Tørklædet trækker Tyrkiet mod ny nedsmeltning

Kappestriden mellem de religiøse og sekulære kræfter i Tyrkiet er eskaleret til nye højder.

Sagen mod AKP er også problematisk for Europas regeringer. Hvis det tyrkiske regeringsparti forbydes, er det en grov overtrædelse af de demokratiske spilleregler, men omvendt er der ikke mange, der har travlt med at støtte et parti, der muligvis vil gøre op med Tyrkiets sekularitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Claus Bjørn Larsen

Det er en ekstra hed sommer for de 70 millioner tyrkere.

Først fik de sved på panden i spænding over det tyrkiske landsholds overraskende gode indsats ved det netop overståede EM i fodbold, og nu skal tyrkerne så i den næste måneds tid holde vejret og afvente en dom fra landets Forfatningsdomstol, som skal tage stilling til, om landets regerende parti skal forbydes. Sker det, risikerer Tyrkiet at blive kastet ud i en alvorlig politisk og økonomisk krise med sandsynlige negative konsekvenser for landets optagelsesforhandlinger med EU.

Fra et fugleperspektiv handler striden om selve den tyrkiske sjæl. Hvor meget skal islam fylde i det offentlige rum i et land, hvor alle på nær nogle få procent er muslimer, men hvor religion og politik ifølge forfatningen har været skarpt adskilt helt tilbage fra 1920erne, da skaberen af den tyrkiske republik, Mustafa Kemal Atatürk, tvangssekulariserede den tyrkiske befolkning.

Ved nærmere eftersyn handler striden også om et i stigende grad bekymret borgerskab, der ikke er mere religiøst end en gennemsnitsdansker, over for en fremadstormende middelklasse af troende, men moderne tyrkere. Det gamle borgerskab har sammen med det politisk indflydelsesrige militær sat dagsordenen i årtier, men nu må de dele magten – og privilegierne.

I Forfatningsdomstolen er det imidlertid langt mere hårdtslående argumenter, der bruges mod det tyrkiske regeringsparti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling.)

Truet af sharia
»AKP vil indføre sharia-lovgivning i landet, og i den forstand står Tyrkiet over for en klar og overhængende trussel,« fastslog chefanklageren, Abdurrahman Yalcinkaya, da han tirsdag procederede sagen i Forfatningsdomstolen.

Den påstand deles af rigtig mange verdslige tyrkere, der hovedsageligt bor i det vestlige – og i høj grad europæiserede Tyrkiet. Her noterer man sig med bekymring, at det er blevet sværere at få serveret alkohol nogle af de steder, hvor AKP lokalt sidder på magten. Der har også været eksempler på lokale AKP-myndigheder, som har forsøgt at forbyde reklamer for bikinier.

AKP-regeringens forsøg for nogle år siden på at kriminalisere utroskab har ligeledes givet de sekulære tyrkere dybe panderynker – også selv om regeringen med den karismatiske premierminister Tayyip Erdogan ved roret bedyrer, at loven udelukkende er et forsøg på at beskytte kvinden og familien.

Tørklædet – en menneskeret?
Det er imidlertid regeringens udvanding af Tyrkiets temmelig omfattende tørklædeforbud, der for alvor har fået de sekulære tyrkere til at se sharia-spøgelser. I kraft af sit komfortable flertal i parlamentet besluttede regeringen tidligere på året at ophæve forbuddet mod at bære tørklæde på landets universiteter. Forbuddet er et overgreb på menneskerettighederne, fordi det forhindrer unge piger med tørklæde i at få en videregående uddannelse, lyder argumentet fra Erdogans regering, der dog undlod at ophæve tørklædeforbuddet på gymnasierne og de offentlige kontorer.

Ikke desto mindre klagede det største oppositionsparti – det stærkt sekulære Republikanske Folkeparti – til Forfatningsdomstolen, som for en måned siden underkendte tørklæde-lempelsen.

Kendelsen udløste en hidsig debat om, hvorvidt Forfatningsdomstolen var gået for vidt, og selv eksperter, der ikke er fans af AKP, kritiserede domstolen for at overtræde demokratiets spilleregler ved at overtage parlamentets rolle som lovgiver. Forfatningsdomstolen har kun bemyndigelse til at påtale procedurefejl i forbindelse med lovgivningsarbejdet, og det var ikke tilfældet i denne sag, fremhævede kritikerne.

De råbte dog for døve ører, og nu skal de 11 medlemmer af dommerstanden – der traditionelt bruger deres embede til at forsvare Tyrkiets verdslige samfundsindretning – bruge den næste måneds tid til at overveje, om de skal tage skridtet fuldt ud og forbyde regeringspartiet. Ligesom de skal tage stilling til, om 71 af AKPs medlemmer – herunder premierminister Erdogan skal fratages retten til at detage i partipolitik i en periode på fem år.

Kløften graves dybere
Hvis Forfatningsdomstolens kendelse går regeringspartiet imod, vil splittelsen i det tyrkiske samfund for alvor true landet, advarer regeringspartiet, der torsdag fremlagde sit forsvar for dommerne.

Ifølge AKP, der ikke løber fra sine rødder i politisk islam, men understreger, at det i dag er »konservativt demokratisk« vil et forbud mod partiet være et slag i ansigtet på halvdelen af de tyrkiske vælgere. Nemlig de 47 procent, som stemte på AKP ved parlamentsvalget for et år siden. Vælgeropbakningen er det bedste bevis på, at AKP ikke har en islamisk dagsorden, anfører regeringspartiet, der i den forbindelse kan læne sig op ad meningsmålingerne.

De viser nemlig, at et stort flertal af tyrkerne er modstandere af en islamisk stat, men at et flertal samtidig støtter regeringens omstridte forsøg på at lempe på tørklædeforbuddet.

Om Forfatningsdomstolen er lydhør over for disse argumenter, eller om dommerne vælger anklagerens parti, må tyrkerne afvente. Men i hvert fald har anklageren i sin procedure spillet på en frygt, der er udbredt blandt de verdslige tyrkere: nemlig at AKP-folkene taler med to tunger.

Anklageren har således henvist til udtalelser, som et fremtrædende medlem af AKP, er citeret for i avisen New York Times. Her konstaterer AKP-manden, at Atatürks revolution har »traumatiseret det tyrkiske samfund«.

»I løbet af en nat blev de bedt om at skifte deres tøj, deres sprog. Deres religiøse liv blev opløst,« lyder det videre i citatet, som de fleste historikere vil skrive under på som et faktum, men som af mange i Tyrkiet fortsat anses som en forbrydelse.