Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kilder i Det Hvide Hus siger, at Hope Hicks, som længe har været assistent for præsident Donald Trump, skal være ny midlertidig kommunikationschef for den amerikanske leder.
Hicks, som var Trumps talskvinde under valgkampen, skal arbejde sammen med den ledende pressetalskvinde, Sarah Huckabee Sanders, om at få mere kontrol med administrationens kommunikationsstrategi, hedder det.
Meddelelsen om Hicks nye rolle kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident bliver udsat for massiv kritik både ude og hjemme for omstridte udtalelser om voldelige uroligheder i Charlottesville, Virginia.
Den 28-årige Hicks arbejdede tidligere for Trumps organisation og fik en særlig rolle som talskvinde under sidste års valgkamp. Hun anses for at være en af de vigtigste personer i Trumps indercirkel.
Hun har hidtil haft titlen direktør for strategisk kommunikation.
Hicks nye stilling har været genstand for stor mediebevågenhed. Den har været besat af flere andre - deriblandt Anthony Scaramucci.
Scaramucci, der havde store forhåbninger om at forbedre Trump-administrationens forhold til både pressen og befolkningen, blev fyret efter kun 11 dage på posten.
Scaramucci var angiveligt årsagen til, at talsmand Sean Spicer, som var meget synlig i præsidentens første måneder på posten, er ude af Det Hvide Hus.
Også den tidligere stabschef Reince Priebus der blev fyret, blev øjensynligt fjernet af Scaramucci. Men snart efter var denne selv fortid i Det Hvide Hus.
Ansættelsen af den tidligere general John F. Kelly som stabschef skulle bringe lidt militær disciplin ind i Det Hvide Hus.
/ritzau/Reuters