Bill Gates advarer nu kraftigt om de risici, AI indebærer for beskæftigelsen og menneskers almindelige velfærd. Virksomhederne gør flittigt brug af teknologien, påpeger han, men uden at de har nogen overordnet plan for, hvordan de skal håndtere de enorme forandringer.

»Selv under de bedst tænkelige omstændigheder vil overgangen til den nye AI-tidsalder blive en af de mest turbulente perioder i menneskehedens historie,« skriver han i et 12 sider langt essay, der i onsdags blev offentliggjort på hans personlige hjemmeside.