Trump frigiver agenters hidtil hemmeligstemplede sms-beskeder

Ung iraner stukket med kniv i ryggen på nordjysk asylcenter. Sidste år døde et barn hvert femte sekund ifølge FN. Trump frigiver agenters sms-beskeder fra Rusland-granskning. Få overblikket over nattens nyheder fra ind- og udland her.

Arkivfoto: Den amerikanske præsident Donald Trump har krævet tekstbeskeder skrevet af og til mindst fem tidligere ansatte i FBI, herunder James Comey, Andrew McGabe, Lisa Page og den tidligere agent Peter Strzok, frigivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS

Trump frigiver agenters sms-beskeder fra Rusland-granskning

Hidtil hemmeligstemplede dokumenter om efterforskningen af Ruslands mulige indblanding i det amerikanske valg i 2016 bliver nu frigivet til offentliggørelse.

Det har USA's præsident, Donald Trump, helt ekstraordinært besluttet, oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Dokumenterne indeholder blandt andet ransagningskendelser og tekstbeskeder fra den tidligere direktør for forbundspolitiet (FBI) James Comey såvel som andre topmedarbejdere i justitsministeriet og FBI, som Trump tidligere har angrebet via Twitter.

Ifølge talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Sanders har præsidenten blandt andet bedt justitsministeriet frigive oplysningerne til offentliggørelse "efter opfordringer fra adskillige medlemmer af Kongressen og for gennemsigtighedens skyld".

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Trump har krævet tekstbeskeder skrevet af og til mindst fem tidligere ansatte i FBI, herunder James Comey, Andrew McGabe, Lisa Page og den tidligere agent Peter Strzok, frigivet.

Medlem af Repræsentanternes Hus Mark Meadows er en af de republikanere, der har presset på for offentliggørelsen.

Han og andre republikanere beskylder højtstående medarbejdere i FBI, som skulle være modstandere af præsidenten, for at forsøge at smudse Trump til i forbindelse med efterforskningen.

Meadows mener derfor også, at Trumps beslutning er "en sejr" for det amerikanske folk.

- Gennemsigtigheden vinder. Det her er absolut den rigtige beslutning af præsidenten, skriver han på Twitter.

Han mener, at beslutningen giver det amerikanske folk mulighed for selv at vurdere, "hvad der sker på det højeste niveau i FBI og justitsministeriet".

Omvendt kalder demokraten Adam Schiff Trumps indblanding for "et klart udtryk for magtmisbrug".

Specialanklager Robert Mueller er udpeget til at stå i spidsen for en undersøgelse, der skal opklare, hvorvidt medlemmer af Trumps kampagnestab har samarbejdet med russiske agenter under valgkampen i 2016.

Præsident Trump har ofte langet ud efter Muellers efterforskning, som han har kaldt "en illegal undersøgelse" og "en heksejagt".

/ritzau/

Ung iraner stukket med kniv i ryggen på nordjysk asylcenter

En ung iransk mand er natten til tirsdag blevet stukket med kniv i ryggen på et asylcenter i Ranum i det vestlige Himmerland. Det oplyser Poul Fastergaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Vi får en anmeldelse klokken 01.34 om et knivstikkeri på asylcenteret i Ranum. Den forurettede er en iransk mand, der er født i 1995. Han er uden for livsfare, siger vagtchefen.

Nordjyllands Politi har været til stede på asylcenteret i løbet af natten for blandt andet at afhøre vidner. Det er dog fortsat uklart, hvad der er gået forud for knivstikkeriet.

- Vi har talt med nogle mennesker derude, men ingen har været i stand til at give en troværdig forklaring på, hvad der er sket, siger Poul Fastergaard.

Gerningsmanden er dermed stadig på fri fod.

Det har fortsat ikke været muligt at afhøre den forurettede, da han er blevet behandlet for sine knivsår mellem skulderbladene på Aalborg Universitetshospital i løbet af natten.

Poul Fastergaard oplyser, at der var flere vidner til episoden, men at det tilsyneladende kun var den forurettede og gerningsmanden, der var involveret direkte.

/ritzau/

FN-rapport: Sidste år døde et barn hvert femte sekund

Sidste år døde anslået 6,3 millioner børn før deres 15-års fødselsdag. Det svarer til et barn hvert femte sekund.

De fleste dødsfald skyldtes hovedsageligt mangel på vand, ernæring og sundhedspleje samt dårlig sanitet.

