Trump hylder Polen som et symbol på håb

Rusland bør stoppe destabiliserende handlinger i Ukraine og stoppe støtte til Syrien og Irak, siger Trump.

Rusland bør stoppe destabiliserende handlinger i Ukraine og stoppe støtte til Syrien og Irak, siger Trump.  / AFP PHOTO / SAUL LOEB Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB

Præsident Donald Trump siger i en tale i Warszawa, at Rusland bør stoppe destabiliserende handlinger i Ukraine, og han opfordrer også Rusland til at indstille støtte til Syrien og Iran.

Den amerikanske leder siger samtidig i en stærk opbakning til Nato, at frie landes fælles forsvar er det bedste.

»USA har med ord og handlinger demonstreret dets støtte til artikel fem i alliancen,« siger han.

Han understreger, at Nato-alliancen ikke blot er et spørgsmål om at betale, men om vilje til at forsvare grundlæggende værdier.

I en hyldest til Polen siger Trump, at Polen er Europas geografiske hjerte, og at dets befolkning er Europas sjæl.

»Polen er et symbol på håb, siger han med hentydning til landets turbulente historie.«

Trumps besøg i Warszawa, hvor den amerikanske leder torsdag mødtes med en række centraleuropæiske, baltiske og balkanske ledere, finder sted op til G20-topmødet i Hamburg.

Trump talte foran monumentet for de over 200.000 polske ofre for Warszawa-opstanden i 1944 mod den nazistiske besættelse. Her roste han det polske mod gennem historiens mørkeste time og hyldede Polens fremkomst som europæisk magt.

Trump, som fik stående bifald fra de tusindvis af lyttere, siger, at USA er stærkt interesseret i at udbygge partnerskaber med Polen - navnlig på energiområdet.

Rusland er i dag den største leverandør af energi til EU, og Trump-administrationen er stærkt opsat på at få gjort europæerne mindre afhængige og mindre sårbare over for Rusland.

Polen modtog i sidst måned den største ladning af flydende amerikanske naturgas.

/ritzau/