Trump og Brexit driver Tyskland og Polen i armene på hinanden

Efter Brexit og Trump er Tyskland og Polen trods gensidig skepsis tvunget i armene på hinanden. Forsvaret for NATO og det kriseramte EU forener Berlin og Warszawa

Tirsdag aflagde kansler Angela Merkel officiel visit i Warzsawa for at diskutere migration og EU's fremtid med polske toppolitikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ

BERLIN: Tirsdag aflagde kansler Angela Merkel officielt besøg i den polske hovedstad, hvor hun blandt andet mødtes med spidserne i det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed, herunder ministerpræsident Beata Szydlo, præsident Andzej Duda og ikke mindst partiets indflydelsesrige stifter af Lov og Retfærdighed, Jaroslaw Kaczsynski.

Merkel besøger Polen for at diskutere indvandring, sikkerhed og ikke mindst EU’s fremtidige indretning. Og kanslerens besøg i Warszawa vidner om et fornyet interessefællesskab mellem Polen og Tyskland.

Siden Lov- og Retfærdighed-partiet  vandt regeringsmagten for godt halvandet år siden, har forholdet mellem Polen og Tyskland ellers været køligt. Netop Kaczsynski er berygtet for sine heftige udfald mod Tyskland. Men tingene er ikke som de plejer at være.

På den ene side har Donald Trump sået tvivl om USA’s interesse i NATO og har dermed også efterladt Tyskland i rollen som en af forsvarsalliancens mest overbeviste tilhængere. Selvom 4000 amerikanske NATO-soldater for nylig er blevet udstationeret i det østlige Polen, hersker der i Warszawa stor bekymring for den gensidige sympati mellem Trump og Putin. Samtidig mangler Polen efter Brexit en afgørende strategisk partner i EU. Ikke mindst derfor ser den polske regering en klar interesse i et forbedret forhold til Tyskland.

På den anden side danner polakkerne fælles front med Merkels plageånd, den ungarske ministerpræsident Viktor Orbán. Både når det gælder afvisningen af tyske ønsker om en europæisk fordelingskvote for flygtninge, såvel som en solid skepsis over for yderligere national suverænitetsafgivelse til fordel for EU-institutionerne. Samtidig er Polen utilfreds med de tysk-russiske planer om gasledningen Nordstream II i Østersøen.

I Berlin ser man derimod med skepsis på den nationalkonservative regerings angiveligt manglende respekt for retsstatens principper og domstolenes uafhængighed.  Og selvom Merkel står vagt om NATO, ser Tyskland med mishag på udfarende polske politikeres krav om yderligere udstationering af forsvarsalliancens tropper langs grænsen til Rusland. Polske krav om en europæisk hær og transatlantisk sabelraslen medvirker ikke til at afspænde det belastede forhold til Kreml efter anneksionen af Krim, lyder rationalet i Berlin.

Ikke desto mindre markerer Merkels besøg, at begge lande har interessere i at lægge uvenskabet bag sig og nærme sig hinanden.  På det nylige EU-topmøde på Malta talte kansleren om fremtidig europæisk integration i ’forskellige hastigheder’. Den slags signaler er utvivlsomt gøre det lettere for den polske regering at lægge sig tættere op af Tyskland i fremtiden.

»Merkel er sidste chance – Polen og Tyskland er dømt til hinanden«, lyder en sigende overskrift i den liberal-katolske avis Tygodnik Powszechny i anledning af kanslerens besøg.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland