Trump hader hende – nu skal Ursula von der Leyen afgøre vores skæbne i »den hemmelige bunker«

Donald Trump har længe foragtet EU. Men hans handelskrig har paradoksalt nok givet hans hadefigur i Europa, Ursula von der Leyen, en af de mest magtfulde roller i verdenshandlen. Her er forklaringen på, hvordan EU forhandler med USA – og hvem der egentlig bestemmer.

EU er blevet kritiseret for at forhandle på for »lavt niveau« i handelskrigen. Men der har været »mange« telefonopkald mellem Ursula von der Leyen og Donald Trump.
EU er blevet kritiseret for at forhandle på for »lavt niveau« i handelskrigen. Men der har været »mange« telefonopkald mellem Ursula von der Leyen og Donald Trump. Nicholas Kamm John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne mellem EU og USA om en handelsaftale nærmer sig målstregen.

Officielt er der kun få oplysninger om, hvor tæt parterne er på en aftale, men meldingerne fra EU-diplomater og Donald Trump de seneste dage peger på, at en aftale kan blive offentliggjort når som helst.