Tre poster fordelt i Trump-administration

USA's kommende præsident, Donald Trump, besatte fredag tre topposter i den kommende amerikanske administration.

Jeff Sessions, der regnes som en de mest konservative senatorer i det amerikanske senat, har sagt ja til posten som justitsminister, sagde en talsmand for Trump.

Han er kendt for at ønske en hårdere kurs over for illegale indvandrere og er modstander af både homoægteskaber og abort.

Ny CIA-direktør bliver Mike Pompeo, der er republikansk medlem af Repræsentanters Hus. Han tilhører den stærkt konservative Tea Party-fløj.

Trumps nationale sikkerhedsrådgiver bliver den kontroversielle pensionerede general Michael Flynn.

/ritzau/Reuters