Tre dræbt af skud ved jødisk center i USA

En betjent står vagt ved indgangen til the Jewish Community Center of Greater Kansas City i Overland Park i delstaten Kansas. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVE KAUP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: Tre personer, herunder en 14-årig dreng, blev søndag dræbt af skud ved et jødisk plejehjem og et forsamlingshus i Kansas, USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

To personer blev skudt uden for det jødiske forsamlingshus. Den ene døde på stedet, mens den anden døde efter ankomsten til hospitalet. Derefter blev en kvinde skudt på plejehjemmet, der ligger et stykke fra forsamlingshuset.

Politiet undersøger, om motivet for drabene kan være antisemitisk, og en person er blevet anholdt. Der er ifølge Reuters tale om en ældre mand på omkring 70 år.

Præsident Barack Obama kondolerede efter drabene til de efterladte.

»De første meldinger er hjerteskærende, selvom vi ikke kender alle detaljerne,« sagde han i en erklæring.

FBI er blevet tilkaldt for at bistå i efterforskningen.

BNB