»Trump er vadet igennem det ene optræk til skandale efter det andet, uden at det har påvirket kernevælgerne meget«

Selv om Trump-kritikere sammenligner Russiagate med Watergate, har Donald Trump flere esser i ærmet, end Richard Nixon havde. Det mener dansk ekspert.

Selv om dele af hans parti viser utilfredshed med præsident Trump, skal der meget til, før hans kernevælgere vender sig mod ham, mener Ph.D. og lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Yuri Gripas
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ingen tvivl om sagens alvor.

Udnævnelsen af tidligere FBI-chef Robert Mueller som uafhængig undersøger af de forbindelser, der måtte være mellem præsident Trumps folk og Rusland - den såkaldte Russiagate - er meget langt fra et ønskescenario for Det Hvide Hus.

Men selv om flere kritikere af Trump, herunder den republikanske senator John McCain, sammenligner sagen med Watergate, der som bekendt endte med, at præsident Nixon valgte at træde tilbage, skal man ikke regne med, at en rigsretssag er lige på trapperne.

Det mener ph.d. og lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal.

»Man kan godt forestille sig et scenario, hvor det her ender med en rigsretssag men det bliver altså hverken i morgen eller i overmorgen. Trump har foretaget sig mange problematiske ting, og den nu fyrede FBI-chef James Comeys anklage om, at præsidenten bad ham om at lukke ned for efterforskningen af Mike Flynn (Trumps tidligere sikkerhedspolitiske rådgiver, red.) er selvfølgelig meget alvorlig. Hvis det holder, kan man tale om såkaldt obstruction of justice (frit oversat: at hindre at retfærdigheden sker fyldest, red.), hvilket er dybt problematisk. Men man skal huske, at i USA er en rigsretssag ikke noget, der kun afgøres juridisk, men også politisk,« fortæller Jørn Brøndal.

En rigsretssag skal nemlig vedtages i begge kamre i  Kongressen, hvor der skal være flertal for den i Repræsentanternes Hus, og to tredjedele af Senatet skal være enige, før den kan indledes.

Og der er situationen noget anderledes for Donald Trump, end den var for Richard Nixon under Watergate-skandalen.

»Nixon havde en kongres med demokratisk flertal i begge kamre imod sig,« fortæller Jørn Brøndal.

I dag er der republikansk flertal i begge Kongressens kamre.

Kan Trump regne med, at Republikanerne holder hånden over ham for enhver pris?

»Det tror jeg ikke. Der er tegn på, at nogle republikanere er bekymrede over hans adfærd som præsident. Et vendepunkt i Watergate var, da Nixon forsøgte at fyre den særlige anklager Archibald Cox, hvilket justitsministeren nægtede og i stedet gik af. Det samme skete med hans efterfølger. Nogle af funktionerne i embedsværket er anderledes i dag, men Trump kan bestemt ikke ånde lettet op efter denne udnævnelse.«

Jørn Brøndal henviser til, at der hele tiden har været utilfredshed med Trump i dele af hans parti. Han mener, at hvis tilstrækkelig mange republikanere ser en fordel i ikke længere at støtte Trump, kan det være med til at trække tæppet væk under præsidenten.

»Jeg vil ikke sige, at nogle republikanere gør klar til at forlade skuden, men de sender klare signaler om deres utilfredshed.«

Til gengæld mener Jørn Brøndal ikke, at præsidenten umiddelbart skal være bange for at miste opbakning blandt sine vælgere.

»Trump er vadet igennem det ene optræk til skandale efter det andet, uden at det har påvirket kernevælgerne meget. Langt de fleste vil stadig stemme på ham i dag.
I den brede amerikanske offentlighed er der problemer med at finde ud af, hvad virkeligheden går ud på, og hvad der er det, som Kellyanne Conway (Trumps særlige rådgiver, red.) kalder for »alternative fakta«. Der findes i hvert fald nogle folk, der nærmest tror på en alternativ virkelighed. Og det betyder, at der skal utroligt meget til, før de holder op med at støtte Trump.«