Tre gange på en uge ændrede politiet reglerne for udlandsdanskere: »Det er virkelig, virkelig mystisk«

Først måtte de ikke komme til Danmark, så måtte de godt, og så måtte de ikke alligevel. På én uge ændrede politiet tre gange på retningslinjerne for udlandsdanskere, som ønsker at komme hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle eller samlever. Og reglerne får stadig kritik for at være for uklare.

Regitze Mittelstädt-Ploug og hendes dansk-tyske familie ejer et sommerhus på Falster, men de må ikke komme til landet for at besøge det – medmindre de altså føler sig utrygge i Berlin, hvor de bor til daglig. Sådan lød beskeden fra Rigspolitiet, kun to timer efter at danskeren og hendes familie havde fået lov til at rejse til Danmark. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Regitze Mittelstädt-Ploug havde kun lige nået at dele den gode nyhed med sin familie i Danmark, da telefonen ringede igen.

To timer tidligere havde politiet bekræftet over for hende, at hun og hendes tyske mand måtte tage fra Berlin, hvor de bor til daglig, til Danmark på familiebesøg med deres to børn.

»Hvis I har sommerhus, og I har noget familie, I skal hjem til for at fejre fødselsdag, så er det fint,« forklarede politiet i telefonen ifølge Regitze Mittelstädt-Ploug.

Men nu ringede politiet pludselig igen. For tredje gang på en uge havde retningslinjerne nemlig ændret sig:

»Efter to timer ringer politiet og siger, at de nu har fået en ny udmelding fra ministeriet, om at familiebesøg alligevel ikke er grund nok til at indrejse i Danmark. Der skulle lige pludselig være andre, mere tungtvejende årsager,« fortæller Regitze Mittelstädt-Ploug til Berlingske:

»Hvis vi for eksempel var bange for at opholde os i Berlin, måtte vi godt komme hjem.«

Berlingske har været i kontakt med flere andre udlandsdanskere, som har fået samme type opringninger.

I sidste uge beskrev Berlingske, hvordan danskere med bopæl i udlandet i seks dage blev nægtet indrejse med deres udenlandske ægtefæller, indtil Udlændinge- og Integrationsministeriet gjorde det klart, at de altså gerne måtte komme ind i landet – for et kortere ophold under coronakrisen.

Men der er en hage i de nye retningslinjer, og det er tilsyneladende den, der har fået politiet til igen at nægte udlandsdanskere med udenlandske ægtefæller indrejse.

De må nemlig ikke komme til Danmark, hvis de »bare« kommer for at holde ferie sammen i landet.

Vejledningen ændres igen

Det er her, det bliver kompliceret, så hold fast:

To danskere, der er gift og bor i Tyskland, må godt komme til Danmark for at holde sommerferie. Og hvis man er tysk ægtefælle til en dansker, der har bopæl i Danmark, må man altså også gerne komme på besøg.

Men hvis man er tysker og gift med en dansker og bor sammen i Tyskland, må man ikke tage sammen over grænsen for at besøge ægtefællens familie eller for at holde ferie. Man må gerne komme ind i Danmark (så længe man rejser sammen), men altså ikke med dét formål.

Søndag ændrede Rigspolitiet derfor vejledningen igen.

»Den nærmeste familie (defineret som ægtefæller, faste samlevere og børn) til udlandsdanskere« må indrejse i Danmark, lyder det nu, »hvis formålet med indrejsen er sammen med det familiemedlem, der er dansk statsborger, at bosætte sig eller tage fast ophold i Danmark eller et korterevarende ophold i Danmark under covid-19-krisen«, oplyser Rigspolitiet søndag i en e-mail til Berlingske.

I en parentes tilføjer Rigspolitiet et eksempel på, hvad sådan et såkaldt »korterevarende ophold« kan være:

»Det kan fx være, at den pågældende familie, der bor og arbejder i udlandet, i en periode under covid-19-krisen midlertidigt ønsker at opholde sig i og arbejde fra Danmark.«

Men der er stadig en hage:

»Disse udenlandske familiemedlemmer kan dog ikke indrejse, hvis formålet alene er turisme, ferie eller fx et besøg hos venner eller anden familie end den nævnte.«

»Virkelig, virkelig mystisk«

Jens Vedsted-Hansen, som er juraprofessor ved Aarhus Universitet, undrer sig også over de forvirrende retningslinjer.

