Tre dræbt i angreb mod hotel i Libyen

Tre vagter blev dræbt, da en bilbombe tirsdag eksploderede foran et hotel i Libyens hovedstad, Tripoli.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er tre gerningsmænd omringet på Hotel Corinthia, mens en fjerde er blevet arresteret.

Sikkerhedssituationen i landet er meget flydende, efter forskellige militser har taget kontrol med hver deres område. I Tripoli er det den stærkt islamistiske gruppe »Libyens Daggry«, der har kontrollen, og som har tvunget den internationalt anerkendte regering til at flygte og slå sig ned i landets østlige del.

BNB