Total statskontrol med russisk TV

TVS var den sidste, landsdækkende TV-kanal i Rusland, der ikke var kontrolleret af staten. Nu er den gået i sort på ordre fra det russiske presseministerium. Magthaverne vil lukke munden på kritiske journalister, mener russisk iagttager.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA

Forud for parlamentsvalget til december og præsidentvalget i marts næste år har Kreml sikret sig fuld kontrol med samtlige, landsdækkende TV-kanaler.

I søndags trak det russiske presseministerium stikket ud på den sidste, private landsdækkende TV-station, TVS, og en nyoprettet statslig sportskanal SPORT begyndte umiddelbart herefter at sende på frekvensen.

Presseministeriets begrundelse for lukningen var kanalens finansielle problemer. Kanalen har længe givet underskud; journalisterne har ikke fået løn i tre måneder, og i forvejen havde journalisterne bebudet, at de ville indstille arbejdet i næste uge.

Som man kunne forvente, blev den officielle begrundelse loyalt refereret på de tilbageværende landsdækkende TV-kanaler, der omhyggeligt undlod at referere folk med et kritisk syn på lukningen.

Som for eksempel Oleg Pamfilov, chef for centret for Journalistik Under Ekstreme Forhold.

»Der er få journalister i dette land, der er i tvivl om den egentlige årsag. Vi ved godt, at magthaverne nu har gjort det, de har forsøgt gennem tre og et halvt år. De har lukket munden på Jevgenij Kiseljov og hans journalister,« siger han til Berlingske Tidende.

Hermed refererer han til, at TVS' journalister og deres chef Jevgenij Kiseljov oprindeligt arbejdede på TV-stationen NTV, der var berømt for sin kritiske journalistik. I 2001 blev stationen overtaget af det statskontrollerede gasselskab Gasprom. En stor del af journalisterne forlod sammen med Kiseljov NTV i protest og begyndte at arbejde på TV-stationen TV6, der var kontrolleret af den berygtede finansfyrste Boris Berezovskij. På TV6 fortsatte de deres uafhængige og kritiske journalistiske linje. TV6 blev snart lukket, og efter meget medieomtale - også i Vesten - fik journalisterne lov til at begynde en ny station, TVS, der blev finansieret af en gruppe rige russiske finansmænd, der erklærede sig rede til at forsvare pressefriheden i Rusland. Den kritiske journalistik fortsatte - blandt andet i forbindelse med Irak-krigen, hvor TVS i modsætning til samtlige øvrige kanaler var mere kritisk over for Saddam Hussein end over for USA.

På spørgsmålet om, hvorfor både befolkningen i almindelighed og journalisterne i særdeleshed har reageret så roligt på lukningen af TVS, siger Oleg Pamfilov:

»Befolkningen har andet at tænke på end pressefrihed. Journalisterne er apatiske, ja de er angste. De ved, at magthaverne ikke vil acceptere protester i et valgår. Vi ved jo godt, at der formentlig eksisterer en sort liste med aviser og radiostationer, som kan risikere at blive lukket som de næste. Radiostationen Ekko Moskva, for eksempel.«

Oleg Pamfilov siger, at han i øvrigt selv godt kunne tænke sig at vide, hvorfor Vesten reagerer så roligt på lukningen af TVS og statskontrollen med de russiske medier.

Han siger, at da journalisterne for et par år siden demonstrerede mod statens overtagelse af NTV, gjorde de det i visheden om, at Vesten var på deres side. I dag undlader de at protestere i visheden om, at Vesten er komplet uinteresseret.

»Vesten har besluttet sig for, at Putin er troværdig. At han er en god præsident. I den grad har Vesten besluttet sig for, at man helt bevidst undlader at lægge mærke til, at Putin er ved at indføre et nyt autoritært regime, der ikke adskiller sig fra Leonid Brezjnevs. Det er meget, meget trist. To dage før lukningen af TVS sagde Putin på en pressekonference til udenlandske journalister i Kreml, at pressefriheden skal respekteres. Ikke desto mindre er den sidste uafhængige TV-station lukket."

Oleg Pamfilov henleder opmærksomheden på, at TVS i øvrigt blev lukket uden en dommerkendelse, hvilket er i strid med den russiske lov om massemedier. Men det er en detalje. Det mest triste er, at det russiske demokrati er særligt sårbart over for tabet af den frie presse. I modsætning til i Vesten, har Rusland ikke udviklet andre demokratiske institutioner end pressen.

»Vi har ikke et civilsamfund, der kan modstå presset fra staten. Vi har kun pressen til at beskytte os mod misbrug af magten. Domstolene? Du kender selv historien. Valgene? Enhver der bor her, ved hvordan de bliver gennemført. Søndag var ikke bare en sort dag for TVS,« siger Pamfilov.