Tredobbelt drabsmand benådet

Den finske tredobbelte drabsmand Nikita Joakim Fouganthine, tidligere kendt som Juha Valjakkala. er blevet benådet ved en finsk domstol.

Den finske tredobbelte drabsmand Nikita Joakim Fouganthine, tidligere kendt som Juha Valjakkala. er blevet benådet ved en finsk domstol. Han skal frigives den 1. juli næste år.

Den 42-årige Valjakkala blev i 1988 anholdt i Danmark efter tre ugers flugt. Han blev senere idømt fængsel på livstid for at have dræbt tre mennesker i Sverige.

Domstolen Helsingfors hovrätt omstødte fængselsdommen på livstid til betinget fængsel.

Fouganthine dræbte en familie på tre mennesker - far, mor og søn - på kirkegården i den lille by Åmsele i Sverige år 1988.

Fouganthine har søgt om benådning hos den finske præsident flere gange, men har fået afslag. En nylig lovændring gjorde det muligt for ham at søge benådning i Helsingfors hovrätt, som omstødte hans dom mandag.

/ritzau/FNB