Trump kaster Kina hovedkulds ind i Ukraine-krigen: »Det største pres, der har været på Xi Jinping indtil videre«

Donald Trump vil have Kinas præsident, Xi Jinping, til at hjælpe med situationen i Ukraine. Og det kan Xi faktisk have en interesse i at gøre, mener senioranalytiker Flemming Splidsboel Hansen.

Donald Trump vil have Kinas præsident, Xi Jinping, til at hjælpe med situationen i Ukraine. Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var med vanligt store armbevægelser, at Donald Trump i begyndelsen af ugen overtog præsidentembedet i Det Hvide Hus. 

Efter skarpe udtalelser og talrige underskrifter på kontroversielle dekreter formåede præsidenten også at fange hele verdens opmærksomhed, da han pludselig trak Kinas præsident, Xi Jinping, med ind i den politiske boksering.