For første gang i tre årtier får amerikanerne en gigantisk skattereform, der på historisk vis sænker selskabsskatten fra 35 til 21 procent og giver stort set alle amerikanere - men primært de mest velhavende - skattelettelser fra 2018.
Reformpakken til 1,5 billioner dollar er præsident Donald Trumps suverænt største politiske sejr til dato, og muligvis underskriver han allerede onsdag loven, så han som lovet kan give amerikanerne, hvad han selv har kaldet en »stor, smuk julegave«.
For nylig vedtog Republikanerne i først Repræsentanternes Hus og siden Senatet hver deres skattereform, men da de ikke var fuldstændig ens, har Republikanerne i de to kamre forhandlet de sidste to uger for at nå til en enighed om en helt enslydende lov.
Denne vedtog først Republikanerne i Repræsentanternes Hus tirsdag med stemmerne 227-203. 12 Republikanere stemte imod, og ingen Demokrater stemte for.
Allerede efter afstemningen i Repræsentanternes Hus ønskede Trump »alle fantastiske Republikanske medlemmer« tillykke.
Natten til onsdag amerikansk tid - klokken 6.45 dansk tid - vedtog også Senatet reformen med stemmerne 51-48.
Dog fjernede Senatet i nat nogle få bestemmelser fra lovudkastet, hvorfor Repræsentanternes Hus skal stemme en gang til onsdag morgen amerikansk tid, så begge kamre vedtager helt identiske love. Men dette er en teknikalitet, og det vil ikke ændre grundlæggende ved reformen.
»I dag giver vi folket i dette land deres penge tilbage,« siger Paul Ryan, den republikanske majoritetsleder i Repræsentanternes Hus, ifølge flere amerikanske medier. »Dette er det største eksempel på et løfte, der er givet, og et løfte, der bliver holdt.«
Demokraterne jubler dog ikke. Tværtimod. De finder, at Republikanerne forgylder de rigeste på bekostning af de fattigste.
»Det Republikanske Partis skattesvindel er simpelthen tyveri - monumental, markant tyveri fra den amerikanske middelklasse,« siger Nancy Pelosi, Demokraternes minoritetsleder, ifølge New York Times.
Demokraterne skyder ikke mindst på Trump personligt og senator Bob Corker som et par af dem, der vil tjene godt på skattereformens nye og gunstigere regler, fordi de har investeret massivt i fast ejendom.
Ifølge Tax Policy Center vil de familier, der tjener under 25.000 dollar om året, i gennemsnit få en lettelse på 60 dollar, mens familier med en årsindkomst på over 733.000 dollar om året i snit vil få en lettelse på 51.000 dollar. De én procent rigeste i USA vil samlet få ligeså meget i skattelettelser - 61 mia. dollar - som de amerikanske middelklassefamilier.
Arveskatten nedsættes også betragteligt for de mest velhavende. Gifte par kan fremover skattefrit overføre 22 mio. dollar til deres arvinger. Hidtil har beløbet været 5,5 mio. dollar.
Erhvervslivet jubler ikke overraskende over sænkelsen af topskatten. Men mens det hjemlige amerikanske erhvervsliv fremover slipper meget billigere, vil nogle af verdens rigeste IT-selskaber sandsynligvis se deres skatter stige, skriver Wall Street Journal.
Årsagen er, at samtidig med, at selskabsskatten sættes ned med 14 procentpoint, pålægges en minimumsskat på profit i udlandet, og det rammer IT-selskaber, der har placeret sig i skattely som Irland og Singapore, hvilket mange af dem har gjort.
Wall Street Journal fremhæver Microsoft som et selskab, der sandsynligvis tvinges til at betale mindst 10,5 procent i skat på fremtidige overskud i udlandet. Dermed fjernes nogle af fordelene ved selskabets placering i skattely.
»De virksomheder, der har været verdens førende i at undslå sig skatter, vil finde ud af, at deres skattesatser går op,« siger Edward D. Kleinbard, skatteprofessor ved University of Southern California Law School, til Wall Street Journal.
Ifølge gældende lovgivning skylder amerikanske virksomheder de amerikanske skattemyndigheder op til 35 procent af deres globale indkomst. De får i dag skattekredit til at kunne betale fremmede lande og skylder umiddelbart ikke USA resten. Men de står over for at betale de amerikanske myndigheder restskatten, hvis de returnerer til USA.
Microsoft opbevarer ifølge Wall Street Journal 95 procent af deres kontante beholdning – svarende til 132 mia. dollar - uden for USA.
Kun et andet selskab, Apple Inc., opbevarer et endnu større beløb uden for USA, nemlig 94 procent af sin kontante formue svarende til 252 mia. dollar.
Med skattereformen vil selskaberne kunne bringe deres formuer hjem til USA uden at betale ret meget i straf ud over engangsskatten på den udenlandske formue.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
KILDER: Kongressens Budgetkontor, Tax Policy Center, Washington Post, Wall Street Journal, Fox News, CNN.