Rettelse: Det fremgik af en faktaboks i artiklen, at tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Frank Grevil, i 2004 lækkede en række trusselsvurderinger fra FE, som »afslørede, at den danske regering gav urigtigte oplysninger om grundlaget for at gå i krig i Irak«. Det er ikke korrekt. Frank Grevil blev i 2005 idømt fire måneders ubetinget fængsel for videregivelse af papirerne til Berlingske Tidende, og dommen fastslog, at Grevil ikke lækkede papirerne for at »afdække ulovligheder eller andre forhold af samme alvorlige karakter«. Berlingskes journalister og ansvarshavende redaktør blev i 2006 frikendt i sagen.
Forsvaret plages i disse dage af sager om magtmisbrug, hvor ægtefæller er involveret. Den første sag er mod chefen for Hæren, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, som beskyldes for nepotisme ved angiveligt at have fremmet sin hustrus karriere på en række områder. Det har vist sig, at denne sag langtfra er enestående.
En anden sag mod Forsvarets personaledirektør, Laila Reenberg, er også ved at blive undersøgt, ligesom en tredje sag er på vej, skriver det forsvarspolitiske tidsskrift OLFI.
Reenberg er ikke fritaget for tjeneste, og hendes sag skal i første omgang undersøges internt i Forsvarsministeriet, inden der træffes beslutning om eventuelt at gå videre med denne sag. Den tredje sag involverer angiveligt også en person i toppen af Forsvaret.
Ingen af sagerne har endnu ført til egentlige sigtelser. Sagen mod Hans-Christian Mathiesen har bevæget sig fra en forundersøgelse hos Forsvarets Auditørkorps til en strafferetslig efterforskning, og han er fritaget for tjeneste, mens sagen mod ham kører. Det vil sige, at der stadig er et stykke vej, inden auditørerne beslutter sig for enten at droppe sagen helt eller at rejse sigtelse mod generalmajoren. Og begge dele er stadig en mulighed.
Sagen mod Reenberg er i den absolut indledende fase og vil i modsætning til sagen mod hærchefen ikke – hvis der rejses sigtelse – blive undersøgt af Forsvarets anklagemyndighed, som auditørkorpset er, men vil blive en civil sag, fordi Reenberg som civilt ansat ikke er omfattet af den militære straffelov.
Rådden ledelseskultur
Dermed er Forsvaret belastet på højeste niveau af en række alvorlige personalesager om magtmisbrug og nepotisme. Det er sjældent i Danmark. Det har ført til mange spekulationer om en rådden ledelseskultur i Forsvaret og har ifølge flere kilder skabt en frygt for, at Forsvaret igen skal ud i en lang række sager, som det var for nogle år siden med jægerbogssagen. For Forsvaret er den største arbejdsplads i Danmark og derfor i konstant fokus.
Men spørgsmålet om en rådden ledelseskultur holder ikke, siger to kilder, der kender Forsvaret ganske godt, men ikke ønsker deres navn frem. Der er ganske vist en brokkekultur, men det er som regel i de nederste lag, at denne kultur trives og har det godt, siger kilderne. På topniveau vurderer de to personer, som Berlingske har talt med, og som står uden for det militære system, kulturen til at være »professionel«, hvorfor sagerne også overrasker.
Sagen mod generalmajoren drejer sig hovedsageligt om en række beskyldninger om, at Hans-Christian Mathiesen skulle have fremmet sin hustrus karriere ved at ændre på kravene til optagelsen på nogle eftertragtede lederkurser, som er nødvendige for at kunne komme opad i systemet. For det er karrieren i opadgående retning, der betyder noget i Forsvaret i alle værn. Det er det, alle unge officerers øjne er stift rettet mod, og kandidater til de højeste stillinger vælges ud fra, hvem der har gennemført hvilke uddannelser, samt deres udstationeringer og poster i forskellige stabe. Derfor er der rift om mange af pladserne.
For eksempel har Hans-Christian Mathiesen angiveligt ændret på adgangskravene til uddannelserne, således at det ikke længere var et krav at have erfaring på højt ledelsesniveau eller et krav om udstationering og dermed kommando under enheder i rigtige situationer. Især hustruens optagelse på Forsvarets masteruddannelse, MMS, og senere hendes optagelse på eliteføreruddannelsen, OFU, vakte opsigt, fordi hun manglede udstationeringer, og fordi man kunne stille spørgsmål ved hendes ledelseserfaring på et højt niveau.
Kamp om de gode uddannelsespladser
På den militære masteruddannelse blev hun ifølge tidsskriftet OLFI rykket frem, så hun på trods af manglende kvalifikationer blev optaget i 2014 som en af de 13 officerer ud af 97 ansøgere. Det forhold – og det om, at reglerne for optagelse blev ændret – gjorde, at flere og flere satte spørgsmålstegn ved, om det, der foregik, var i overensstemmelse med reglerne. Især hendes optagelse på OFU vakte opsigt.
OF er en uddannelse, få er med på, og som giver uanede karrieremuligheder for at bestride de højeste poster i Forsvaret. Faktisk er der ikke en eneste, der siden har siddet som general, som ikke er gået igennem OFU med højeste karakterer.
»Man bliver målt i Forsvaret på, hvilket nummer man nu blev på det pågældende OFU-hold«, siger en person, der har kendskab til uddannelsesforløbet i Forsvaret.
Desuden skulle Mathiesen have oprettet et projektkontor og ansat hustruen som major, og Mathiesen skulle også have taget sin hustru med på rejser. Det sidste har han dog fået tilladelse til, fordi rejserne indebar repræsentation, hvor det blev forventet, at ægtefællen var med.
Personaledirektøren
Sagen mod personaledirektøren er ikke væsentlig anderledes. Her handler det også om, at man har mistanke om, at der var været uregelmæssigheder i forbindelse med direktørens, Laila Reenbergs, behandling af sin mands udnævnelse. Kommandør Anders Friis blev i august ansat i stillingen som chef for den eftertragtede 2. Eskadre. Det er flådens »eliteenhed«, fordi enheden blandt andet består af fregatter og altså er en krigsenhed.
I stedet for at give sagen om udnævnelsen videre opad i systemet til Forsvarsministeriet, som loven foreskriver, gav Reenberg sagen til sin vicedirektør, Peter Wass. Det er ifølge OLFI i strid med forvaltningsloven.
Den tredje sag kender man ikke ret meget til, heller ikke om den hører ind under Forsvaret eller det civile system, fordi en stor del af de administrative funktioner i Forsvaret varetages af jurister og økonomer hentet fra det civile liv.
Fordi det er personalesager, er der ingen af dem, der kender sagerne i dybden, som vil udtale sig om enkeltheder, men sager om magtmisbrug er sjældne. Derfor kan der også ske det, at man vælger at føre sagerne som egentlige retssager for at få afprøvet, hvor »stregerne skal tegnes i sandet fremover«, som en person med kendskab til sagerne siger.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent
