Det vækker opsigt, at Donald Trump på sin rejse i Mellemøsten søndag anlagde en betydelig mere afdæmpet tone over for islam og muslimer end tidligere.
Under valgkampen argumenterede han hårdt for et »muslimforbud« og hævdede i et interview på CNN, at »islam hader os«.
I sin tale i Saudi-Arabien søndag kaldte han så islam for »en af verdens store trosretninger«.
Skiftet vækker opsigt, men det burde ifølge Peter Beinart, professor i journalistik og statskundskab ved City University i New York, slet ikke komme som en overraskelse.
»Trump er en kujon,« skriver han i en analyse hos Atlantic.
»Han siger vildt anstødelige ting, når dem, han håner, ikke er i nærheden, men han kryber helt sammen, når han møder dem i virkeligheden.«
Peter Beinart peger på, at en række eksempler tegner et tydeligt mønster.
I den tale, hvor Trump i 2015 annoncerede sit præsidentkandidatur, kaldte han mexicanske immigranter for »voldtægtsforbrydere«. Men da han satte sig ned med sit Hispanic Råd, var han ydmyg og kaldte massedeporteringer for »hverken mulige eller menneskelige«.
Trump var under sin kampagne også konstant ude med riven efter den mexicanske regering, men da han endelig ankom til Mexico for at mødes med præsident Enrique Peña Nieto, kaldte han det for en »stor, stor ære«.
Under kampagnen hævdede Trump gentagne gange, at Kina manipulerede med sin valuta. Men efter sit møde med Kinas præsident erkendte han, at det ikke var sandt.
Under sin kampagne anklagede han også ´Black Lives Matter´ for at have ansvaret for mord på betjente. Men da han mødte op i en sort kirke i Detroit, brugte han det meste af tiden på at charmere værterne.
Men er Donald Trumps skarpeste kritikere så ikke bare glade, når han endelig dæmper sig som i talen i Saudi-Arabien? Ironisk nok er svaret nej.
Politikere fra både Demokraterne og Republikanerne kritiserer Donald Trump for ikke at have slået et større slag for menneskerettigheder i talen.
Trump sagde i sin tale i Saudi Arabien, at han ikke var der for at holde »foredrag« for de muslimske lande, selv om han dog opfordrede alle nationer til at fremme »håbene og drømmene fra alle borgere, der søger et bedre liv - herunder kvinder, børn og tilhængere af alle trosretninger«.
Adam Schiff, demokrat fra Repræsentanternes hus, siger til CNN, at Trump havde det »rigtige budskab« om at samarbejde med muslimske nationer for at bekæmpe terrorisme. Men han ser samtidig Trumps tale som et forsøg på at »underminere« menneskerettigheder og fremme af demokrati i udlandet.
»Jeg tror, det vil være et frygteligt fravær af vores globale ledelse, når det kommer til at hjælpe folk, der er genstand for forfølgelse,« siger Adam Schiff til CNN.
I et interview med samme TV-station siger den republikanske senator Marco Rubio, at Trumps linje om ikke at ville holde »foredrag« helt sikkert ikke ville have været med, hvis han skulle have holdt talen.
»Jeg er meget mere kraftfuld og åben i forhold til at kritisere mangel på menneskerettigheder, uanset om det er Egypten eller Saudi-Arabien,« siger Marco Rubio.
»Det Hvide Hus er overbevist om, at de kan få bedre resultater ved at løse disse problemer privat, en-til-en.«
I Saudi Arabien må kvinder sikre en mands tilladelse, før de kan få et pas, rejse eller tage en uddannelse. Kvinder har forbud mod at køre bil og må ikke spise i bestemte restauranter. Derudover skal de være tildækkede.
Senator John McCain siger til Fox News, at selv om præsidentens rejse til Mellemøsten foreløbigt er gået fint, så manglede også han en klar åben melding til forsvar for amerikanske værdier, herunder menneskerettigheder.
»Vi må rejse os og klart melde ud, hvad vi tror på.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.