»Jeg kan godt forestille mig, at nogle kan få en overraskelse på grænsen, hvis de kommer til at svare forkert på, hvad deres formål i landet er. Det her er bestemt ikke entydigt, og det er heller ikke hjælpsomt for de politifolk, der skal stå og administrere det,« siger han til Berlingske.

»Altså, først siger man, at udlandsdanskere godt må komme hjem med ægtefæller på korterevarende ophold – og det med arbejdet er jo kun et eksempel. Så man accepterer i virkeligheden, at de godt kan komme hjem på ferie i Danmark.«

»Men så siger man efter punktummet, at de ikke kan indrejse, hvis formålet alene er ferie. Det er virkelig, virkelig mystisk.«

Regitze Mittelstädt-Ploug har to børn, som begge er danske statsborgere, og en mand, der er tysker. De plejer at tage til Danmark sammen for at bo i det sommerhus, de ejer på Falster, i alle deres ferier. Det er vigtigt, fortæller Regitze Mittelstädt-Ploug, fordi hun ønsker, at børnene fortsat har en stærk tilknytning til Danmark, sproget og familien. Privatfoto. Fold sammen
Læs mere

Rigspolitiet forklarer

Men hvad må man så? Det har Berlingske spurgt Helga Lund Laursen om. Hun er centerchef for Rigspolitiets Udlændingecenter og står dermed i spidsen for de grænsebetjente, som har til opgave at vurdere, om de personer, der kommer til grænsen, har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål i landet.

Hvad er et korterevarende ophold?

»Et korterevarende ophold er et ophold, som er af mindre permanent karakter end for eksempel en flytning til Danmark, men et ophold, der har en længere varighed, end et rent turisme- eller ferieophold eller typisk familiebesøg i Danmark ville have.«

»Hvor mange dage sådan et ophold skal vare, er en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med grænsekontrollen, der foretages af betjenten ved grænsen.«

Hvis man vil til Danmark i sin sommerferie med sin udenlandske ægtefælle og vil bo i sit sommerhus under opholdet, skal man så tage arbejdet med sig, for at det ikke bliver anset for ferie eller turisme?

»Det er ikke et krav, at man skal arbejde under opholdet. Det må bare ikke være et ophold, som er rent ferieophold eller besøg hos venner og familie.«

Så man må godt komme og bo i sit sommerhus uden at arbejde?

»Det afgørende er ikke, hvor man bor og opholder sig, så efter omstændighederne vil et ophold i et sommerhus godt kunne være et korterevarende ophold under covid-19-krisen.«

Men hvis det ikke er et krav, at man arbejder, og det ikke gør noget, at man bor i et sommerhus, og det sådan set heller ikke er vigtigt, hvor langt opholdet er, hvordan vurderer I så, hvad der er ferie, og hvad der ikke er?

»Der vil altid være en konkret vurdering af de oplysninger, som de pågældende giver i forbindelse med indrejsen, herunder også de oplysninger, de giver om formålet med deres indrejse. Og et af de parametre, der vil blive lagt vægt på, kan for eksempel være opholdets længde. Men det er ikke et parameter, der kan stå alene.«

Reglerne skal være tydeligere

Anne Marie Dalgaard, generalsekretær for udlandsdanskernes interesseorganisation Danes Worldwide, opfordrer politiet og regeringen til at lave tydeligere regler, som er ens for alle.

Danes Worldwide mener, at alle ægtefæller, kærester og familiemedlemmer til danskere skal have lov til at komme ind over grænsen, uanset hvor deres danske partner bor, så længe de i øvrigt kan opnå visum.

»Jeg tror, vi alle har en forståelse for, at vi er i en ekstraordinær situation, og at der ikke bare er rejsemuligheder på kryds og tværs af verden, sådan som der var for få måneder siden. Det respekterer vi selvfølgelig,« siger Anne Marie Dalgaard til Berlingske.

»Men der er jo masser af danskere, som er gift med udlændinge. Og der er mange af dem, som i øvrigt har fast ejendom i Danmark i form af for eksempel et sommerhus. Jeg kan godt forstå, at de synes, det er frustrerende, at de og deres ægtefæller nu ikke kan komme hjem på ferie i det sommerhus, de betaler til, bare fordi de bor langt væk.«