WASHINGTON: Donald Trump har lidt sit hidtil største politiske nederlag, efter at en appelret har underkendt præsidentens indrejseforbud og fastslået, at flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande fortsat skal kunne rejse til USA.

De tre dommere fastslår i deres kendelse, at den »nødsituation« som præsidenten havde argumenteret for af hensyn til den nationale sikkerhed, ikke står mål med rejseforbuddets diskriminerende virkning og friheden til, at familier kan rejse frit og være sammen.

»På den ene side har offentligheden en stærk interesse i den nationale sikkerhed og i, at den valgte præsident har mulighed for at gennemføre sin politik,« skriver dommerne i kendelsen.

»På den anden side har offentligheden en interesse i en fri strøm af rejser for at undgå adskillelse af familier og i frihed fra diskrimination.«

Præsidentens suspenderede indrejseforbud omfatter alle flygtninge i 120 dage og alle borgere fra Syrien, Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen i 90 dage. Trumps erklærede mål med det suspenderede indrejseforbud er at få tid til at indføre en mere »ekstrem« sikkerhedskontrol for at forhindre islamistiske terrorister mulighed for at komme til USA og begå terror.

Kendelsen er et betydeligt politisk tilbageskridt for Donald Trump, der i sine første uger som præsident har underskrevet en række præsidentielle dekreter - herunder rejseforbuddet - i sikker overbevisning om, at han kunne gøre det uden indblanding.

Han har tidligere gjort klart, at han er klar til at føre sagen helt til højesteret, hvis han skulle lide nederlag i appelretten.

»Ses i retten,« var også hans umiddelbare reaktion på kendelsen på Twitter i nat dansk tid. »Sikkerheden for vores nation er på spil.«

I Det Hvide Hus sagde Donald Trump til amerikanske medier, at der var tale om en »politisk beslutning« og forudså, at han sammen med sin administration vil vinde en ankesag »meget let«.

I nat var der diskussion om, hvorvidt en appelsag i første omgang kan blive returneret til den byret i Seattle i staten Washington, hvor byretsdommeren James L. Robart i fredags underkendte præsidentens indrejseforbud med den begrundelse, at der ingen fakta var for, at der skulle være en stor risiko for terror ved indrejse fra de berørte lande.

Hverken i byretten eller appelretten var justitsministeriets advokat i stand til at løfte bevisbyrde for, at der siden 11. september 2001 har været en eneste fra de berørte syv lande, der har begået terror på amerikansk jord.

I appelretten blev justitsministeriets advokat tillige spurgt til, om Donald Trump i virkeligheden 27. januar havde indført et diskriminerende »muslim-forbud«, der kunne være på kant med forfatningen.

Under retsmødet borede dommerne i et interview, som Rudy Giuliani - tidligere borgmester i New York og Trump-støtte - gav til Fox News i sidste måned. Her fortalte han TV-stationen, hvordan Trump havde ringet ham op for at få råd om, hvordan de kunne komme uden om at gøre det til et »muslim-forbud«, som han selv havde omtalt det under valgkampen.

»Jeg vil fortælle dig hele historien om det,« sagde Rudy Giuliani til intervieweren.

»Da han første gang annoncerede det, sagde han »muslim-forbud«. Han ringede mig op og sagde: »Sammensæt en kommission, vis mig den rigtige måde at gøre det lovligt«.Og det, vi gjorde, var at fokusere på fare i stedet for religion (...) De områder af verden, der skaber fare for os, som er et faktuelt grundlag, ikke et religiøst grundlag. Helt lovligt.«

Donald Trump har siden dommeren James L. Robart suspenderede hans indrejseforbud i fredags været ude med hård kritik af først ham og sidenhen også appelrettens dommere.

Denne »såkaldte« dommers holdning er »latterlig«, skrev Trump i et tweet i weekenden og gjorde senere James L. Robart direkte ansvarlig for, at terrorister kan rejse ind i USA og udføre terrorangreb. »Hvis der sker noget bebrejd ham og retssystemet,« skrev han.

Efter retsmødet i appelretten tirsdag aften anklagede præsidenten appelrettens dommere for at være politiske og for ikke at kunne forstå noget, som selv »en dårlig gymnasieelev« kunne forstå.

Juridiske eksperter har kritiseret Donald Trump for offentligt at lægge pres på retten og bryde med traditionen, hvor præsidenter afholder sig fra at kommentere verserende retssager.

Onsdag kom det frem, at hans egen nominerede til den ledige stilling i højesteret, Neil Gorsuch, under en samtale med en senator havde kaldt præsidentens tilbagevendende offentlige kritik af dommere for »demoraliserende og nedslående«.

Gorsuch, der selv er kendt som en konservativ dommer, får muligvis slet ikke mulighed for selv at dømme i sagen om indrejseforbuddet, hvis den havner i højesteret. For demokraterne i senatet forbereder en forhaling kaldet »filibuster«, så han ikke kan blive udnævnt foreløbig, hvis overhovedet. Dette giver en særlig situation, hvis det suspenderede rejseforbud skal behandles af landets øverste retsinstans.

For uden udnævnelsen af Gorsuch mangler højesteret den sidste og niende dommer, og eftersom de nuværende otte deler sig mellem fire liberale og fire konservative, er der stor sandsynlighed for, at deres afgørelse vil ende 4-4. I så fald vil den sidste appelrets kendelse stå ved magt.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.