Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et par neongrønne joggingbukser har skabt voldsom debat i USA.
Bukserne sad på 29-årige Michael Sorrentino - bedre kendt som "The Situation" fra MTV-reality-showet Jersey Shore. Sammen med syv andre unge fester, drikker og horer Sorrentino på livet løs i Jersey Shore, Miami og senest i Firenze, Italien.
TV-serien har fået massiv kritik for sin fremstilling af unge, men bliver set af rekordmange på MTV.
Win-win
Sorrentinos joggingbukser af mærket Abercrombie & Fitch dukkede op i det seneste afsnit af Jersey Shore. Og umiddelbart efter offentliggjorde A&F en pressemeddelelse med overskriften ”Abercrombie & Fitch foreslår en win-win aftale.”
En talsmand for tøjmærket, der i foråret 2010 åbnede butik på Købmagergade i København, siger i pressemeddelelsen, at ”Hr. Sorrentinos forbindelse til vores brand kan medføre betydelig skade på vores image og såre vores fans (…..) Vi har derfor tilbudt hr. Sorrentino, de øvrige medvirkende og seriens producenter en betydelig sum penge for at vælge andre mærker end vores. Vi afventer svar hurtigst muligt.”
Indtil videre har det eneste svar fra MTV været, at ”det er et smart PR-stunt, og vi vil elske at arbejde sammen med Abercrombie & Fitch om andre måder at få Jersey Shores seertal blandt unge til at blive det højeste.”
A&F anklaget for diskrimination
Abercrombie & Fitch er tidligere blevet kritiseret for at bruge næsten nøgne modeller i deres reklamer og har ifølge The Wall Street Journal også indgået adskillige forlig efter anklager om diskrimination af asiatiske, afrikansk-amerikanske og kvindelige medarbejdere.
En læserafstemning på The Wall Street Journals hjemmeside viser, at et lille flertal af læserne (6.409) mener, at Abercrombie & Fitch’ tilbud om betaling er god PR, som stiller A&F i et bedre lys. Næsten lige så mange (6.008) mener derimod, at tilbuddet er et skamløst PR-stunt.
Se traileren til 4. sæson af showet, det hele handler om: