Trump lytter ikke til råd – nu lufter også republikanere deres bekymring

Flere republikanere slutter sig til præsident Barack Obama og mener, at der skal sættes en større undersøgelse i gang af Ruslands rolle under valget.

Ifølge eget udsagn er Donald Trump en smart person, som ikke behøver at få fortalt det samme med forskellige ord hver dag af de amerikanske efterretningstjenester. Den holdning vækker nu også uro blandt partifæller. Foto: Drew Angerer/Getty Images/AFP Fold sammen
Læs mere

Republikanerne er for alvor ved at blive nervøse over den nyvalgte præsident, Donald Trump. Han opfører sig ikke rationelt i forhold til de 16 amerikanske efterretningstjenester, som han fortsat afviser at modtage hyppige briefinger fra. Dermed går han stik imod samtlige tidligere præsidenter, der dagligt eller i det mindste flere gange om ugen fik en grundig orientering om det, der skete rundt om i verden.

»I ved, jeg er en smart person, der ikke behøver at få det samme fortalt med forskellige ord hver eneste dag i otte år. Man kan bare ringe til mig, hvis der er noget vigtigt. Jeg kan være der på et minut,« sagde Donald Trump i går, da han blev konfronteret med kritikken.

Bemærkningen chokerede ikke alene Demokraterne, men også Republikanerne i Kongressen, der undrer sig. For hvis ikke præsidenten som den, der er øverstbefalende for militæret, er grundigt inde i alt det, der sker i verden, så er risikoen for fejlvurderinger stor.

Samtidig begynder det også at vække uro i republikanske kredse, at Donald Trump totalt afviser den mest alvorlige rapport, som kommer fra CIA, og som meget markant hævder, at Rusland ikke alene hackede sig ind i de amerikanske partiers computere under valget. De gjorde det med et eneste formål – at sørge for at Hillary Clinton ikke blev valgt.

Nu kan man indvende, at CIA har taget fejl før, og at rapporten kan bruges til at rejse tvivl om det nyligt overståede præsidentvalgs gyldighed. Men omfanget af den russiske hackning har været helt uden sidestykke og vækker bekymring ikke kun blandt politikere, men også blandt menige amerikanere. Og det i et omfang, som har fået flere republikanere til at gå med i en tværpolitisk gruppe, der kræver, at Ruslands rolle i valget bliver undersøgt grundigt.

To af Senatets mest erfarne republikanske senatorer, Lindsay Graham og John McCain, som ikke just har været de mest markante støtter af Trump, meldte søndag klart ud og sagde, at den undersøgelse, som Barack Obama er ved at sætte i gang, skal støttes også af Republikanerne.

»Vi kan ikke have, at så alvorlige beskyldninger blot får lov til at cirkulere, uden at vi undesøger det til bunds. Vi har en forpligtelse til at forhindre russerne i at gribe ind i vores valg og vores demokratiske processer ikke alene for demokratiets skyld, men også for vores nationale sikkerheds skyld,« sagde en republikaner til Berlingske efter Graham og McCains udtalelser.

Stoler ikke på efterretningstjenester

Og de står ikke alene.

Bekymringen er stor i USA lige nu. Aldrig tidligere har amerikanerne været mere splittede. At der fra russisk side foregår et massivt forsøg på undergravning af vestligt demokrati, ses også af, at det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine Zeitung forleden kunne fortælle, at russerne ligeledes havde hacket tyske regeringscomputere og hentet omfattende materiale fra den tyske efterretningstjeneste fra 2014 til 2015. Der er således ikke alene tale om en trussel mod USA.

»Trump lever i en fact-fri verden, og amerikanerne er urolige. Det er utroligt, at han ikke reagerer på det, de amerikanske efteretningstjenster fortæller ham, men blot affejer det som nonsens,« siger den anerkendte Watergate-journalist Carl Bernstein til CNN.

Trump har arrogant sagt, at han ikke stoler på efteretningstjenester, der tog fejl under Irak-krigen. Det har fået amerikanske politikere til at stille spørgsmålet, om Trump har tænkt sig at ignorere alt, der bliver lagt på hans bord, hvis ikke det passer ind i præsidentens verdensbillede.

Han har allerede begået én diplomatisk brøler, da han for knap fjorten dage siden lod sig narre af taiwanske politikere og amerikanske Taiwan-lobbyister til at bryde med årtiers amerikansk politik om ikke at tale direkte med Taiwan. Det skete, da han var i direkte telefonisk kontakt med præsident Tsai Ing-wen.

»At have en valgt præsident, der simpelthen forkaster factbaserede oplysninger, som efterretningstjenesterne kommer med, fordi de er i konflikt med hans egne formodninger – WOW,« siger Michael V. Hayden, tidligere direktør for efterretningstjensten NSA og senere for CIA under præsident George W. Bush.

Han og andre siger, at det måske for nogle var »forfriskende«, at Trump i valgkampen konstruerede sin egen verden. Men den tid er nu ovre.

»Amerikanerne vil have svar fra deres præsident baseret på facts. Ikke på hvad man lige finder på som det, der måske kunne passe ind i virkeligheden,« siger Carl Bernstein.