Torsdag var Vladimir Putin tvunget i defensiven: »Jeg vil have, at folk ikke bliver sure på mig«

Tidligere har Ruslands præsident Vladimir Putin brugt sin årlige »Direkte linje til Putin« til at sende budskaber til USA og Vesten. Men torsdag handlede det først og fremmest om at berolige de mange russere, der er utilfredse med levestandarden.

Under den årlige maraton-udsendelse kom Putin først rigtigt i sit rette element, da det lykkedes ham at flytte diskussionen fra indenrigspolitiske problemer til den ydre fjende: Vesten. Han gav blandt andet EU og USAs sanktioner skylden for Ruslands økonomiske problemer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix

Hvad gør man, hvis man har været præsident for et land i 19 år og skal svare landets borgere på, hvorfor deres lønninger falder, hvorfor de ikke kan få adgang til lægehjælp, og hvorfor de ikke har rent drikkevand?

Hvis man er Ruslands præsident og hedder Vladimir Putin lyder strategien således:

Gør det klart, at der er fremgang, selv om borgerne ikke mærker det. Og slå fast, at de problemer, der måtte være, skyldes andre end dig selv.

Torsdag sendte stribevis af russiske TV-kanaler direkte fra maratonudsendelsen »Direkte linje til Putin«. Årets udsendelse varede lidt over fire timer. Ideen med den årlige udsendelse er, at borgere i hele Rusland - i princippet - kan komme direkte igennem til præsidenten med spørgsmål.

Reelt er de ifølge statskanalen Russia-1 over 1,8 millioner spørgsmål underlagt en grundig screening. Der er derfor ifølge eksperter i højere grad tale om et indblik i, hvad der er vigtigt for Putin lige nu end et indblik i, hvad der er vigtigt for folket. Men i år synes der at være sammenfald. For årets udsendelse, der varede lidt over fire timer, kom på et tidspunkt, hvor russernes frustrationerne vokser.

Historisk upopulær

Økonomien lider, levestandarden falder, og den gennemsnitlige disponible indkomst er for sjette år i træk faldende. Efter den upoplære pensionsreform i 2018 har Putins meningsmålinger det seneste halve års tid befundet sig på sit laveste niveau i årevis. Samtidig breder protester sig landet over.

I de seneste meningsmålinger fra det uafhængige Levada Center siger 66 procent af russerne, at de godkender Vladimir Putins aktiviteter som præsident. Et højt tal efter europæiske standarder, men langt under de omkring 90 procent, han lå på for få år siden.

Særligt i udsendelsens første del syntes Vladimir Putin at være i defensiven. Han erkendte, at livet er blevet sværere for mange russere.

»Jeg vil have at folk, der sidder på internettet eller foran fjernsynet, ikke bliver sure på mig,« sagde præsidenten blandt andet

Et af de første spørgsmål drejede sig om lave lønninger: En brandmand sagde, at det var umuligt at leve for hans løn på 10.000 rubler (godt 1.000 kroner) om måneden, og han ville vide, hvornår han kunne regne med forbedringer.

Det fik først Putin til at sige, at den gennemsnitlige løn i Rusland faktisk er stigende, men at lønningerne varierer fra region til region. Dernæst sagde han, at han ikke kunne forstå, hvordan hans løn kunne være så lav, når nu Rusland har indført en minimumsløn på 11.000 rubler. Og til sidst lovede han, at nye nationale projekter ville sikre, at hans løn inden for få år ville komme til at være over 30.000 rubler.

Den måde at gribe spørgsmålene an på fortsatte, da det handlede om emner som sundhed, pension og forurening. Putin pegede på statistikker, der viser, at det rent faktisk går fremad. Han sagde, at han allerede havde øremærket de tilstrækkelige midler til forbedringer og udpegede lokale myndigheder som de ansvarlige for eventuelle problemer.

Et slidt format

Udsendelsen lignede da også mere et koreograferet realityshow end den reelle, direkte linje til præsidenten, det bliver slået op som.

Som da en 15-årig pige spurgte ind til det, som hundredvis af demonstranter ikke fik lov til. Nemlig om Ruslands voksende problem med skraldehåndtering, hvor store mængder - ofte kemisk og farligt - affald køres fra Moskva til Ruslands landområder.

Mest opsigtsvækkende blev der ikke sagt et eneste ord om de nye oplysninger om nedskydningen af MH17 over det østlige Ukraine i sommeren 2014. Onsdag kom det frem, at fire russisk-støttede separatister står over for anklager om mord i forbindelse med nedskydningen af det malaysiske passagerfly.

Undervejs i programmet kom Putin mere og mere i sit rette element i rollen »den gode tsar«. Han gav løfter om pengeregn, lovede at løse folkets problemer og skældte ud på inkompetente ministre og borgmestre. I et velorkestreret stunt tog Vladimir Putin endda æren for frigivelsen af en række hvaler i fangeskab, da udsendelsen klippede til eksklusive billeder af hvalers løsladelse i en fjernøstlig russisk region.

Men Putins vidtrækkende løfter får tilsyneladende sværere og sværere ved at tilfredsstille den russiske befolkning. Som analytiken Andrej Kolesnikov fra tænketanken Carnegies afdeling i Moskva sagde til Bloomberg før udsendelsen:

»Formatet bliver mere og mere slidt. Hvis man lapper loftet, vil det stadig lække året efter. Hvert år bliver det mere åbenlyst for folk.«