Torturens præsident

Fangeovergrebene i Abu Ghraib var ikke blot resultatet af nogle »få rådne æbler« blandt soldaterne, som præsident Bush har forsikret. Overgrebene var konsekvensen af hans egne beslutninger, fastslår det amerikanske senat. Opgøret med den afgående præsident og hans administration er i fuld gang.

George W. Bush taler til det amerikanske folk fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Retfærdigheden vil ske fyldest.«

Præsident George W. Bush, maj 2004

De første dage af maj 2004 var et sandt helvede for præsident George W. Bush. Billeder af amerikanske soldaters overgreb på nøgne fanger i Abu Ghraib-fængslet i Irak gik verden rundt til chok og forargelse.

»Afskyeligt,« lød det fra en rystet amerikansk præsident: »Under Saddam Husseins diktatur var fængsler som Abu Ghraib symboler på død og tortur. Det samme fængsel blev et symbol på en vanærende opførsel af nogle få amerikanske tropper, som svigtede vort land og lod hånt om vore værdier.«

Bush forsikrede omverdenen, at de ansvarlige ville blive retsforfulgt, og siden har tolv soldater modtaget domme; de hårdeste på op til tolv års fængsel. Andre soldater er blevet degraderet eller smidt ud af militæret.

Herhjemme blev den konsekvente justits set af den danske regering som en bekræftelse på USA som en retsstat, og dermed havde Bush opfyldt statsminister Anders Fogh Rasmussens krav om at slå ned på de ansvarlige for en affære, som også smittede af på USAs allierede i Irak og på hele krigen mod terror. Inden dommene havde den danske statsminister under et besøg i Det Hvide Hus gjort præsident Bush klart, at det »påhviler« amerikanerne at få dømt de skyldige, og til pressen sagde han, at han havde »stor tillid til«, at »ansvaret bliver placeret lige så højt oppe i systemet, som det bør«. Udenrigsminister Per Stig Møller skrev i samme ånd en kronik i Berlingske Tidende, at retsstaten USA i sig selv er en »garanti for, at de ansvarlige vil blive retsforfulgt«.

Men var garantien noget værd? I dag, snart fem år senere, sår en ny rapport fra det amerikanske senat alvorlig tvivl. Ifølge rapporten var fangeovergrebene i Abu Ghraib og andre fængsler ikke blot resultatet af nogle få soldaters amokløb; Overgrebene var et »direkte« resultat af beslutninger truffet forinden i Det Hvide Hus af blandt andre præsidenten selv, hedder det.

Rapportens belastende konklusioner kaster en skygge over Bush-æraen, og i USA forventer mange, at skandalen for alvor eksploderer efter tirsdag, når Bush har takket af og overladt pladsen til den nye præsident, Barack Obama. Det retsopgør med de ansvarlige for fangeovergrebene, som den danske regering krævede for fem år siden, er måske slet ikke kommet i gang for alvor og kan endnu nå at ramme personer langt op i Bush-administrationen – måske selve toppen.

HUSKER DE BILLEDET af Lynndie England med en nøgen irakisk fange på knæ og i hundesnor? Eller billedet af hende hånligt smilende med en smøg i mundvigen – pegende på en afklædt fanges underliv?

Den unge, amerikanske kvinde og de andre reservister, som var sat til at passe på fangerne i Abu Ghraib, blev af deres øverstkommanderende, præsident Bush, stemplet som »nogle få, rådne æbler«. De blev i pressen kaldt afstumpede, perverse og afvigende. Læger udtalte, at Lynndie England var så ualmindelig dårligt begavet, at hun nærmest måtte betragtes som syg. Men rapporten fra Senatets forsvarsudvalg afdækker, på baggrund af officielle dokumenter og vidneudsagn, at de overgreb, som blev udstillet på billederne fra Abu Ghraib, alle kan spores tilbage til de tilladelser til at bruge nye og mere hårdhændede afhøringsmetoder, som præsident Bush, daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld og andre topfolk forinden udstedte til hæren og efterretningstjenesten CIA.

