WASHINGTON: Heldigvis havde Rebecca skrevet til mig, hvordan hun var klædt, for ellers havde jeg aldrig fundet hende på den overfyldte cafe tæt på den folkeskole i Washington D.C., hvor hun har undervist de seneste fem år.

»Jeg har en brun kjole og en blå halskæde på og tatoveringer på min venstre arm, bare så du ved, hvem du skal kigge efter, ha ha,« havde hun ikke uden en vis selvironi skrevet i en mail.

For det med at gå i kjole har ikke altid været en selvfølge.

Rebecca var en fyr indtil for små tre år siden, hvor hun sprang ud som transkønnet. Længe havde den i dag 28-årige kvinde kunne mærke, at hun var anderledes.

Som barn, hvor hun voksede op som dreng i en almindelig familie i en forstad til New York, havde hun dog ikke kunne sætte ord på. Først efter at hun som voksen havde afsluttet sin uddannelse til lærer og var blevet ansat på skolen i Washington, stod det hende klart. En nat, i oktober 2013, drømte hun, at hun havde skiftet køn fra mand til kvinde. Da hun vågnede, var det som om, at drømmen var virkelighed, fortæller hun.

Dagene efter var svære, og hun fik panikanfald. Men hun vidste, at der nu kun var en vej. Hun måtte skifte køn.

Hun gik til inspektøren på sin skole og forklarede. Hendes arbejdsgiver var forstående, og de indgik en aftale om, at hun kunne blive på skolen som lærer, når hun var klar til at springe ud som kvinde. Fra januar 2014 og et halvt år frem levede hun, hvad hun selv kalder et »dobbeltliv«.

Hun begyndte i det skjulte sin transformation fra mand til kvinde ved at tage hormoner. Indtil sommerferien 2014 var hun Hr. lærer for sin klasse. Men da hun kom tilbage efter ferien, var hun Miss og klædt i kjole.

Inspektøren sendte breve til forældrene og forklarede situationen, og skolen inviterede til stormøde, hvor Rebecca svarede på spørgsmål. De første dage kiggede hendes elever noget. Nogle spurgte, hvorfor hun havde kjole på. »Fordi jeg føler, det er rigtigt,« svarede hun.

Reaktionerne var »overvældende positive«, forklarer hun. Men der var også negative. En konservativ avis havde fået nys om historien, og heri lød der skarp kritik af skolen for at lade Rebecca blive som lærer. Ifølge en kommentator stred det med den menneskeskabte orden.

»Men jeg har været heldig,« siger Rebecca. »Jeg har et godt job, jeg bor i et godt kvarter, jeg accepteres. Men for de unge transkønnede er Trumps vej frygtelig.«

Rebeccas bemærkning går på, at præsident Donald Trumps administration forleden meddelte, at den tilbagekalder et direktiv til offentlige skoler om, at transseksuelle studerende selv må vælge toiletter og baderum, de føler er i overensstemmelse med deres køn frem for deres biologiske køn.

Det var tidligere præsident Barack Obama, der sidste år indførte reglen, og lige siden har den været skelsættende i en værdikamp mellem konservative, der kæmper for traditionelle værdier, og liberale, der kæmper for social forandring.

Reglen blev udstukket af præsidenten efter en kontrovers i delstaten North Carolina sidste år. Det liberale bystyre i storbyen Carolina besluttede at give transkønnedes ret til at gå på det toilet, de selv følte mest for - uanset om de havde fået en egentlig kønsskifteoperation eller ej. Men delstatens konservative parlament underkendte beslutningen og fastslog, at kun de der havde gennemgået en operation kunne skifte toiletkø.

Obamas justitsminister , Loretta Lynch, gik ud i et indædt forsvar for de transkønnedes ret.

»Vi ser Jer. Vi står sammen med Jer. Og vi vil gøre alt at beskytte Jer,« sagde hun.

Debatten flammer nu op på ny efter Trumps tilbagekaldelse af Obamas toiletlov.
Homoseksuelle og transkønnede har demonstreret foran Det Hvide Hus mod Trump administrationens beslutning, og fløjene i værdikampen hvæser kløerne.

»Vores kamp imod toilet-loven har altid handlet om tidligere præsident Obamas forsøg på at omgå Kongressen og omskrive love, så de kunne passe ind i hans politiske dagsorden om radikal social forandring,« siger Ken Paxton, republikansk justitsminister i delstaten Texas, til Reuters.

Fra den anden fløj lyder det til samme medie, at Trump administrationens tilbagekaldelse er et nyt lavpunkt fra den nye præsident.

»Præsident Trumps beslutning om at ophæve beskyttelse mod forskelsbehandling for transseksuelle studerende er endnu et grusom udspil fra en administration fast besluttet på at føre en splittende politik, der ruller tiden tilbage for borgerrettigheder,« siger Eric Schneiderman, justitsminister for demokraterne i delstaten New York.

Progressive fortalere for borgerrettigheder ser netop værdikampen om transkønnedes ret til frit at vælge toilet som det seneste kapitel i USAs lange historie om kamp for borgerrettigheder for undertrykte minoriteter.

