Tre dages landesorg i Polen efter busulykke

Polakkerne i landesorg i tre dage efter ulykken i Frankrig, hvor 27 polske katolske pilgrimme i en bus blev dræbt, mens 23 andre blev kvæstet.

Polakkerne indledte mandag tre dages landesorg efter en busulykke i Frankrig, der kostede 27 polakker livet.

De resterende 23 personer i bussen med polske katolske pilgrimme blev kvæstet, da bussen styrtede ned i en kløft nær Grenoble i Alperne.

Den polske præsident, Lech Kaczynski, bekendtgjorde landesorgen, efter at han søndag besøgte ulykkesstedet sammen med den franske præsident, Nicolas Sarkozy.

Et polsk regeringsfly med 50 cirka familiemedlemmer til ulykkesofrene fløj mandag til Grenoble fra Szczecin i det nordøstlige Polen, hvor hovedparten af ofrene kom fra.

En undersøgelse af årsagen til ulykken ventes at fokusere på bussens bremsesystem, som tilsyneladende var utilstrækkeligt.

/ritzau/AFP