»Mishandlingen af fanger i amerikansk varetægt kan ikke alene forklares som handlinger foretaget af »nogle få rådne æbler«, som handlede på egen hånd,« skriver forsvarsudvalget: »Faktum er, at folk i den amerikanske regering indhentede information om, hvordan man bruger aggressive teknikker, nyfortolkede loven for at få teknikkerne til at fremstå som lovlige og autoriserede deres brug imod fanger.«

Eller sagt på en anden måde: Da vi så billedet af Lynndie England trække rundt med en nøgen iraker i hundesnor og formodede, at der var tale om en syg soldats eget påfund, tog vi fejl. Hun fulgte blot en manual. At afklæde fanger og ydmyge dem ved at få dem til at opføre hundekunster var blandt de specifikke og i øvrigt mere uskyldige metoder, som forinden var godkendt på højeste sted, og det var en administrativ beslutning, ikke en fejl eller en tilfældighed, at de kunne praktiseres i Abu Ghraib.

Det er langtfra første gang, at den anklage har lydt imod Bush-administrationen. Men denne gang er den mere alvorlig. Rapporten er underskrevet af samtlige medlemmer af forsvarsudvalget – 13 demokrater og 12 republikanere – og ingen politikere fra de to partier, ud over vicepræsident Dick Cheney og andre folk i administrationen, har hidtil set grund til at anfægte rapportens konklusioner. Den højest rangerede republikaner i forsvarsudvalget er den nylige præsidentkandidat John McCain. I forbindelse med rapportens offentliggørelse sagde han om afhøringsmetoderne: »Denne praksis er forkert og må aldrig blive gentaget.«

En af metoderne var »waterboard-ing«, som får fangen til at tro, at han drukner. CIA har oplyst, at den er brugt imod mindst tre fanger – herunder den formodede arkitekt bag terrorangrebene den 11. september, Khaled Sheik Mohammed. I forrige uge sagde præsident Bush til amerikansk TV, at han personligt havde godkendt alle afhøringsmetoder, som Sheik Mohammed undergik – også »waterboarding«. Det kan blive et yderst belastende udsagn for den afgående præsident, vurderer amerikanske jurister. Barack Obama har således flere gange sagt, at han betragter waterboarding som tortur. Det samme konstaterede hans kommende justitsminister, Eric Holder, under sin godkendelseshøring i Kongressen i denne uge:

»Hvis du ser den historiske brug af denne teknik, så er den brugt af De Røde Khmerer, af Inkvisitionen, af japanerne og den er retsforfulgt af os som en krigsforbrydelse. Vi straffede vores egne soldater for at bruge den i Vietnam […] waterboarding er tortur,« sagde Holder.

Men waterboarding er bare toppen af isbjerget. Flere af de andre godkendte forhørsmetoder er af internationale organisationer betragtet som minimum værende i strid med konventionen imod »ondsindet, umenneskelig eller nedværdigende« behandling. Brugt i en cocktail kan de endda være tortur. Den øverste juridiske chef for de militære tribunaler på Guantanamo har ligeledes i denne uge forklaret, at hun var nødt til at afvise anklagerne imod fangen Mohammed al-Qahtani, som ellers formodedes at skulle have deltaget i terrorangrebene den 11. september 2001, og som hun selv kalder »ekstremt farlig«. Men anklagen måtte afvises, alene fordi hans tilståelser var fremkommet under »tortur«, siger chefen, Susan Crawford – en tidligere rådgiver for hæren under den republikanske præsident Ronald Reagan.

SUSAN CRAWFORD HAR LÆST protokollerne for afhøringerne af Qahtani, og ifølge hende blev han afhørt i op til 20 timer dagligt gennem flere uger. Det skete ofte »stående nøgen foran en kvindelig agent […] og med fornærmelser imod hans mor og søster, som blev kaldt ludere,« forklarer hun til Washington Post. Han blev truet med hunde, skulle bære en BH og – ligesom i Abu Ghraib – lagt i hundesnor og tvunget til at udføre »en serie af hundetricks«. Han blev anbragt i kolde celler, lænket stående i flere timer om dagen og nægtet søvn. To gange måtte han akut på hospitalet, fordi hans hjerterytme faldt til under 60 slag i minuttet, hvilket er livstruende.

