Tre italienske nonner dræbt i Burundi

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BURUNDI: Tre italienske nonner er blevet dræbt i Burundis hovedstad, Bujumbura. Det oplyser lokale embedsmænd og en katolsk præst ifølge Reuters.

Politiet fortæller, at to mistænkte er blevet tilbageholdt til afhøring.

To af nonnerne blev ifølge fader Mario Pulicini fundet dræbt i deres sovesal søndag, mens den tredje nonne blev fundet dræbt tidlig mandag morgen.

»Det er meget svært at vide, hvad årsagen til drabene er, men der er ikke noget, der retfærdiggør det,« siger præsten til Reuters.

Det katolske bispedømme i Parma skriver på dets hjemmeside, at de to nonner, der blev fundet dræbt søndag, døde som følge af et væbnet røveri udført af en psykisk syg person.

Nonnerne havde arbejdet i Burundi i syv år.

BNB