Tre grunde: Derfor skal du gå op i, om en 41-årig komiker bliver præsident i et af Europas største lande

Søndag står det afgørende slag i det ukrainske præsidentvalg, som står mellem den siddende præsident Porosjenko og den kendte komiker Selenskij. Her er tre grunde til, at du skal rette blikket mod det krigshærgede land i disse dage.

TOPSHOT-UKRAINE-POLITICS-VOTE-DEBATE
To dage før valget mødte de to kandidater hinanden til en politisk debat. Debatten har været længe undervejs, da Selenskij forrige gang valgte ikke at møde op, og forinden forlangte at Porosjenko tog en urinprøve. (Photo by Sergei CHUZAVKOV / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI CHUZAVKOV

Valget kan indvarsle en helt ny politisk tidsalder

Glem alt om Donald Trump og Ronald Reagan. Når det drejer sig om præsidentkandidater, der går fra showman til politik, er komiker Volodymyr Selenskij ved at skrive et helt nyt manuskript.

Selenskijs kampagne kan indvarsle en helt ny politisk tidsalder, hvor »mand og maske, karakter og kandidat, TV-seer og vælger, smelter sammen«, som Independent-korrespondent Oliver Carroll skriver i en analyse.

Volodymyr Selenskij er en ukrainsk komiker, der de seneste år har spillet TV-rollen som en historielærer, der pludselig vågner op en dag og er blevet præsident. Vasilij Goloborodko hedder karakteren, der blev valgt som præsident efter en video optaget i smug af hans svada mod korrupte politikere var gået viralt.

Og nu er det blevet særdeles vanskeligt at adskille karakteren Goloborodko fra manden Selenskij. Selv om det har været særdeles knapt med konkrete politiske svar, fører Selenskij an i de ukrainske meningsmålinger. På valgdagen står Selenskij til at få over 70 procent af stemmerne. Læs Berlingskes portræt af kandidaten her.

Der er krig i Europa

Ukraine er et af Europas største lande med knap 45 millioner indbyggere, og landet er i krig med Rusland. Det er på mange måder en krig mellem Øst og Vest, for Ukraine er, som den tidligere amerikanske ambassadør Michael McFaul formulerer det, fronten i den ideologiske krig mellem Vest og Øst.

I 2014 var der revolution i Ukraine. Protester mod den siddende regering udviklede sig drabeligt og førte til Yanukovychs afgang som præsident den 23. februar samme år.

Fra russisk side anså man protesterne og revolutionen som en trussel om tættere ukrainske bånd til Vesten - og potentielt medlemskab af NATO. Rusland annekterede Krim-halvøen og konflikten brød ud mellem de to lande.

Russisk-støttede separatister er fortsat i væbnet krig med den ukrainske hær i Donbass-området i det østlige Ukraine. Fra April 2014 til slutningen af 2018 har knap 13.000 mistet livet i konflikten, heraf mere end 3.000 civile.

I slutningen af sidste år anholdte Rusland 24 ukrainske søfolk i Kertj-strædet, hvilket er blevet mødt med hård kritik og nye sanktioner fra EU.

Den siddende præsident Petro Porosjenko har talt for fire-parts forhandlinger mellem Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland - men det er der indtil videre ikke kommet meget ud af.

Volodymyr Selenskij, TV-præsidenten, har sagt, at forhandlinger skal føres direkte med Rusland. Netop Selenskijs evne til at håndtere Putin har været Porosjenkos største slagnummer i præsidentkampen. Den siddende præsident har b.la. ført valgkamp under slogannet »Porosjenko eller Putin«.

Volodymyr Selenskij står til at få over 70 procent af stemmerne ifølge meningsmålinger. Komikeren er blandt andet kendt for at spille Ukraines præsident i tv-serien »Folkets Tjener«. EPA/SERGEY DOLZHENKO Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEY DOLZHENKO.

Fremskridt eller ej?

At komikeren Volodymyr Selenskij efter blot tre måneders kandidatur kan føre i de ukrainske meningsmålinger betragtes bredt som en strakt langefinger til den etablerede politiske elite. På den måde er Selenskij et spejl af verdensomspændende bevægelser, hvor man kan vinde stemmer på noget, man ikke er: En establishment politiker.

Ukrainerne er blevet trætte af landets korruption og arbejdsløshed - og utilfredse med det manglende fremskridt siden Maidan-revolutionen i 2014. Det er i sidste ende et spørgsmål om tålmodighed - et spørgsmål om fremskridtet går hurtigt nok. For rent statistisk går det fremad: Ukraine har bevæget sig fremad på Transparency Internationals korruptionsbarometer, landets BNP forventes at vokse med mere end 3 procent i 2019 (og gjorde det i 2018), og fattigdommen i landet er faldende.

Alligevel sagde mere end 70 procent af ukrainerne i en nylig meningsmåling, at de mener, at landet bevæger sig i den forkerte retning. De henviser især til arbejdsløshed (som lå på 9,3 % i starten af året), korruption (som er faldende) og økonomien ( men på vej frem).

Hele 51 procent sagde i en nylig måling, at den dybt korrupte ekspræsident Viktor Janukovitj gjorde mere for at bremse korruption end den nuværende ledelse.

Folket synes simpelthen ikke, det går hurtigt nok. Løfterne fra revolutionen er ikke blevet indfriet, korrupte politikere synes stadig at gå fri - og medierne er fyldt af historier om korrupte politikere og embedsmænd.

Korruptionen er fortsat dybt indlejret i det ukrainske samfund, det er stadig Europas fattigste land målt på BNP pr. indbygger, arbejdsløsheden er stadig høj, og når reform-sporet så bremses af den selvsamme politiske elite, vokser utilfredsheden i samfundet.

Alt tyder på, at søndagens valg vil vise, at det ukrainske folk langt fra kan leve med det langsomme fremskridt under Porosjenko. Valget vil efter alt at dømme spejle valg verden over, hvor man kan vinde på netop ikke at være politiker.