Trump-allieret har angiveligt samlet 72 senatorer bag »knusende« sanktioner mod Rusland – nu reagerer præsidenten

Vil Donald Trump underskrive et lovforslag, der rent faktisk kan gøre ondt på Kreml? Det afhænger af, om Rusland »opfører sig ordentligt«, siger han i nyt interview.

Indtil videre har Donald Trump kun presset Ruslands præsident, Vladimir Putin, retorisk og ikke i tilnærmelsesvis samme grad, som han har presset sit ukrainske modstykke, Volodymyr Zelenskyj.

Men i nat dansk tid åbnede Trump for, at reelle tiltag i form af sanktioner kan blive udrullet, hvis ikke den russiske leder »opfører sig ordentligt« i fredsbestræbelserne.