Trump i kovending: Nu må Putins loyale rigmand alligevel komme med til fest

Trump-regeringen inviterer en nær allieret af Vladimir Putin tilbage i varmen – og det med støtte fra Europa. Det skyldes ikke mindst frygten for Kina.

VIETNAM APEC SUMMIT
Oleg Deripaska var engang Ruslands rigeste mand. Hans råstofimperium er siden blevet ramt af sanktioner og hvirvlet ind i efterforskningen af indblanding i det amerikanske valg. Her ses han bagest til højre sammen med den russiske præsident, Vladimir Putin. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL KLIMENTYEV / SPUTNIK / K

Hvis man har set frem til at være festens centrum, så gør det nas, hvis man end ikke kommer forbi dørmanden.

Det måtte den russiske rigmand Oleg Deripaska sande, da han for to måneder siden blev erklæret uønsket i alpebyen Davos.

Politikere og erhvervsledere samles hvert år i den schweiziske kurby til et økonomisk topmøde. Her er Oleg Deripaska, engang Ruslands rigeste mand, blevet kendt for at beværte sine gæster med mødets måske mest overdådige champagnefest.

I januar sidste år stod popstjernen Enrique Iglesias eksempelvis for underholdningen til Deripaskas afterparty.

Men sidste år sluttede festen brat. Deripaska og to andre russiske rigmænd fik i oktober at vide, at de ikke længere var velkomne ved mødet i schweiziske kurby.

Det skete, efter at Deripaska var blevet det seneste prominente navn på USAs sanktionsliste.

Han havde ifølge USA været Vladimir Putins forlængede arm i udlandet. Og så var han centrum i en efterforskning, mistænkt for blandt andet »pengehvidvask, trusler mod forretningsrivaler, illegal aflytning og deltagelse i afpresning og gangstervirksomhed«, skrev det amerikanske finansministerium.

Men samtidig – og langt mere eksplosivt for Trump – var hans navn dukket op i efterforskningen af russisk indblanding i den amerikanske valgkamp. Den Putin-tro Deripaska havde blandt andet arbejdet tæt sammen med Trumps tidligere kampagnechef, den nu bedrageridømte Paul Manafort.

På få måneder blev værdien af Deripaskas råstofimperium – herunder verdens næststørste aluminiumsproducent, Rusal – næsten halveret. Det så i det hele taget sort ud for den russiske oligark. Men så skete der noget forunderligt.

Kort før jul begyndte Deripaska at klatre op af det dybe hul.

Putins juletræ og de vrede demokrater

Årsagen var en amerikansk kovending. Landets finansministerium havde i december nået et kompromis med Deripaska om at ophæve en stribe sanktioner mod hans selskaber. Han skulle til gengæld reducere sit ejerskab i aluminiumskoncernen til under 45 procent.

Men aftalen – der endnu ikke er udmøntet – har mødt skarp kritik fra det demokratiske parti, der nu har flertal i kongressens underhus. Det var »endnu en gave under Vladimir Putins juletræ«, lød anklagen mod Trump.

Demokraterne fremhævede i denne uge, at det var særligt uheldigt at sende et opmuntrende signal til Kreml, netop som Rusland har taget 24 flådesoldater fra nabolandet Ukraine til fange.

Men Trump-regeringen har siden fået støtte fra en – for nogen – overraskende side: Europa. I sidste uge sendte en stribe EU-landes ambassadører et brev til centrale demokrater i Kongressen.

Oleg Deripaska samarbejdede med Trumps senere kampagnechef Paul Manafort i en årrække, inden Trump meldte sig som præsidentkandidat. Manafort er siden blevet dømt for blandt andet bedrageri. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI KARPUKHIN.

I brevet lægger de vægt på den fortsatte enighed mellem USA og Europa om at fastholde langt de fleste sanktioner mod Rusland. Men de bakker også varmt op om ideen om at skrive rigmanden med de mange råstoffer ud af ligningen.

Brevet er underskrevet af syv europæiske ambassadører, herunder den tyske, den franske, den britiske og den svenske.

Argumentet er yderst pragmatisk. Sanktionerne mod Deripaskas selskaber har udløst store prisstigninger på aluminium, og de truer nu op imod 75.000 arbejdspladser i Europa, lyder det i brevet.

Hvis sanktionerne ikke opblødes, vil det kun gavne ét land, og det er stormagten Kina, skriver de.

Kina har spundet guld på strid

Kina er allerede verdens største eksportør af aluminium, og landet dominerer også markedet for mange af de sjældne råstoffer, der bruges i finelektronik.

Der er ingen tvivl om, at armlægningen med Deripaskas råstofimperium har styrket Kinas position. Nye tal viste mandag, at landets eksport af aluminium voksede 20,9 procent sidste år.

Dermed udstiller brevet sjældent klart de dilemmaer, der følger med sanktionerne. Hvor langt vil man gå for at straffe Rusland, hvis det samtidig styrker Kinas dominans og endda koster arbejdspladser på hjemmefronten?

Dilemmaet er et blandt mange. Der er også dybe uenigheder – og selvmodsigelser – i opgøret om sanktioner mod Iran og om Nord Stream-gasrørledningen gennem Østersøen.

USA har længe truet med muligheden for at rette sanktioner mod europæiske virksomheder, der deltager i byggeriet af rørledningen.

Richard Grenell, USAs ambassadør i Tyskland

»Vi understreger stadig, at firmaer, som engagerer sig i den russiske energisektors eksport, deltager i aktiviteter, som er forbundet med en betydelig sanktionsrisiko.«


De rykker tilsyneladende nærmere. I sidste uge advarede den Trump-udpegede ambassadør en række tyske virksomheder om, at de »aktivt undergraver Ukraines og Europas sikkerhed«, hvis de deltager i det russiske projekt.

Det er præcis det argument, Trumps egne politiske modstandere bruger for at presse Det Hvide Hus til at fastholde sanktionerne i sagen om den Putin-allierede Deripaska.

Den demokratiske senator Chuck Schumer har varslet, at partiet i denne uge vil forsøge at udfordre Trump-regeringens beslutning ved en afstemning.

Om Oleg Deripaska høster den helt store gevinst, er derfor stadig uvist.

Men de mildere vinde har allerede haft deres virkning. Allerede før jul meddelte arrangørerne af mødet i Davos, at Deripaska og de to øvrige russiske rigmænd alligevel var meget velkomne. Så vidt vides, har ingen dog endnu modtaget en invitation til en mulig gentagelse af hans traditionelle afterparty i Alperne.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Central- og Østeuropa