Trump: Europa skal tage mere af slæbet i NATO

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump argumenterer i et nyt interview for, at USA skal betale mindre til NATO, og at europæiske NATO-lande skal yde langt mere end i dag. Det vil USA få svært ved at tvinge igennem, vurderer militæranalytiker.

Donald Trump, der står til at blive republikanernes præsidentkandidat, mener, at USA skal betale langt mindre til NATO-samarbejdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Alex Wong

Den kontroversielle amerikanske præsidentkandidat, forretningsmanden Donald Trump, var særdeles kontant i sin kritik mod de europæiske lande, da han mandag aften blev interviewet af Washington Post.

»Obama har været stærkere i forhold til Ukraine end alle de andre lande sammenlagt, og de der lande er lige ved siden af Ukraine. Jeg siger bare: Det er ikke retfærdigt, vi bliver ikke retfærdigt behandlet,« sagde han til avisen.

Han fortsatte sin tirade mod de europæiske lande, blandt andet Tyskland, som ifølge Trump bør tage meget mere ansvar for situationen i Ukraine og for forsvaret af Europa i det hele taget.

»Ukraine er et land, der påvirker os meget mindre, end det påvirker andre lande i NATO, og alligevel tager vi alt slæbet. De (andre NATO-lande, red.) gør ingenting. Og jeg siger: Hvorfor er det, at Tyskland ikke hjælper NATO med Ukraine? Hvorfor er det, at andre lande, som er i nærheden af Ukraine, hvorfor handler de ikke? Hvorfor er vi altid det land, der skal føre an, i hvad der potentielt kunne være en tredje verdenskrig med Rusland,« sagde Trump.

Det vækker en vis undren hos militæranalytiker Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet.

»USA er garanten for, at Europa stadig er et forholdsvist fredeligt sted at leve i. Så hvis amerikanerne begynder at sige, at nu er europæisk sikkerhedspolitik ikke amerikanernes bekymring mere, at det må europæerne bare selv finde ud af, så skal man bestemt være bekymret,« siger Nordby.

I Danmark og resten af Europa giver det dybe panderynker, for de færreste europæiske lande vil bruge flere penge på militæret, end de allerede gør. Så amerikanerne kan få det svært med en alt for hård kurs over for de andre NATO-lande.

»Vi har satset på, at amerikanerne aldrig ville gøre det der, og vi har skåret i vores forsvarsbudgetter af samme grund, fordi vi mener at når alt kommer til alt, vil amerikanerne komme os til hjælp. Det har været rationalet i både Danmark og mange andre steder også,« siger han og fortsætter med at sige, at det dog kan blive svært for amerikanerne at tromle deres ønsker igennem:

»USA kan i bund og grund ikke tvinge os til at øge forsvarsbudgetterne. Altså at NATO-landene mister lidt politisk indflydelse, det er de dybest set bedøvende ligeglade med,« siger militæranalytikeren.

Trump gentog pointerne på det møde med den amerikansk-jødiske lobby, som han senere mandag deltog i. Her kom han også med flere kontroversielle udtalelser, der dog behagede det jødiske publikum. I interviewet sagde Trump også, at man skal kigge på, om man får så meget ud af NATO, som man burde, når man betaler så meget. USA betaler knap 3,4 milliarder kroner til NATO. Det er 0.09 procent af landets samlede militærbudget.

Trump mener, at NATO blev etableret, da USA var et rigere land, og derfor vil han nu skrue ned for udgifterne til NATO-samarbejdet, der har eksisteret siden 1949.

»Først og fremmest skal fordelingen af udgifter ændres. Jeg tror på, at NATO som koncept er en god ting, men det er ikke så godt, som det var, da det blev etableret. Og jeg mener, vi bærer den største byrde, og ikke kun økonomisk set,« sagde han.

Trump fører i alle meningsmålinger om at blive republikanernes næste præsidentkandidat, og hvis det lykkes ham, skal han sandsynligvis kæmpe mod Hilary Clinton om at blive USA's næste præsident. Præsidentvalget finder sted den 8. november i år.