Da daværende justitsminister Loretta Lynch sidste år gik ud i sit forsvar for transkønnede i sagen, drog hun også en lige linje tilbage til den historiske kamp mod racediskrimination mod sorte i sydstaterne.

Det amerikanske magasin Vox har tidligere påpeget, at toiletter i USA således altid har været genstand for race- og kønspolitiske kampe. Magasinet har sammenlignet den verserende toiletsag med en sag fra 1966, hvor en sort ung mand blev myrdet af en tankpasser, fordi han ville låne et toilet. Toilettet var ikke beregnet for sorte.

De seneste år har borgerrettighedskampen handlet mere om at sikre rettigheder for homoseksuelle og transkønnede, og dette er hjulpet frem af kendte, der sprang ud som transkønnede, herunder skuespilleren Laverne Cox fra den populære TV-serie ´Orange Is the New Black og den tidligere OL-guldvinder i tikamp, Bruce Jenner, der blev til Caitlyn Jenner.

Forleden gik hun ud i et tweet med en videobesked til præsidenten. Klædt i en pink bluse sagde hun direkte til kameraet:

»Jeg har et budskab til præsident Trump - fra en republikaner til en anden. Det er en katastrofe, hvad du har gjort. Men du kan stadig nå at gøre det godt igen. Du gav et løfte om at beskytte LGBT-samfundet,« sagde hun og holdt den ene hånd op som en telefon. »Ring til mig.«

Beskeden til præsidenten om, at han havde lovet at beskytte lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT), handler om, at han højtideligt lovede det under sin valgkamp.

»Tak til LGBT samfundet! Jeg vil kæmpe for Jer, mens Hillary vil bringe flere folk ind, som vil true jeres frihedsrettigheder og værdier,« skrev Trump på twitter 14. juni sidste år.

Men ifølge magasinet Politico har det vejet tungt for Trump, at han med sin ordre igen har kunnet levere til den kerne af støtter, der bragte ham til magten ved valget:

»Ordren, der placerer ham lige i midten af kulturkampen, vil være yderst populær på højrefløjen, især blandt evangeliske kristne, der kom ud i stort tal for Trump.«

Trumps ordre om at give retten til at bestemme over studerendes tolietbesøg tilbage til de enkelte stater, underbygger også hans opgør med central styring af USA fra Washington.

Men spørgsmålet har samtidig åbnet for intern splittelse i Trumps administration.

Præsidentens nye undervisningsminister, Betsy DeVos, afviste ifølge New York Times i første omgang at underskrive tilbagekaldelsen og meddelte Trump, at hun følte sig utilpas ved den skade, det kunne påføre sårbare transkønnede.

Men hun tabte den interne magtkamp til justitsminister Jeff Sessions, der er imod at udvide rettigheder til bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, og han ønskede at rykke hurtigt på grund af verserende retssager, der kan stadfæste beskyttelsen af transkønnede.

Den nye administration har dermed sendt et klart politisk signal til dommerne, der sandsynligvis kommer til at træffe den endelige afgørelse på den politisk betændte sag.

13 stater med Texas i spidsen har udtaget stævning for at stoppe Obamas regler, og en lokal dommer i Texas har midlertidigt bremset den fulde implementering af reglerne, der bl.a. også omfatter transkønnedes ret til at tage et nyt navn fra det andet køn.

Liberale aktivister håber dog særligt på, at højesteret giver medhold til den 17-årige transkønnede Gavin Grimm, som identificerer sig som dreng, og som vil have lov til at bruge drengenes toilet på sit gymnasium i Virginia. Bestyrelsen på hans gymnasium har sagt nej – men en underret i Virginia har støttet Grimm.

Nu skal højesteret tage den endelige beslutning, og hvis den ender med de sandsynlige dommerstemmer 4-4, står underrettens dom ved magt.
Skolelæreren Rebecca vil se det som en tiltrængt sejr. For hun er vred på Trump. Ikke mindst fordi han under valgkampen udtrykkeligt lovede at kæmpe for deres rettigheder.

»Trump løj for os - han er fuld af bullshit,« siger hun.

På sin venstre skulder har hun en tatovering med Washingtons flag. Det er en hyldest til den by, der gav hende rettigheder og hjalp hende igennem, forklarer hun.

»Jeg er også blevet en bedre skolelærer, fordi jeg nu oplever en indre ro,« siger hun.

Men efter tilbagekaldelsen af toiletloven har hun ondt af sine ligesindede.

”Det er værst for de unge transkønnede, der bor i konservative samfund, og som heller ikke møder forståelse fra deres forældre.”

Men kan du forstå kritikere, der finder, at en liberalisering ifølge kritikere kan gøre, at ikke transkønnede kan få adgang til toiletter og begå overgreb?

»Der er ingen dokumentation for, at det nogensinde er sket, selv om nogle stater og restauranter har praktiseret frit toiletvalg for transkønnede,« siger Rebecca.

Men hvad så med kritikere, der finder, at transkønnede ikke skal kunne vælge toilet og baderum, hvis de ikke er kønsopererede?

»Jeg må bare sige, at jeg finder situationen sværere og mere underlig for de transkønnede.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.