Trump kan ryste EU sammen

Sjældent er der blevet talt så meget om sammenhold og om behovet for Europa som ved fredagens EU-topmøde i Maltas hovedstad, Valletta.

Ved pressemøderne efter EU-topmøder plejer udlægningen af mødets gang at være ganske forskellig fra den ene stats- og regeringschef til den anden, men med Brexit og Donald Trump som ny amerikansk præsident – der ikke har holdt igen med kritikken af EU og især af Tyskland – har piben fået en anden lyd.

Selvfølgelig er de 28 lande, der reduceres til 27 med Brexit, langtfra enige om alt. Men hvor der tidligere har været en tendens til, at nogle gjorde et stort nummer ud af uenigheden, var det fredag nærmest omvendt.

»Vi lever i nye tider,« sagde Maltas premierminister, Joseph Muscat, som var vært for mødet, og tilføjede i den nye tids ånd, at det transatlantiske samarbejde er en topprioritet, men at EU ikke længere kan gemme sig bag USA og selv må »vise vejen globalt.«

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede, at han helst ser, at USA orienterer sig internationalt, men at det også kan give muligheder, når USA træder lidt tilbage på en række områder:

»Der er ingen tvivl om, at det f.eks. kan give momentum til den frihandelsaftale, vi nu diskuterer med Japan. At vi har en amerikansk præsident, der øjensynligt vælger at træde tilbage i forhold til frihandel, bør skabe et engagement, der er større, end det ellers ville være. Der kan sagtens være nogle steder, hvor Europa meningsfuldt kan spille en større rolle – også i international politik – end vi kunne gøre tidligere under amerikansk lederskab, og det kan da være en positiv drivkraft.«

Længst gik den østrigske kansler, Christian Kern, som talte om, at et andet USA under Trump kan blive »en katalysator for et stærkere og mere forenet Europa«.

Formanden for EU-landene i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, havde i sin invitation til topmødet talt om behovet for sammenhold, fordi Europa er omgivet af trusler til alle sider. I den sammenhæng fik Tusk nævnt »bekymrende erklæringer fra den nye amerikanske ledelse« sammen med et aggressivt Rusland, et selvhævdende Kina samt islamistisk terrorisme som elementer, der gør Europas fremtid »stærkt uforudsigelig«.

Den formulering har regeringerne i Polen og Ungarn været alt andet end tilfreds med, mens andre mere tørt har konstateret, at Tusk tydeligvis skriver sine invitationer selv.

Tusk sagde, at »vi udtrykker os forskelligt, men i substansen er vi enige, når vi ser på Europas udfordringer.« Og så tilføjede han med et grin: »Nu har de givet mig øgenavnet 'Vores Donald'

Så midt i alle udfordringerne synes stemningen og sammenholdet at blive styrket, men også med en pinlig bevidsthed om, at EU stadig er i krise, og at det ikke hjælper noget at holde sammen, hvis man ikke bruger det til at levere de resultater, som borgerne forventer.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles