Toppolitikere blandt demonstranter

I dag skal Ukraine være vært for europæiske udenrigsministre. Det sker i skyggen af voldsomme demonstrationer.

KIEV: »Bande – ud! Bande – ud!«

Slagordene råbes af tusinder af ukrainere, som er samlet på Uafhængighedspladsen i Kiev i protest mod præsident Janukovitj og hans »bande«, som for tiden er det lokale kaldenavn for den ukrainske regering. Mange har EU-flag i hænderne, stukket ned i lommerne eller bundet om halsene.

Der lugter brændt; nogle af demonstranterne har tændt ild i tønder, som de står og varmer sig rundt om. Som til en dansk musikfestival er der flytbare toiletter. For demonstranterne bliver her hele dage – nogle endda hele nætter.

Det centrale Kiev er afspærret af demonstranternes hjemmelavede blokader, inklusive hovedgaden Krechatyk, som er fyldt med lange rækker af biler, der står parkeret midt på vejen – dér har deres ejermænd efterladt dem for at tilslutte sig protesterne. Imens blokerer demonstranter indgangen til præsidentens administration og parlamentet.

Ryggen til EU

De største demonstrationer siden Den Orange Revolution præger Ukraines hovedstad. Sådan har det været, siden præsident Viktor Janukovitj undlod at underskrive en omfattende samarbejds- og frihandelsaftale med EU i november.

I stedet valgte han at orientere sig mod Rusland, der tilbyder landet en toldunion. Et nederlag for EU, der ser aftalen som et vigtigt skridt mod en mere stabil nabo i øst – men især for præsident Janukovitj volder sagen store problemer. Ikke bare fordi folket nu demonstrerer imod ham.

Også fordi det hele sker lige op til, at Ukraine i dag og i morgen skal være vært for medlemmerne af OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Ukraine er nemlig formand for OSCE og har dermed ansvar for, at medlemslandene overholder reglerne. Noget, som Ukraine selv har været dårlig til, eftersom politiet har anvendt vold mod både demonstranter og journalister. Det har vakt kritik fra flere sider. Også fra OSCE:

»Vold mod journalister kan og bør ikke tolereres i OSCE-regionen. Jeg har tillid til, at de ukrainske autoriteter hurtigt vil undersøge disse angreb og gøre deres yderste for at sikre mediefolks sikkerhed,« har OSCEs talsmand for pressefrihed, Dunja Mijatović, udtalt i en pressemeddelelse.

Også fra egne rækker har Janukovitj mødt kritik – bl.a. fra den kendte politiker Inna Bogoslovska, der har meldt sig ud af præsidentens Regionernes Parti efter politiets voldelige angreb. Hun placerer ansvaret for volden hos præsidenten og har rettet en skarp kritik imod ham. Tidligere har hun i et interview med Berlingske udtalt, at Regionernes Parti ønsker en aftale med EU.

Janukovitj selv har da også flere gange sagt, at han vil et samarbejde med EU og har endda nærmet sig EU ved at sætte gang i ændringer af det korrupte retssystem og benåde fængslede oppositionsledere, sådan som EU krævede. Men ét krav blev åbenbart for meget for Janukovitj: At løslade den tidligere premierminister Julia Timosjenko, Janukovitjs politiske ærkefjende. Selv forsvarer han sit nej til aftalen med økonomiske argumenter.

Demonstrationerne breder sig

Men de argumenter giver demonstranterne i Kiev ikke meget for. Præsidentens beslutning har ikke bare ført til protester på Uafhængighedspladsen og ved byens politiske hovedsæder. Også i Skt. Michaels-klosteret i centrum samler demonstranterne sig i klynger med flag og bannere. Klosteret er blevet omdannet til hjem for demonstranterne. De overnatter her. Der ligger bunker af tæpper og tøj på jorden og store vanddunke, så de kan holde til både tørsten og kulden hele natten.

To mænd står og sludrer, mens de drikker te og spiser brød.

»Vi er helt sikkert imod præsidenten. Vi er imod alle politikere undtagen Klitsjko,« siger den ene med henvisning til sværvægtsbokseren Vitali Klitsjko, som er formand for oppositionspartiet UDAR – måske Ukraines mest EU-venlige parti.

»Vi vil have europæiske love og et europæisk system.«

Fra ham og andre demonstranter er budskabet klart: I morgen fortsætter protesten.