Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
USA's præsident, Donald Trump, gentager lørdag sin afvisning af, at der har været noget samarbejde mellem hans valgkampteam og Rusland under præsidentvalget sidste år.
Præsidentens svar er kort og godt, at der »absolut ikke var noget aftalt spil« mellem parterne.
Det er hans første kommentar til nyheden om, at hans tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn har erkendt at have løjet for forbundspolitiet FBI om sine kontakter med Rusland.
Trumps udtalelse kom i forbindelse med, at journalister råbte spørgsmål til ham, da han forlod Det Hvide Hus lørdag.
Han tilføjer, at han »ikke er bekymret« for, hvad Flynn måtte oplyse til Robert Mueller. Mueller står i spidsen for den særlige efterforskning af mulige kontakter mellem Rusland og Trumps valgkampteam.
Michael Flynn var Trumps nære medarbejder under valgkampen. Han er den hidtil mest prominente embedsmand, der er anklaget i den verserende undersøgelse af Ruslands rolle under valgkampen.
Det Hvide Hus har benægtet, at andre end Flynn er impliceret i sagen.
Over for FBI fortalte Flynn - i strid med sandheden - at han ikke havde bedt den russiske ambassadør om at undlade at optrappe situationen, efter USA havde indført yderligere sanktioner mod Rusland.
»Flynn fremsatte med overlæg og mod bedre vidnede falsk, opdigtede bedrageriske erklæringer og udtalelser, hedder det i anklageskriftet.«
De sanktioner, som Flynn diskuterede med den russiske ambassadør, Sergej Kisljak, var blevet indført af den daværende Obama-regering. Det skete kort tid før, Trump blev indsat som præsident i januar.
/ritzau/