Det viser en ny rapport, der er udarbejdet i samarbejde mellem FN's børneorganisation, Unicef, og Verdensbanken, som bliver offentliggjort tirsdag.

5,4 millioner af dødsfaldene skete, før børnene var fyldt fem år. Nyfødte tegnede sig for halvdelen af disse dødsfald, viser rapporten.

- Med enkle løsninger såsom medicin, rent vand, elektricitet og vacciner kunne dette dødstal reduceres drastisk, siger Laurence Chandy, en ekspert fra Unicef.

Uden øjeblikkelig handling vil 56 millioner børn under fem år - halvdelen af disse nyfødte - dø i perioden mellem nu og 2030, forudser FN-rapporten.

Tallene fra 2017 viser, at halvdelen af alle dødsfald blandt børn under fem år skete i afrikanske lande syd for Sahara. Her døde en ud af 13 før deres femårs fødselsdag. I højindkomstlande lå dette tal på en ud af 185.

De fleste børn under fem år døde som følge af komplikationer under fødslen, lungebetændelse, diarré og malaria.

Blandt de ældre børn i alderen fra 5 til 14 år var kvæstelser en mere hyppig dødsårsag især fra trafikulykker og drukneulykker.

For alle børn gælder det, at den mest usikre tid er den første måned i livet. I 2017 døde 2,5 millioner nyfødte i løbet af den første måned.

I Afrika syd for Sahara eller i Sydasien er en nyfødt ni gange mere tilbøjelig til at dø i løbet af den første måned sammenlignet med en nyfødt i et højindkomstland.

På trods af de høje tal viser den nye FN-rapport, at der på verdensplan dør færre børn hvert år end tidligere.

Således faldt antallet af dødsfald blandt børn under fem år fra 12,6 millioner i 1990 til 5,4 millioner i 2017.

Antallet af dødsfald blandt de 5 til 14-årige faldt fra 1,7 millioner til lige under en million i samme periode.

/ritzau/Reuters

USA vil tage imod markant færre flygtninge i 2019

USA vil i 2019 maksimalt lade 30.000 flygtninge og migranter komme ind i landet. Det oplyser udenrigsminister Mike Pompeo.

Den nye grænse er en markant reduktion i forhold til 2018, hvor den ligger på 45.000. Det er andet år i træk, at USA reducerer antallet af flygtninge, som bliver tilladt indrejse i landet.

- Denne administrations forbedrede flygtningepolitik sikrer USA's nationale interesser og udvider vores muligheder for at hjælpe folk i nød over hele verden, siger Mike Pompeo ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er - og vil blive ved med at være - den mest generøse nation i verden, tilføjer udenrigsministeren.

Flere menneskeretsorganisationer har kritiseret USA for at tage imod for få flygtninge.

Organisationen Human Rights First fordømmer mandagens udmelding.

- Dagens annoncering er en skammelig frasigelse af vores menneskelighed i mødet med den værste flygtningekrise i historien, siger Jennifer Quigley, talsmand for organisationen, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det vurderes, at USA i løbet af indeværende finansielle år, der slutter 30. september, har taget imod 21.000 flygtninge. Til sammenligning tog USA imod 85.000 flygtninge og migranter i løbet af det sidste år, Donald Trumps forgænger, Barack Obama, bestred embedet.

Grænsen på 45.000 flygtninge, der blev sat sidste år, var den laveste siden 1980.

I menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ser man med stor alvor på den nye grænse for 2019.

- Trump-administrationen svigter landets løfte til flygtninge. Dagens udmelding er endnu et politisk angreb på mennesker, der er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, siger Ryan Mace, talsmand for Amnesty i USA, ifølge Reuters.

/ritzau/

USA: Syrisk artilleri har måske skudt russisk militærfly ned

Det russiske forsvarsministerium oplyser, at det har mistet kontakten til et kampfly med 14 soldater om bord over Middelhavet.

Ifølge det syriske statsmedie Ikhbariya TV befandt flyet sig i nærheden af Hmeimim-luftbasen, da forbindelsen til flyet blev afbrudt.

Kystbyen Latakia blev mandag aften dansk tid udsat for et missilangreb.

Amerikanske myndigheder mener, at syrisk antiluftskyts ved et uheld har skudt det russiske kampfly ned.

