Topdemokrat vil beskytte omstridt amerikansk postvæsen

Alle medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA skal i denne uge stemme om lovgivning, der beskytter postvæsnet.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM WATSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, har i et brev søndag bedt alle medlemmer af Kongressens andetkammer om at vende tilbage til arbejdet i denne uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til mandag dansk tid.

Pelosi skriver i brevet, at Huset senere i denne uge skal stemme om lovgivning, der skal beskytte det amerikanske postvæsen (USPS).

Lovgivningen, der skal stemmes om, vil gøre det forbudt for postvæsnet at ændre alle ydelser, som postvæsnet har tilbudt før 1. januar 2020.

En ledende demokratisk medarbejder siger, at Repræsentanternes Hus efter planen genoptager arbejdet lørdag.

Demokraterne har på det seneste beskyldt præsident Donald Trump for at ville udvande postvæsnet i et forsøg på at forhindre amerikanerne i at brevstemme ved præsidentvalget i november.

Det forventes, at mange flere end tidligere vil brevstemme ved valget på grund af coronapandemien.

Trump har tidligere sagt, at flere brevstemmer vil føre til massiv valgsvindel.

/ritzau/