Tre personer savnes efter luftballon styrter til jorden

Myndighederne i den amerikanske delstat Virginia leder efter resterne af en luftballon, som øjenvidner har set brænde i luften. Det er uvist, hvor den og passagerne om bord befinder sig, og hvilken tilstand, de er i.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: En luftballon er natten til lørdag styrtet ned i den amerikanske delstat Virginia, og myndighederne leder derfor nu efter resterne fra ballonen og tre personer, som menes at have været om bord.

Ifølge CNN er luftballonen angiveligt styret ind i en elledning, hvorefter den skulle være brudt i brand og styrtet til jorden. Det skete omkring den lille by Doswell, og ballonen styrtede ifølge øjenvidner, som så kurven brænde, ned nordøst for den store park og naturreservat Meadow Event Park.

To timer efter dette blev meldt til myndighederne, ved de stadig ikke, hvor ballonen eller resterne af den befinder sig, ligesom det er usikkert, om ballonskipperen og de to passagerer, som formodes at være om bord, har overlevet.

»Vi har søgt aktivt. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor vraget er,« siger Corinne Geller, talskvinde for politiet i Virginia.

Ulykken sker en dag før den officielle Mid-Atlantic Balloon Festival, som skulle have haft deltagelse af 20 luftballoner fra hele USA. Festivalen er nu blevet aflyst som følge af fredagens ulykke.