Tre dræbte ved skyderi i Holland

Hollandsk politi skriver, at skyderi fandt sted i et hjem i byen Dordrecht. Der er redningsfolk på stedet.

Tre mennesker er mandag aften blevet dræbt ved et skyderi i den hollandske by Dordrecht, skriver det hollandske medie ANP News. - Foto: Niels Wenstedt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS WENSTEDT

Tre mennesker er mandag aften blevet dræbt ved et skyderi i den hollandske by Dordrecht, oplyser hollandsk politi.

Politiet i Rotterdam bekræfter på Twitter, at der har været et skyderi med tre dræbte. Derudover meldes en person hårdt såret ved skyderiet.

En talsmand for politiet, Wim Hoonhout, siger til AP, at »det synes at være en familietragedie.« Der er ingen yderligere detaljer om skyderiet.

Fotos fra stedet viser et stort opbud af politi og redningsfolk i det boligkvarter i Dordrecht, hvor skyderiet skete. Dordrecht er en forstad til Rotterdam.

Der er sat en stor politioperation i gang efter skyderiet.

Byens borgmester, Wouter Kolff, skriver i tweet, at der »har været en meget alvorlig hændelse.«

/ritzau/Reuters