Vejret er usædvanligt køligt for årstiden i Jerusalem med småregn og vind, men stemningen er på kogepunktet. Søndag myldrede store flokke af syngende og hvinende, ekstatiske unge gennem Jerusalems centrum klædt i blåt og hvidt og svingede med flag. De havde kurs mod den gamle bys snævre gader og tre religioners hellige steder.
»Vi er ankommet hertil på et tidspunkt, hvor vi kan se jødiske børn have et skønt øjeblik uden frygt. Jeg ved ikke, hvor vi ellers kan se vores jødiske trosfæller have sådan en fejring uden at skulle bekymre sig,« siger den amerikanske pensionist Roy Pies fra Michigan, der besøger Jerusalem for første gang.
Pies er langt fra den eneste i Israel, der synes, at lykken nærmest har nået zenit for det jødiske Israel i disse dage. Langs Jerusalems indfaldsveje hænger det amerikanske flag, Stars and Stripes, tæt side om side med israelske flag, og det kan ikke ødelægge stemningen, at vinden flere steder har viklet flagene sammen til en uformelig bylt. Tværtimod meddelte den lokale og stærkt nationalistiske fodboldklub »Beitar Jerusalem«, at den vil ændre navn til »Beitar Trump Jerusalem«.
Mens især det nationalkonservative Israel jubler, vokser frustrationerne på den palæstinensiske side. Israelsk militær forbereder sig på, at tirsdagens demonstrationer og »march« mod hegnet omkring Gaza-striben i forbindelse med den årlige »Nakba« mindedag bliver rykket frem til mandag, skriver Times of Israel.
Demonstrationerne skal ifølge kilder i Gaza-striben kulminere i denne uge. De seneste uger er omkring 45 palæstinensiske demonstranter blevet skudt og dræbt og mange andre sårede af israelske soldater under gentagne fredagsdemonstrationer og forsøg på at ødelægge det israelske hegn omkring den lille, tæt befolkede stribe land.
Ivana Trump repræsenterer ambassadeflytning
Søndag var det Jerusalem Dag med markering af 51 år med fuld israelsk kontrol over byen, og mandag er det 70 år siden, at den israelske stat blev udråbt. Landets officielle fejring fandt sted for en måned siden efter den jødiske kalender, men symbolikken står knivskarpt, når Donald Trumps datter, Ivanka, og hans svigersøn, Jared Kushner, i spidsen for en stor amerikansk delegation i dag markerer den kontroversielle flytning af USAs ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Dermed giver USA den officielle anerkendelse af Israels hovedstad, som USA, Europa og resten af verden hidtil har nægtet på grund af israelernes annektering af Øst-Jerusalem og den manglende fredsaftale med palæstinenserne.
»I and J – welcome«, står der i et stort, farverige blomsterbed ved en af byens centrale parker, strategisk placeret ved en af Jerusalems hovedfærdselsårer. Ingen kan være i tvivl om jubelfølelsen, og ingen skal være i tvivl.
»Det her symboliserer fortsættelsen af den jødiske historie. Vi fejrer Jerusalems genforening, og med flytningen af ambassaden bliver det endnu mere specielt. Jeg ønsker ikke at blive alt for bibelsk, men det sker, og jeg håber, at Europa og resten af verden følger med,« siger 62-årige Shalom Zidel, der for to år siden sammen med sin 55-årige hustru, Helen, byttede tilværelsen i Canada ud med et liv i Jerusalem. Nu betragter de sig som værende 100 procent israelere, pointerer Helen uden tøven:
»Vi forlod familie og venner i Canada, men føler os så heldige, fordi vi har foretaget det skifte og nu er her og kan fejre de her dage sammen med andre jøder.«
Hun får et spørgende blik fra Shalom, da talen falder på Trump og hans beslutning om at flytte ambassaden, og hendes begejstrede talestrøm stopper et kort øjeblik, men så siger hun:
»Han fremstår ikke så poleret, men han har vist, at han har, hvad der skal til, når det gælder, og at han ikke lader sig stoppe af, hvad andre mennesker tænker. Når man ser på hele pakken, så er det samlede resultat godt.«
Hendes mand supplerer:
»Trump har taget en god beslutning. Han mangler måske noget på det personlige, moralske plan, men i udenrigspolitikken har han vist mod, og det holder jeg mig til fra et israelsk synspunkt.«
Netanyahus store triumf
I spidsen for den stærke, israelske følelse af triumf står landets premierminister, Benjamin Netanyahu. Den amerikanske ambassadeflytningen kommer oven i bemærkelsesværdige politiske succeser. Først nævnte Trump Israel som inspirationskilde til sin beslutning om at opsige atomaftalen med Iran. Så slog israelsk militær hårdt til mod arvefjenden Irans »militære infrastruktur« i Syrien, mens den iranske afmagt viste sig i form af raketter, som alle blev uskadeliggjort eller end ikke nåede israelsk territorium.
Imens var Netanyahu rejst på besøg i Rusland, hvor præsident Vladimir Putin ifølge israelske sikkerhedsanalytikere gav Israel »lov« til at angribe iransk militær i Syrien. Dertil kommer, at Tjekkiet, Ungarn og Rumænien i modsætning til de øvrige europæiske lande ifølge Jerusalem Post ventes at deltage i ceremonien i forbindelse med ambassadeflytningen, og landene har også blokeret for en fælles protestformulering fra EU.
Meningsmålinger i himmelflugt for premierministeren har de seneste dage understreget, at han i mange israeleres øjne virkelig lever op til øgenavnet »kong Bibi« i øjeblikket.
Netanyahus iøjnefaldende triumf har samtidig skubbet frygten for konfrontationer i de kommende dage med palæstinensere – eller et nyt angreb fra Iran under en eller anden form – i baggrunden.
Den israelske hær, IDF, har mobiliseret ekstra styrker til både Gaza-striben og Vestbredden de nærmeste dage, i Jerusalem er israelske sikkerhedsstyrker massivt til stede, og der er ud over Gaza-striben forventning om store palæstinensiske demonstrationer flere steder på Vestbredden og i Øst-Jerusalem både mandag og tirsdag.
»Jeg er jo lidt sådan en Netanyahu-type,« siger Shalom Zidel uforsonligt.
Han mener, at palæstinenserne har forspildt deres chancer for en gunstig fredsløsning og afviser, at israelerne burde holde igen.
»I Gaza vil IDF forsvare vores grænser, og hvis nogen ønsker at dø og forsøger at bryde igennem hegnet, så vil de dø. Andre steder vil kontrolposter beskytte vores land. IDF har styrken til at sikre, at det ikke går amok.«