Den amerikanske præsident, Donald Trump, har nu i mere end to år raset over europæernes manglende vilje til at betale en fair andel af omkostningerne ved den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i NATO.
For tiden er det Tyskland, Trump angriber. Han truer med at trække de resterende 35.000 amerikanske soldater ud af Tyskland og har bedt USAs forsvarsministerium om at regne på omkostningerne ved at gøre det, skriver det amerikanske dagblad The Washington Post.
Det bliver ikke billigt for USA. Men det bliver til gengæld meget dyrt for Tyskland, fordi nettoresultatet økonomisk er til fordel for Tyskland, som henter mange indtægter direkte og indirekte ved stadig at nyde historisk gavn af, at Tyskland engang var en frontlinjestat mod Sovjetunionen.
Polen står på spring
Og hertil kommer det sikkerhedspolitiske signal, der ligger i, at Tyskland stadig er hovedlandet for amerikanske baser, som ikke alene er vendt mod Rusland, men også i høj grad bliver brugt som springbræt for supermagtens militære engagementer andre steder i verden. Så det er en dobbeltsituation for amerikanerne.
»De allierede er virkelig bange. De er bekymrede for en meget uforudselig amerikansk præsident. De er i stigende grad urolige for, at han vil træffe beslutninger, der ikke er i overensstemmelse med det, der er de bedste interesser, men hvad der alene baseres på hans vision om »America First«USAs tidligere forsvarsminister Leon Panetta
I dag er Polen et af de lande, der har rollen som frontlinjestat. Derfor har polakkerne også været hurtige til at tilbyde USA at huse nogle af de soldater, som Trump kunne tænkes at trække væk fra Tyskland – et skridt, der irriterer Rusland og Tyskland på et og samme tidspunkt. Men forud for topmødet er der bekymring for, hvad Trump vil kaste ind i NATOs topmøde onsdag og torsdag.
»De allierede er virkelig bange. De er bekymrede for en meget uforudselig amerikansk præsident. De er i stigende grad urolige for, at han vil træffe beslutninger, som ikke er i overensstemmelse med det, der er de bedste interesser for alliancen, men hvad der alene baseres på hans vision om »America First«,« siger den tidligere forsvarsminister Leon Panetta til det politiske tidsskrift McClatchyDC.
Og selv om diplomater ikke mener, at Trump nødvendigvis vil rejse spørgsmålet på NATOs topmøde, så lurer frygten i baggrunden hos tyskerne, fordi det kan få en stor betydning. Men det er en besværlig og langvarig proces, som Kongressen skal godkende, og som det ser ud nu, vil Trump næppe umiddelbart få Kongressens blåstempling til at trække de amerikanske styrker ud af Tyskland på nuværende tidspunkt.
Kanslerens løfter
Det vil være meget dyrt, fordi der skal bygges kaserner til de hjemvendte, men amerikanerne kan også risikere at stå med en stor regning, når de skal rømme en række militære baser og aflevere dem i god stand til tyskerne. For det er ikke gået sporløst hen over miljøet, at disse områder har været militære anlæg siden Anden Verdenskrig.
Den tyske kansler, Angela Merkel, har allerede lovet, at det tyske forsvar vil få flere penge. Tyskerne bruger lige nu kun 1,19 pct. af BNP, men vil ifølge Merkel op på 1,5 procent inden for få år. Og europæerne vil over for Trump påpege, at de allerede nu bruger 87 mia. dollar mere på forsvar, end de gjorde for få år siden. Europæerne bruger i alt 200 mia. dollar på det fælles forsvar. Alt for lidt, ifølge Trump.
Men nervøsiteten for, hvad Trump kan finde på, er stor også på den anden side af Atlanten. Den konservative tænketank The Heritage Foundation tweetede forleden helt udsædvanligt en huskeseddel til Trump især forud for hans møde senere med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
»Rusland er aggressoren, Ukraine er ofret, Krim er ukrainsk, NATO og de amerikanske styrker i Europa tjener vores nationale interesser. Europæerne må bruge mere på forsvaret. Putins handlinger viser, at man ikke kan stole på ham.« En usædvanlig huskeseddel, der også viser, at det konservative bagland er bekymret for, hvad Trump kan finde på, når han efter NATO-topmødet mødes med Putin.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder.
