Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
To politifolk er blevet skudt og dræbt i Liège i Belgien. Angrebsmanden er neutraliseret, oplyser den statslige tv-station RTBF ifølge Reuters.
Ifølge kilder i politiet råbte manden »Allahu Akbar« (gud er stor). Det skriver BBC. Gerningsmanden blev ifølge den belgiske broadcaster RTBF prøveløsladt fra et fængsel i mandags. Han er angiveligt blevet radikaliseret, mens han har afsonet en dom for narkobesiddelse.
Skyderiet og drabene skete tirsdag morgen nær en cafe i centrum af Liege. I følge BBC fortæller anklagere, at manden fulgte efter de to politifolk og angreb dem voldsomt bagfra med en kniv, hvorefter han tog en pistol fra dem og skød dem.
Inden han selv blev dræbt, skriver flere belgiske medier, bevægede gerningsmanden sig mod en nærliggende skole. På sin vej dræbte han også en 22-årig mand, der sad på passagersædet i en parkeret bil. På skolen tog han kort tid en rengøringsassistent som gidsel.
»Den unge mand, der blev dræbt i bilen, var en elev på gymnasiet i Liège, han skulle til prøve som grundskolelærer,« sagde borgmesteren i Liege Willy Demeyer ifølge BBC.
Fire andre politibetjente blev ifølge belgiske nyhedsbureauer og BBC også såret af skud under skudvekslingen.
Gerningsmanden blev skudt og dræbt, efter at han havde taget rengøringsassistenten som gidsel, skriver RTBF på sin hjemmeside.
Der figurerer flere videoer på sociale medier, hvor man kan se, hvordan folk løber væk fra gerningsstedet, mens lyden af skud og sirener høres i baggrunden.
Det er fortsat uklart, hvad der er gået forud for hændelsen, men ifølge Eric Van Der Sypt, talsmand for den belgiske føderale anklagemyndighed, er der »elementer, som peger i retning af, at dette er en terrorhandling,« siger han ifølge Ritzau til AFP.
En talskvinde for anklagemyndigheden i Liège bekræfter, at to politifolk er dræbt, og at gerningsmanden er »neutraliseret«. Hun er ikke i stand til at bekræfte andre detaljer.
I et tweet oplyser den belgiske indenrigsminister Jan Jambon, at hans tanker går til ofrene, og at myndighederne er ved at kortlægge, hvad der præcis er foregået. Indtil videre
Den belgiske cykelby Liège var også i 2011 ramme for et angreb, da en gerningsmand i 13. december dræbte fire personer og sårede 100 andre, inden han meldte sig selv til politiet.
I Belgien har der været forhøjet alarmberedskab, siden jihadister fra Islamisk Stat (IS) baseret i Bruxelles var involveret i angreb i Paris i 2015, hvor 130 blev dræbt og i Bruxelles i 2016, hvor 32 blev dræbt.
Opdateres ...