Trump og Clintons udenlandske forbindelser kan blive dynamit i Det Hvide Hus

USA vil uanset hvad få en præsident med en stor forretning i ryggen. Spørgsmålet er, hvad der skal ske med det.

Aldrig tidligere har USA haft to præsidentkandidater med så store forretningsimperier og så mange forgreninger til udenlandske interesser. Den af de to kandidater, der bliver valgt, er nødt til at opgive kontrollen med sit foretagende. Fold sammen
Læs mere
Foto: DESK

Aldrig tidligere har USA haft to præsidentkandidater med så store forretningsimperier og så mange forgreninger til udenlandske interesser.

Den af de to kandidater, der bliver valgt, er nødt til at opgive kontrollen med sit foretagende. Og det skal vel at mærke ske på troværdig vis, hvis ikke præsident­embedet skal lide skade ved mistanke om, at forretningsforbindelser eller donorer får særbehandling.

Såvel republikaneren Trump som demokraten Clinton har en plan for deres virksomheder. Spørgsmålet er så, om dette er nok til at tilfredsstille offentligheden, når en af de to 8. november vinder præsidentposten for fire år.

Clintons fond, The Clinton Foundation, vil suspendere alle donationer fra udlandet, såfremt hun bliver valgt. Hillary Clinton overlader styringen af fonden til sin datter, Chelsea Clinton, men magten bliver i familien.

Derfor er spørgsmålet så, om der kan etableres yderligere vandtætte skotter mellem Det Hvide Hus og dem, der donerer millioner til fonden.

Donald Trumps store erhvervsimperium bliver ligeledes overtaget af familien – især af datteren, Ivanka Trump, og de to sønner, Donald og Eric Trump, ligesom svigersønnen, Jared Kusch­ner, kommer til at spille en rolle.

»Det er mindre forskelle i de to sager, men begge rejser en meget alvorlig bekymring om indflydelse og sammenblanding af interesser,« siger en af tidligere præsident George W. Bushs rådgivere, Eric Edelman, til The Wall Street Journal.

Avisen påpeger, at tidligere præsidenter og -kandidater har haft mindre komplicerede forretninger. De fleste af dem placerede deres formuer og forretninger i lukkede fonde og selskaber, som de under ingen omstændigheder kunne få indflydelse på.

Men det fjerner ikke den viden, borgerne har om, at præsidenten er med i den ene og den anden forretning, og at det måske på længere sigt gavner, hvis man giver penge eller indgår i en forretningsforbindelse med fonden eller selskabet.

Donald Trump har forretninger i mange lande, blandt andet i Indien, Kina og Mexico. Han har gjort store forretninger i Rusland, men oplyser, at han har afviklet alt dette længe før, han stillede op som præsidentkandidat.

Hillary Clintons fond har modtaget penge fra udlandet – også fra regimer, som USA nok har et venskabeligt forhold til, men som ligger i konfliktzoner, der kan føre til interessemodsætninger – blandt dem Qatar og Saudi-Arabien.

Alt sammen noget, der kan være dynamit under den kommende præsident, såfremt nogen skulle blive i tvivl om, hvorvidt der er sammenfaldende interesser.

Clinton Foundation har allerede offentliggjort listen over donorer fra udlandet og vil offentliggøre en komplet liste, såfremt Clinton bliver præsident, mens det endnu er usikkert, om Donald Trump vil offentliggøre en liste over de personer, han har forretninger med, og dem, han igennem tiderne har haft forbindelser til.