Trololo-manden er død

Foto: DMITRY SUKHODOLSKY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hr. Trololo er død

»Trololololo lololo lololo«. Sådan starter - og fortsætter - sangen, der er blevet et af de seneste års største internet-hit: Et gammel klip fra sovjetisk TV, hvor sangeren Eduard Khil benytter sig af sin helt personlige nynne-stil i gengivelsen af en sang med en lidt for USA-venlig tekst. Mandag døde Eduard Khil af et slagtilfælde, 77 år gammel, men han nåede altså at opleve den særegne form for international stjernestatus, som man kun kan opnår gennem internettet. - Hans barnebarn kunne fortælle ham, at man nu kun kan købe T-shirts og krus med hans navn og billede på, og han sagde i spøg, at han aldrig havde tjent en eneste kopek på dem, fortæller musikskribenten Mikhail Sadchikov til AP.

Kedelige byer vil binde bånd

Onsdag morgen bliver det afgjort, om to - tilsyneladende - kedelige byer bliver venner på tværs af Atlanterhavet. Den skotske landsby Dull og den amerikanske flække Boring har det til fælles, at deres navne begge betyder kedelig, og derfor har Dull bedt Boring om at blive venskabsby, et frieri, som Boring Byråd ifølge BBC tager stilling til onsdag. I Dull håber borgerne, at partnerskabet vil trække turister til. - Turisme er den primære årsag til, at vi gør det her, for de fleste virksomheder i området er ferieboliger og hytter, fortæller Marjorie Keddie fra Dulls landsbyråd. Hvis Boring, som ligger i staten Oregon, siger ja til frieriet, vil Dull fejre det med en byfest og et nyt byskilt, der viser, at Dull og Boring hænger sammen.

BNB