Den amerikanske regering arbejder således ud fra en teori om, at det syriske forsvar har skudt det russiske militærfly ned midt under nedskydningen af israelske missiler, der var rettet mod Latakia. Det oplyser en amerikansk embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

/ritzau/Reuters

Analytiker venter problemer med stædige Orbán ved EU-topmøde

Det er egentlig slet ikke tanken, at EU's problembarn Ungarn skal drøftes på topmødet mellem EU's regeringsledere, der finder sted onsdag og torsdag i den østrigske by Salzburg.

Men regeringslederne bliver alligevel nødt til at forholde sig til Ungarn og premierminister Viktor Orbán, efter at Europa-Parlamentet i den forgangne uge stemte for at igangsætte en artikel 7-procedure mod Ungarn.

Det vurderer Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations.

- Det er en plage for nogle ledere, at de er tvunget til reagere på grund af parlamentet. Men jeg forventer, at de vil forsøge at håndtere sagen på den mest subtile måde muligt, siger Josef Janning.

- De vil fokusere på de store problemer, mens de mindre problemer som Ungarn bliver lagt til side.

Hovedtemaerne til topmødet er migration og det stadig uafklarede brexit.

Regeringslederne er i nogen grad selv skyld i, at det er gået så vidt med Ungarn. For problemerne med overskridelsen af EU-værdier burde have været håndteret langt tidligere på anden vis, mener Janning.

- Hvis du vil have Orbán til at rykke sig fra hans fastlåste position, så skal du gøre det bag lukkede døre.

- Det skulle man have gjort igennem flere år, men nu har man spildt muligheden. Nu har han nemlig malet sig op i et hjørne, siger Janning.

Han påpeger, at det bestemt ikke bliver nemmere at få Orbán til at rykke sig, efter at artikel 7-proceduren er blevet aktuel. Det har nemlig kun gjort grøften mellem Ungarn og størstedelen af EU-landene større.

- Nu bliver det i stedet til en diplomatisk proces, hvor det mest af alt handler om at undgå at tabe ansigt, vurderer Josef Janning.

Artikel 7-proceduren bliver også kaldt atombombeparagraffen. Det er en måde, hvorpå medlemslandene kan holde lande, der ikke lever op til EU's værdier, i ørerne.

Europa-Parlamentet mener blandt andet, at Ungarn har brudt basale retsprincipper. Det betyder, at Ungarn kan få frataget sin stemmeret.

Men det kræver enstemmighed blandt EU-landene, hvilket der ikke er. Polen har nemlig erklæret sin støtte til Ungarn.

/ritzau/

Koreanske ledere omfavner hinanden inden topmøde i Pyongyang

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, landede tirsdag i Pyongyang, hvor han skal mødes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for tredje gang på et år.

Her skal den sydkoreanske leder forsøge at få sat skub i forhandlingerne om en atomafrustning af Den Koreanske Halvø.

Kim Jong-un bød tirsdag morgen velkommen til sin sydkoreanske modpart i Pyongyangs internationale lufthavn.

Det var fra samme lufthavn, at Kim Jong-un overværede testaffyringer af ballistiske missiler, da konflikten mellem de to lande var på sit højeste sidste år.

De to ledere udvekslede høflighedsfraser, inden de overværede en militær velkomstceremoni til stor jubel for hundredvis af mennesker, der var mødt op.

På et stort banner uden for terminalen stod der: "Lad os indlede en æra med fred og velstand med solidariteten fra et enkelt folk".

Den sydkoreanske præsident - hvis forældre måtte flygte fra Nordkorea under den tre år lange koreakrig, der begyndte i 1950 - skal være i Pyongyang de næste tre dage.

Det nordkoreanske statsmedie KCNA oplyser, at topmødet vil være en mulighed for at "fortsætte udviklingen af de interkoreanske relationer, der er med til at skabe historie".

Det er første gang i et årti, at en sydkoreansk præsident besøger Pyongyang. Tidligere har Moon Jae-in og Kim Jong-un mødtes i den demilitariserede zone, Panmunjom, der adskiller de to lande.

Moon Jae-in har været en vigtig mægler i det diplomatiske tøvejr, der i juli kulminerede, da USA's præsident, Donald Trump, og Kim Jong-un mødtes i Singapore.

Her blev de tidligere stridende parter enige om at arbejde frem mod en atomafrustning af Den Koreanske Halvø.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer fra det historiske topmøde, og USA og Nordkorea endnu ikke udstukket nogen plan for, hvordan de vil nå målsætningen.

/ritzau/