Tre ting står i vejen for en ny borgerrettighedsbevægelse i USA

Optøjerne i Baltimore kan spores helt tilbage til borgerrettighedsbevægelserne i 1960ernes USA. Måske er de et fumlende skridt mod en ny - men tre ting taler imod.

Foto: SAIT SERKAN GURBUZ. Politiet har fat i en demonstrant i Baltimore oven på Freddie Grays begravelse mandag 27. april. Hele staten Maryland er i undtagelsestilstand oven på urolighederne.
Læs mere
Fold sammen

Sort mand dræbt af hvid betjent. Hvid betjent undgår straf. Sorte går på gaden og demonstrerer. Ukontrollerede uroligheder og undtagelsestilstand indtræder.

Det er et klassisk mønster, og sådan har det set ud lige siden 1960ernes USA. Nu er mønsteret endnu engang tegnet op, denne gang i den amerikanske storby Baltimore, hvor linjerne mellem fattige sorte og politiet er blevet så hårde, at de næsten forekommer umulige at viske væk igen.

Mandag blev en ung, sort mand begravet. Han var blevet arresteret af politiet for at besidde en kniv og taget med i politibil. En time senere lå han i koma, og lægerne, der forsøgte at redde den brækkede ryg og det knuste strubehoved, måtte give op.

Efter begravelsen gik folk på gaden, og demonstrationen endte i voldelige optøjer. Baltimore er officielt i undtagelsestilstand.

Det er tredje gang på ti år, en sort mand får brækket sin ryg i en politibil i Baltimore. Det er anden gang på to uger, en sort mand bliver dræbt af en hvid politibetjent, efter den 50-årige Walter L. Scott blev standset med en defekt baglygte og efter noget tumult blev skudt otte gange i ryggen af den hvide politibetjent Michael T. Slager.

For 51 år siden opstod der optøjer i Harlem-bydelen af New York City. Året efter, i 1965, var det Los Angeles. I 1967 stødte demonstranter sammen med politiet både i Detroit og Newark, og i 1968, da Martin Luther King Jr. blev myrdet, brød urolighederne ud i størstedelen af USA.

 

Senere, i 1992, var der igen store uroligheder i Los Angeles, da nogle hvide politibetjente, der havde gennembanket en sort spritbilist, blev frikendt. Og man kunne blive ved med at nævne episoder, hvor demonstranter stævner sammen med politiet i racespørgsmålets navn.

Racismen er i murstenene

Hvorfor sker den slags politimord igen og igen, får man lyst til at spørge? Specielt i en by som Baltimore i den nordlige stat Maryland hvor både borgmesteren og lederen af politistyrken er sorte, og hvor knap halvdelen af betjentene også er sorte.

Ifølge Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk UniversItet og ph.d. i amerikansk historie, er der to forklaringer.

Der er ikke mange hvide amerikanere i dag, der er klassiske Ku Klux Klan-racister, og virkelig hader sorte. Racismen er i stedet lagt fast, mursten for mursten, i de fattige boligområder, forklarer han.

»En stor del af de sorte bor i ghettoer og er isoleret fra hvide mennesker. Forholdene er meget dårlige; arbejdsløsheden blandt sorte amerikanere er dobbelt så høj, mere end hver fjerde sorte amerikaner lever under fattigdomsgrænsen, der er store kriminalitetsrater og meget unge teenagepiger, der får børn.«

Derudover er der flere eksempler på racisme i politiet, betoner Jørn Brøndal. Eksempelvis viste klare tal for anholdelser fra Ferguson, Missouri, at disse havde racemæssig slagside, og i New York City praktiserede man indtil for nylig en »frisk and search«-politik, der gav betjentene lov til standse og kropsvisitere borgere. Langt de fleste gange var der tale om sorte eller latinoer.

Den nu afgåede justitsminister, USAs første sorte af slagsen, Eric Holder, har også i flere omgange rettet en skarp kritik mod blandt andet politiet i Ferguson, der skød og dræbte den sorte, ubevæbnede unge mand Michael Brown i august 2014.

Kan blive ny bogerrettighedsbevægelse

Mordene på sorte mænd som Freddie Gray, Walter L. Scott og Michael Brown kan sætte ild under en ny borgerrettighedsbevægelse, som vi kender den fra historiebøgerne.

Men tre ting er i vejen: Demonstrationerne ender for ofte i vold. Selv om en stor del af amerikanerne sympatiserer med de dræbte sorte mænd, er det langt fra alle, der samtidig kan holde til volden, fortæller Jørn Brøndal. Og der mangler en Martin Luther King 2.0, en leder, der kan føre bevægelsen videre.

»Det er svært. Frem til 1965 var det det gode mod det onde, David mod Goliat, men med afskaffelsen af raceadskillelsen kom det til at handle om den socioøkonomiske fordeling af goderne i samfundet,« siger Jørn Brøndal.

Og der er de fattige, de sorte, ikke gunstigt stillet. For stort set ingen politikere taler i dag om de rigtigt fattige; de taler i stedet om middelklassen. Mange amerikanere tror stadig på den amerikanske drøm, hvor enhver er sin egen lykkes smed.

»Det er svært at få dem til at anerkende, at der er et stort samfundslag, der blev snydt historisk set. Først med slaveri og siden raceadskillelse, og som stadig døjer med det i dag. Men at overbevise hvide - og nogle sorte - om, at bekæmpelsen af den fattigdom skal tages, er meget svært,« siger Jørn Brøndal.

Sidste problem for borgerrettighedsbevægelsen er, at der mangler unge, ressourcestærke stemmer. I 60erne var mange universitetsstuderende involveret, men i dag er det i højere grad de allerfattigste.