»Jeg sympatiserer med efterretningsofficerer, som i dagene efter 11. september ikke vidste, hvad det næste ville blive, og som forsøgte at samle informationer for at sikre os,« siger Susan Crawford: »Men der må stadigvæk trækkes en linje, som vi ikke må krydse. Og desværre har dette, mener jeg, sværtet alt, hvad vi foretager os.«

DER TRÆKKER DERMED et ubehageligt skydække ind over tirsdagens farvel til præsident Bush og indsættelsen af Barack Obama. For hvordan slipper Amerika af med denne plet igen? Der tales om et ventende retsopgør mod de folk, som beordrede Lynndie England og andre soldater og agenter til at skrue bissen på. Eller måske kommer der en sandhedskommission, som skal klarlægge, hvad der er sket. Kongressen fortsætter sideløbende sin undersøgelse, og Obama ventes at offentliggøre det endnu tilbageholdte baggrundsmateriale til forsvarsudvalgets rapport. Ifølge Scott Horton, en af de førende menneskeretsjurister i USA, vil materialet sende nye gys gennem befolkningen og ændre synet på USA som en retsstat: »Det vil hjælpe til med at definere, hvad der vil blive kendt som »torturpræsidentskabet George W. Bush«,« som han udtrykker det.

Fra dansk side er tonen mere afdæmpet end i tiden efter Abu Ghraib. Dengang sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, at det »påhviler« USA at straffe de ansvarlige »lige så højt oppe i systemet«, som det måtte være nødvendigt. I dag ønsker statsministeren ikke at kommentere den nye senatsrapport, som rykker ansvaret ind i Det Hvide Hus, over for Berlingske Tidende.

Udenrigsminister Per Stig Møller sagde dengang, at han anså retsstaten USA som en »garanti« for, at de ansvarlige ville blive retsforfulgt. I dag afviser udenrigsministeren, at han oven på den nye dokumentation skal fremsætte dette krav over for amerikanerne igen: »Vi har undsagt det kapitel i Amerikas historie, og sagerne undersøges jo allerede i USA. Amerikanerne kan godt rydde op efter sig selv ved hjælp af deres retssystem. Det behøver de ikke mig til,« siger han.

Udenrigsordførerne for de to regeringspartier, Søren Pind (V) og Tom Behnke (K), oplyste sidst på ugen til Berlingske Tidende, at de ikke havde læst senatsrapporten, og de afviste, at regeringen bør presse på for en kulegravning af forholdene i USA. Men begge forudser på linje med Per Stig Møller, at amerikanerne står foran en uomgængelig opklaringsproces.

»Amerikanerne gør det helt af sig selv,« forventer Søren Pind. Han deler opfattelsen af, at de kontroversielle afhøringsmetoder for altid vil være med til at bestemme eftermælet for George W. Bush: »Bush skabte en moralsk korrupt kultur omkring det republikanske flertal, som førte til det vælgerskred, vi så ved valget i 2008. En af de væsentligste faktorer til det var, at han bidrog til at institutionalisere afhøringsmetoder, som ligger langt væk fra en almindelig friheds- og individorienteret anskuelse. Det er meget beklageligt.«

I de seneste uger har præsident Bush og vicepræsident Dick Cheney i flere interview sagt, at ansvaret for de metoder, som er blevet brugt, i sidste ende er deres. Det gælder også waterboarding. Begge afviser, at der er tale om tortur. Men tilbage står, at Bush i maj 2004 kaldte overgrebene i Abu Ghraib for »afskyelige« og beskyldte soldaterne for at have »vanæret« nationen. Har Senatets forsvarsudvalg ret i, at soldaterne blot brugte metoder, godkendt af Bush selv, vil ordene forfølge den afgående præsident ind i hans otium.

Vil Obama retsforfølge Bush?

Læs nyhedsanalyse i Berlingske Tidende mandag.