Trump barsler med ny kurs overfor Iran: Hvad betyder det for atomaftalen?

USAs præsident Donald Trump ventes at afvise sin godkendelse af den to år gamle atomaftale med Iran. Men hvad betyder det, hvis han gør det?

I sin tale til FNs Generalforsamling den 19. september stillede Donald Trump det iranske regime side om side med det nordkoreanske diktatur. I de kommende dage ventes Donald Trump at sige, at atomaftalen med Iran ikke længere er i USAs nationale interesse. . Spencer Platt/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Fold sammen
Læs mere
Foto: SPENCER PLATT

Han har allerede bekræftet, at atomaftalen med Iran er i USAs nationale interesse. Det har han gjort hele to gange, siden han tiltrådte som præsident i januar i år.

Men denne gang tøver USAs præsident Donald Trump med at gøre det.
15. oktober er tidsfristen for den såkaldte amerikanske kvartalsgodkendelse af atomaftalen med Iran, som tidligere præsident Barack Obama underskrev i 2015 i samarbejde med fem andre lande. En aftale Donald Trump har kaldt en »meget, meget dårlig aftale«, men som han indtil nu har valgt at respektere.

Men ifølge Washington Post og det israelske dagblad Haaretz er der nye toner på vej, og Donald Trump ventes at »decertificere« eller afkræfte aftalen med Iran. Teknisk set betyder det ikke, at USA trækker sig fra aftalen, men at man nu siger, at aftalen ikke længere er i USAs nationale interesse, og at Iran ikke overholder aftalen til fulde.

I løbet af de seneste uger har en række amerikanske medier citeret israelske sikkerhedskilder for at sige, at Iran stadig råder over et hemmeligt militært atomprojekt, hvilket er i strid med atomaftalen. Og Fox News citerer en 52 siders rapport fra den iranske oppositionsgruppe National Council of Resistance of Iran, der konkluderer, at Irans civile og tilladte atomprogram bruges til at dække over et militært atomprogram.

Hvis Donald Trump, som ventet, afkræfter atomaftalen med Iran, vil det give den amerikanske kongres de kommende måneder til at drøfte og beslutte, hvordan USA i fremtiden skal forholde sig aftalen.

De fem andre underskrivere af atomaftalen, Rusland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Kina, er alle enige om at fortsætte med at støtte aftalen. Og den massive støtte anses for at være årsagen til, at USA ikke bare trækker sig fra atomaftalen. Trumps ventede afkræftelse af aftalen er derfor det mest dramatiske skridt USA kan tage uden helt at skrotte aftalen.

Det store spørgsmål er, om Donald Trump i virkeligheden ønsker at skrotte aftalen med Iran fuldstændig, eller om han vil have den forbedret?

Derfor er det tiden efter Donald Trumps beslutning 15. oktober, der bliver afgørende. Hvis USA ønsker at modarbejde atomaftalen, kan man på ny indføre sanktioner mod Iran som straffemiddel. Iran vil i den situation ikke længere se sig bundet af atomaftalen, og et offentligt skænderi mellem Iran og USA om, hvem der brød aftalen først, vil begynde. Et skænderi som Donald Trump kan bruge til at øge presset på Iran.

Hvis USA blot ønsker at forbedre aftalen og eksempelvis sikre, at Iran ikke udvikler er militært atomprojekt parallelt med det civile, kan han bruge det samme pres til at tvinge Iran og de andre underskrivere af aftalen til at genforhandle en bedre aftale.

Men i begge tilfælde vil USA udfordre den eksisterende aftale, risikere konfrontation med Iran og stille sig i opposition til de fem lande, der står side om side i enighed om at bevare atomaftalen fra 2015.