge blev fokus rettet mod Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., der mødtes med en russisk advokat for at få smuds på Hillary Clinton.

Mødet fandt sted i juni 2016 i Trump Tower i New York.

/ritzau/Reuters

Betjente i USA dræbte australsk kvinde i pyjamas på gaden

Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, kræver svar fra amerikanske myndigheder, efter at en australsk kvinde blev skudt og dræbt af politiet i byen Minneapolis i USA lørdag.

I et interview med det australske tv-program Today Show onsdag kalder Turnbull Justine Damonds død for "et chokerende drab".

Turnbull siger, at han kræver svar på vegne af Justine Damonds familie, ligesom at han slår fast, at noget "tydeligvis gik tragisk galt". Det skriver nyhedsbureauet AP.

Lørdag aften ringede 40-årige Justine Damond til politiet for at anmelde det, hun troede var et seksuelt overgreb, som fandt sted bagved hendes hus i et ellers roligt villakvarter i Minneapolis.

Hun stod ude på gaden i sin pyjamas og talte med betjentene i politibilen, da hun blev skudt gennem bildøren på førersiden.

Ifølge læger fra Hennepin County Medical Examiner døde hun af et skudsår i maven.

Malcolm Turnbull fortæller videre i et interview med Nine Network, at den australske generalkonsul i Chicago er sat på sagen for at søge svar.

- Hvordan kan det ske, at en kvinde, der står ude på gaden i sin pyjamas og søger hjælp, bliver skudt, spørger premierministeren. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Amerikansk politi undersøger hændelsen og oplyser, at der ikke er fundet noget våben på stedet, hvilket bekræfter, at Justine Damond var ubevæbnet.

Betjentene havde kameraer på deres uniformer, men de var ikke tændt, da skuddet blev affyret. Heller ikke det kamera, som var monteret i politibilen, fangede hændelsen.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor mange mennesker har spørgsmål om omstændighederne omkring skudepisoden, siger politichef i Minneapolis Janee Harteau.

- Jeg sidder med mange af de samme spørgsmål, og derfor har vi iværksat en intern uafhængig undersøgelse.

Justine Damond var fra den australske storby Sydney. Hun var uddannet dyrlæge og arbejdede som meditationslærer i Minneapolis, hvor hun boede med sin forlovede.

/ritzau/

Montenegro vil straffe 14 for planer om drab på leder og kup

14 personer, herunder to russere, står anklaget for at ville udføre et kup i Montenegro under parlamentsvalget søndag 16. oktober sidste år. Onsdag begynder retssagen mod dem.

En særlig anklagemyndighed i Montenegro mistænker de to russere for at være statslige efterretningsmedarbejdere.

Blandt de 14 anklagede er to prorussiske oppositionsledere, ni serbiske statsborgere, to russiske statsborgere og en fra Montenegro. En af serberne er tidligere chef for de serbiske specialenheder. Det rapporterer BBC.

Myndighederne i Montenegro anholdt lørdag 15. oktober om aftenen 20 personer ved grænsen til Serbien.

Ifølge politiet havde disse planer om at dræbe daværende premierminister Milo Djukanovic og bane vej for oppositionen, når valgstederne i det lille Balkan-land lukkede søndag aften.

Det skulle angiveligt ske ved, at flere hundrede personer skulle ankomme til Montenegro og skabe uro, mens premierministeren blev snigmyrdet.

Det oplyser en anklager for organiseret kriminalitet i Montenegro ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Seks af de tilbageholdte er siden blevet løsladt.

Ifølge anklageren var det russiske nationalister, der ville dræbe premierministeren.

Målet med plottet var ifølge anklager Milivoje Katnic at hjælpe et oppositionsparti til magten. Han nævner ikke, hvilket parti der er tale om.

En af de mistænkte er angiveligt skarpskytte og skulle ifølge anklageren udføre attentatet.

Samtidig skriver montenegrinske medier, at en af de formodede bagmænd har kæmpet for russerne i krigen i det østlige Ukraine.

Før valget i oktober sagde premierminister Milo Djukanovic, at Rusland finansierede oppositionen for at afspore Montenegros forsøg på at blive medlem af Nato.

Britiske myndigheder mener, at Rusland stod bag forsøget på at dræbe Montenegros Vesten-venlige premierminister.

Den britiske avis The Sunday Telegraph har tidligere talt med regeringskilder, der mener, at plottet var udtænkt af russiske myndigheder således, at russiske nationalister ville få skylden for attentatet.

Avisen skrev i februar, at britiske og amerikanske efterretningstjenester har samlet beviser, der peger på russisk indblanding på "højeste niveau".

Den russiske regering har afvist ethvert kendskab til plottet.

Milo Djukanovics parti vandt parlamentsvalget, men kort tid efter meddelte han, at han træder tilbage.

Montenegro blev Natos 29. medlemsland 5. juni.

/ritzau/